Der er de gode gamle dage. Og så er der de rigtigt gamle dage. Og det er i sidstnævnte kategori, vi skal placere et rendyrgevir, som nu viser sig at være det tidligste spor af mennesker i Københavnsområdet.
I 1949 blev det fundet på grænsen mellem København og Frederiksberg. Det er forarbejdet af menneskehænder, og nu viser en kulstof 14-prøve, at geviret har imponerende 14.000 år på bagen.
Så for 14.000 år siden gik der altså menesker rundt i københavnsområdet, som dengang på ingen måde mindede om det, vi kender i dag.
Og rensdyrgeviret er det nordligst daterede spor af mennesker i Europa fra den tid.
- Nogle af de bedste fund bliver gjort i magasiner, og rensdyrgeviret er et glimrende eksempel. Den er fra en tid, hvor hverken Frederiksberg eller København eksisterer, faktisk er her åben tundra på det tidspunkt. Bearbejdningen bærer tydeligt præg af Hamburg-kulturen, som er det, vi også kalder sen istid, fortæller Lars Ewald Jensen, arkæologisk leder på Københavns Museum.
Den københavnske kulturborgmester, Franciska Rosenkilde ser fundet som en påmindelse om, hvor vigtig arkæologien er.
- På Københavns Museum har vi det arkæologiske ansvar for hele København og Frederiksberg, og det tager vi alvorligt – til gavn for ikke bare Københavns men Danmarks og menneskets historiske og kulturelle arv, lyder det fra borgmesteren.
Rensdyrgeviret blev fundet i 1949 - næsten lige der, hvor Bispeengbuen i dag ligger. Den nøjagtige adresse er Nordre Fasanvej 215, hvor Novozymes holder til.
Geviret bærer tegn på menneskelig bearbejdning, fordi arkæologerne kan se, at det i sin tid blev skåret af - der er tale om den øverste del af geviret - den nederste og tykkeste del er formentlig så brugt til at fremstille redskaber af. Det fundne gevir formentlig kastet bort som affald.
Fra næste år kan de ses i de nye udstillinger på Københavns Museum, der bor på Stormgade 18.
