Nu er der sat en prop i utrygheden: Jyllinge Nordmarks dige er færdigt

Der er løbet enorme mængder vand gennem åen, siden den decemberdag i 2013, da vandet ramte Jyllinge Nordmark.

Et kraftigt lavtryk skabte en langvarig storm med vindretning fra nordvest, og det gav voldsomme vandstigninger i de indre danske farvande.

I Roskilde Fjorde steg vandet med hele to meter, og det medførte voldsomme skader i det lavtliggende beboelsesområde Jyllinge Nordmark, hvor langt over 258 huse blev ramt af de stigende vandmasser. Først nu er de blevet sikret.

For siden stormen Bodil har beboerne kæmpet et en indædt kamp for at få etableret beskyttelse mod truslen fra havet.

Og nu er den der: Jyllinge Nordmark har fået to diger, et sluseanlæg og et stort pumpesystem, der alt sammen skal være med til at sikre bygninger og mennesker mod hærgende vandmasser. Mandag den 21. juni bliver hele anlægget indviet.

- Det føles helt fantastisk. Det er en befrielse fra alle de traumatiske situationer som vi alle har været igennem i årevis . Og det har jo været hver eneste gang, det har nærmet sig stormvejr.

- Vi har hver gang sat det på en Facebookgruppe og har skullet berolige folk med, at denne gang er vindretningen anderledes, eller at højvandsprognoserne ikke er så slemme, for det er jo ikke alle, der har meteorologisk indsigt og ved, hvornår der er fare på færde, fortæller Erik Reker, der er formand for det digelag, som fremover skal administrere anlægget.

Voldsomme konsekvenser

Han er selv nytilflytter i området, idet han for to år siden flyttede ind hos sin kæreste. Men han har kendt hende og huset siden 2015 og har derfor allerede været gennem flere af de truende situationer, der er opstået vinter efter vinter.

Og hans kæreste boede i huset i 2013, da Bodil slog til og slap vandmasserne løs. I Jyllinge Nordmark tog det adskillige dage, før vandet var væk - og derefter gik der år, før alle skader var repareret.

Nogle huse skulle renoveres, og andre genopbygges fra ny. Imens lurede tvivlen og debatten - bør man overhovedet bo i et område, der er så sårbart over for stormflod? Og hvordan går det i fremtiden, når havene forventes at stige?

Det behøver de ikke bekymre sig så meget for mere i Jyllinge Nordmark. Der er bygget et dige langs Roskilde Fjord. Der er også bygget et dige langs Værebro Å, der normalt leder vand ud i Roskilde Fjord. Men i en stormflodssituation, strømmer der vand ind i åen, og det kan dermed oversvømme huse, der ligger mange hundrede meter inde i landet. 

Åen er blevet udstyret med en sluse, så man kan lukke for vandets indtrængen, og samtidig sørger et stort pumpeanlæg for, at overskydende vand kan pumpes ud, hvis sluserne lukkes.

Hård kamp for gennemførelse

Men et kystbeskyttelsesanlæg af den størrelse kommer ikke af sig selv og uden benspænd.

Planlægningen og udførelsen har været udfordret af regler og lovgivning, af naboklager, byggestop og sågar en ændring af kystbeskyttelsesloven, der blev nødvendiggjort, fordi en mindre gruppe beboere var modstandere af projektet. Men forhindring efter forhindring blev ryddet af vejen - og nu står anlægget der.

- Alt det her er jo et tydeligt eksempel på, at vores lovgivning er for kompleks, og der er for  mange måder,  man kan spænde ben for et projekt, hvis man ønsker det. Det er selvfølgelig helt fint, at der er demokrati og klageret, men samfundet skal jo kunne eksistere, så ikke enkeltpersoner og små grupper kan forhindre et projekts gennemførelse, siger digelagsformand, Erik Reker.

Han og hans naboer behøver ikke være bange for vandmasserne mere. Og kommer der et nyt uvejr, forudser han et andet - og noget mere behageligt fænomen:

- Næste gang det bliver stormvejr, får vi svært ved at holde turister væk. De vil komme for at se, hvordan annlægget virker.