Transkønnet indsat får nej i landsret til at flytte fra mændene

Det er ikke en krænkelse af transkønnet indsats rettigheder, at hun afsoner på mandeafdeling, afgør landsret.

Selv om en indsat for otte år siden skiftede juridisk køn fra mand til kvinde, er det ikke en krænkelse af hendes rettigheder, at hun fortsat skal afsone på en mandeafdeling.

Det har Østre Landsret onsdag afgjort i en civil sag, som den transkønnede indsatte har anlagt mod Direktoratet for Kriminalforsorgen samt Herstedvester Fængsel.

Den 62-årige indsatte skiftede i 2015 juridisk køn fra mand til kvinde. I forbindelse med det kønsskifte har hun ønsket at flytte væk fra mandeafdelingen, hvor hun ifølge advokat Julie Stage føler sig isoleret og utryg.

I landsretten har den 62-årige forklaret, at:

De mandlige indsatte chikanerer hende, nedværdiger hende og tager på hende, ligesom de opfordrer hende til at have sex med dem.

Den indsatte er af fængslet blevet opfordret til ikke at gå i kvindetøj, da det vurderes, at der er en risiko for overgreb mod hende.

Hun ville også have rettens ord for, at hun ikke skal nøgenvisiteres af mænd eller afgive urinprøve under opsyn af mandligt fængselspersonale.

Retten lægger vægt manglende kønsskifte

Men både by- og landsret er kommet frem til, at selv om den indsattes juridiske køn ganske vist er kvinde, er hun biologisk en mand. Det skyldes, at hun ikke har fået foretaget en kønsskifteoperation og derved fysisk fremstår som en mand.

Derfor er det ikke et brud på reglerne, at nøgenvisitationer og urinprøver finder sted med mandligt fængselspersonale. Heller ikke antallet eller karakteren af dem udgør en umenneskelig eller nedværdigende behandling, lyder det.

Desuden noterer landsretten, at der ikke er sket en krænkelse af den indsattes ret til privatliv som beskrevet i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.

Den indsattes placering på mandeafdelingen skyldes nemlig ikke en manglende retlig anerkendelse af, at den indsatte juridisk set er en kvinde, men derimod fordi der er sket en sikkerhedsmæssig afvejning i sagen, herunder beskyttelse af andres rettigheder og friheder.

I marts 2015, da den indsatte skiftede juridisk køn, afgjorde Kriminalforsorgen, at hun skulle blive på afdelingen. I den forbindelse skævede Kriminalforsorgen blandt andet til, at hun to gange inden kønsskiftet er dømt for særligt farlige voldtægter samt forsøg på voldtægt.

Den indsattes testosteronniveau er på et meget lavt niveau, men Retslægerådet har vurderet, at det ikke fuldstændigt kan afvises, at det er muligt med det niveau at gennemføre samleje.

Derved er nye overgreb ikke udelukket.

Landsret: Hun er farlig

Østre Landsret har lagt til grund, at hun er farlig. Hun udgør "en ikke ubetydelig sikkerhedsmæssig risiko for de kvindelige indsatte", skriver landsretten i dommen.

Landsretten har derved stadfæstet Københavns Byrets dom fra februar 2022.

Julie Stage, der repræsenterer den transkønnede indsatte, vil nærlæse dommen med sin klient. Sammen vil de tage stilling til, om de vil søge om lov til at få sagen for Højesteret.

I oktober sidste år blev den 62-årige flyttet fra Herstedvester Fængsel til Enner Mark Fængsel. Også her er hun på en afdeling kun med mænd.

Hun afsoner en forvaringsdom - en tidsubestemt sanktion, som folk, der vurderes at være farlige, kan idømmes.

Fakta: Lov om juridisk kønsskifte blev vedtaget i 2014

  • Det er muligt at skifte køn i juridisk forstand. Loven, der gør det muligt, blev vedtaget i 2014.

  • Det er en mulighed tiltænkt transkønnede, altså personer, der identificerer sig med et andet køn end det, de blev tildelt ved fødslen.

  • Ønsker man at skifte køn juridisk, sker det via en ansøgning til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, CPR-kontoret. Her skal man give en skriftlig erklæring om, at man ønsker et nyt personnummer, fordi man oplever at tilhøre det andet køn.

  • Man skal være fyldt 18 år for at ansøge.

  • Et halvt år efter ansøgningstidspunktet skal man skriftligt bekræfte ansøgningen. De seks måneder kaldes i loven for en refleksionsperiode.

  • Der er intet krav om, at man skal foretage nogen fysiske forandringer, så ens udseende stemmer overens med det juridiske køn.

  • Får man et juridisk kønsskifte, modtager man et nyt sundhedskort, og her vil ens nye cpr-nummer fremgå.

  • Man får et nyt cpr-nummer, så de sidste fire cifre afspejler det køn, man skifter til. Kvinders cpr-numre ender på et lige tal, mens mænds ender på et ulige.

  • Med det nye cpr-nummer kan man få udstedt nye personlige dokumenter såsom pas, kørekort og fødselsattest, så ens juridiske køn også fremgår heraf.

  • I passet står der F, hvis man er kvinde, og M, hvis man er mand. Man kan søge om i stedet at få et X i passet, som viser, at kønnet er uspecificeret.

  • Når man ændrer juridisk køn, kan det blive nødvendigt at skifte fornavn. Det skyldes, at der i henhold til navneloven er nogle navne, som alene kan bruges til piger, mens andre alene kan bruges til drenge. Nogle navne kan bruges, uanset om man er pige eller dreng.

  • Har man skiftet juridisk køn fra mand til kvinde, vil man fremgå som kvinde i offentlige systemer, mens man vil stå angivet som mand, hvis man skifter køn fra kvinde til mand.

Kilder: cpr.dk, CPR-loven.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik