Det skriver Sjællandske Nyheder.
Derfor har 528 personer i skrivende stund meldt sig ind i Facebook gruppen 'Bevar Egelundsparken', der kæmper mod kommunens forslag.
Men ifølge formanden for Albertslund kommunes miljø- og byudvalg, Marianne Burchall (S), så er der slet ikke grund til bekymring.
- Jeg synes, det er en rigtig god sag i forhold til klima og biodiversitet. Vi har andre naturområder, hvor der går køer. For eksempel ude på den anden side af motorvejen og ude på vores grønne arealer, hvor det fungerer ganske glimrende med gående, cykler og hunde samtidig med de her køer, siger hun til Sjællandske Nyheder.
Albertslund kommune skal tage endelig stilling til forslaget i oktober.