Kom på unikt besøg i Arne Jacobsens eget hus

TV 2 Lorrys nye miniserie Arkitekternes Huse går tæt på to banebrydende arkitekter, der begge har præget hovedstadsområdet med deres bygninger og ideer.

De står bag byggerier som højhusene på Bellahøj, Nationalbanken og SAS Royal Hotel. Og i deres egne private huse satte de nye standarder for hjemmeliv og forfinede detaljer.

TV 2 Lorry fortæller i serien, Arkitekternes Huse, historien om arkitekterne Arne Jacobsen og den mere ukendte Edvard Heiberg, og hvordan deres byggerier satte nye strømninger i gang, der har fået stor betydning for nye måder at bygge og bo på.

quote Han var perfektionist ud over alle grænser og kunne drive andre til vanvid med det nogle gange

Peter Holm, Arne Jacobsens stedsøn

Arne Jacobsen var travlt optaget med at tegne både møbler, lamper og bygninger.

- Han var perfektionist ud over alle grænser og kunne drive andre til vanvid nogle gange, fortæller Arne Jacobsens stedsøn Peter Holmblad.

I programmet får du en unik gennemgang af Arne Jacobsens egen villa. En villa som var banebrydende i sin arkitektur, og som var gennemtænkt i alle detaljer.

Huset der ligger helt op ad Strandvejen stod færdig i 1951 og rummede både familieliv og tegnestue i kælderen. Og der blev arbejdet igennem – ikke bare af de ansatte arkitekter, men også af Arne Jacobsen selv.

Se programmet om Arne Jacobsen herunder eller se hele serien Arkitekternes Huse her, når det passer dig:

 

- Man kan ikke lave arkitektur uden at man arbejder meget med det. Det med at ryste en idé ud af ærmet eller finde den, når man ligger på sofaen, det tror jeg ikke mere på, fortæller han selv i en unik optagelse fra DRs arkiv.

I dag er både Arne Jacobsens og Edvard Heibergs private villaer opkøbt og restaureret af Realdania By og Byg. Begge huse er lejet ud til private, men åbnes med jævne mellemrum for offentligheden.

I programmet får vi også et indblik i Arne Jacobssens arbejde med nogle af Københavns mest ikoniske bygninger Nationalbanken og SAS Royal Hotellet på Hammerichsgade i indre København.

Et hus, som ifølge Arne Jacobsen selv fik førstepræmien i en konkurrence om, hvilket hus, der var Københavns grimmeste. 

Arne Jacobsen tegnede SAS Royal Hotellet. Det blev kaldt Københavns grimmeste hus, da det stod færdigt i 1960.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik