Dyrlæger afliver udbredt hundemyte - "bare rolig, den dør ikke af det"

I 14 år har en dødsmyte om hunde floreret på internettet. Nu bliver den manet i jorden én gang for alle.

Søger du på internettet, så falder du måske over artikler og opslag, hvor der står, at hunde ikke kan tåle isterninger, og at de ligefrem kan dø af det.

Men det er noget sludder, at Fido kan dø af en lille smule is.

- Nej, det kan den ikke. Det er ikke farligt for den, lyder det korte svar fra dyrlæge Marlene Dickow, der arbejder i Hjørnegårdens Dyreklinik på Amager. 

Hun uddyber, at man ikke skal give hunden is i for store mængder, men at der altså ikke kan ske noget ved nogle få isterninger.

Faktisk hunde ligefrem have godt af det - i mindre mængder vel at mærke.

- Is er en rigtig god måde at give hundene lidt køling på, når det er 25-30 grader, siger Marlene Dickow.

Hun har sat sig for at aflive myten om frosne godbidder. Det har hun gjort i samarbejde med et hav af andre dyrlæger fra Facebook-siden Spørg Hundedyrlægerne.


Opslag om isterninger går viralt

Gruppens 194 dyrlæger har delt et opslag, som har taget Facebook med storm.

I løbet af det seneste døgn er opslaget blevet delt 4000 gange og nået ud til næsten 400.000 mennesker. 

- Vi lavede det her opslag, fordi vi år efter år møder den her myte om: 'Det er så forfærdeligt (red. for dem), og hundene dør, hvis de får en isterning'. Og det passer jo ikke, fortæller Marlene Dickow.

Du kan se hele Facebook-opslaget længere nede i artiklen.

Ifølge dyrlæge Marlene Dickow kan isterninger bruges til at køle hunde ned, når de har det varmt om sommeren.
Ifølge dyrlæge Marlene Dickow kan isterninger bruges til at køle hunde ned, når de har det varmt om sommeren.
Foto: TV 2 Lorry

Sådan køler du din hund af

Kolde isterninger er dog ikke den bedste måde at nedkøle din hund. 

Heldigvis er dyrlægen klar med gode råd til dig, der gerne vil hjælpe din hund med at køle af i sommervarmen.

- Ved hedeslag er det godt at give den noget tempereret vand og få lagt nogle håndklæder over den, som man kan spule med køligt vand og så holde hunden inde i skyggen, siger Marlene Dickow.

Dette må du aldrig gøre

Hvis din hund har det varmt i sommervarmen, så er der også en række ting, som du endelig ikke må udsætte den for, forklarer Marlene Dickow.

- Det værste, man kan gøre for sin hund, er at gå tur, lige når solen bager allermest. Så hold jer til ydertidspunkterne. Gå tur tidligt om morgenen eller sent om aftenen, siger hun.

Skulle det ske, at din hund har meget brug for en tissetur midt på dagen, så bør du kun tage den med ud på en meget kort tur. 

Og hvis du normalt tager hunden med på en cykeltur eller løbetur, så bør du vente, til vejret bliver koldere igen, fortæller dyrlægen.

Jo! Hunde må godt få isterninger i sommervarmen

Her kan du læse opslaget, som dyrlæge Marlene Dickow har delt på Facebook.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik