Oversigt

Seneste nyt

16-årig stukket ned ved station

En 16-årig dreng er sent fredag aften blevet udsat for et knivstikkeri på Allerød Station.

En 16-årig dreng er sent fredag aften blevet udsat for et knivstikkeri på Allerød Station.

Det oplyser vagtchef ved Nordsjællands Politi Mikkel Lyberg natten til lørdag.

Drengen er bragt til sygehuset, og han er umiddelbart uden for livsfare, lyder det fra vagtchefen.

Politiet modtog anmeldelsen om knivstikkeriet klokken 23.44 fredag aften. I timerne efter hændelsen var politiet til stede på stationen, der var afspærret.

Afspærringen betød også, at togene ikke standsede på Allerød Station.

Klokken 05.00 lørdag oplyser vagtchefen, at politiets arbejde på stationen er færdigt, og at man igen kan tage toget til og fra Allerød Station.

Politiet har ikke anholdt nogen i sagen og kan heller ikke sige noget om mistænkte i sagen.