Trods faldende kriminalitet stiger politiets sagsbehandlingstid – især i København

Københavns Politi fører an i en negativ udvikling blandt landets politikredse, når det kommer til sagsbehandlingstid.

Landets politikredse bruger længere og længere tid på at behandle straffesager, og særligt i København er sagsbehandlingstiderne steget.

I 2022 skulle man i gennemsnit vente tæt på 11 måneder fra indgivet anmeldelse, til Københavns Politi traf beslutning om, hvorvidt der skulle rejses tiltale i sagen.

Det er over tre måneder længere sagsbehandlingstid end landsgennemsnittet og klart den højeste blandt landets 12 politikredse.

Samtidig viser tal, at den gennemsnitlige ventetid hos Københavns Politi i løbet af de seneste fire år steget mere end i alle andre politikredse på nær Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Det betyder, at den samlede sagsbehandlingstid fra anmeldelse til rejst tiltale i 2022 var 112 dage længere end i 2019.

Det viser tal fra TV 2 på baggrund af en aktindsigt ved Rigsadvokaten, som TV 2 Kosmopol har fået indsigt i.

Politiforlig skulle tage hånd om problemet

TV 2 har de seneste dage afdækket, hvordan de stigende sagsbehandlingstider hos politiet går stik imod løfterne fra det seneste politiforlig, der i 2020 blev indgået af en bred forligskreds – blandt andet med målet om, at der "for alvor" skulle tages hånd om sagsbehandlingstiden hos politiet.

På tværs af landets politikredse er antallet af dage, fra en forbrydelse bliver anmeldt, til politiet sigter en mistænkt, er i gennemsnit steget fra 38 til 40 dage. På samme måde er antallet af dage, fra en person bliver sigtet, til politiet rejser en tiltale, i gennemsnit steget fra 153 til 185 dage.

Men særligt i København er sagsbehandlingstiden høj og har været stigende siden det såkaldte politiforlig.

(Artiklen fortsætter efter grafikken.)

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Gennemgribende problem

David Sausdal, der er lektor i kriminologi ved Lunds Universitet, kalder udviklingen ”bedrøvelig”.

- Og en udvikling, som fremstår paradoksal med tanke på, at kriminaliteten generelt ser er faldet og er på et historisk lavt niveau. Det vil sige, at man umiddelbart skulle mene, at der så var bedre tid til at tage sig af den kriminalitet, der så er tilbage, siger han til TV 2 Kosmopol.

Kriminologen påpeger dog, at regnestykket dog ikke er så enkelt. Ifølge David Sausdal løser politiet i dag mange andre opgaver foruden efterforskning og kriminalitet – opgaver, som i stigende grad pålægges fra politisk hold, forklarer han.

- Jeg læser også tallene som et gennemgribende problem indenfor dansk retspolitik. Nemlig at man i et forsøg på at fremstå proaktive og særligt konsekvente har skabt en situation, hvor politiet savner arbejdsro til faktisk at kunne levere bedre – og herunder have lavere sagsbehandlingstider, siger han.

Kan være til fare for retssikkerheden

Bjørn Elmquist er advokat og formand for Retspolitisk Forening, en forening der arbejder for at øge retssikkerheden i Danmark. Over for TV 2 kalder han de stigende sagsbehandlingstider ”trist læsning for den almindelige borger”.

- Det er overraskende dårlige tal, da antallet af anmeldelser er faldende generelt set. Derfor er der noget, der tyder på, at der er en dårlig styring internt i politiet og hos anklagemyndigheden, som medfører den her stigning i behandlingstiderne, siger Bjørn Elmquist til TV 2.

Han påpeger, at man oven i den stigende sagsbehandlingstid skal lægge den tid, det tager at komme igennem med en sag ved domstolene, hvor der også er lang ventetid.

- Der er nogle flaskehalse i vores retssystem, som kan have været til fare for vores retssikkerhed, siger han til TV 2.

Politikreds arbejder på at få vendt skuden

I Københavns Politi siger chefanklager Flemming Petersen, at den høje, gennemsnitlige sagsbehandlingstid blandt andet skal forklares med en pukkel af straffesager, der har ligget ”meget længe”, og som er blevet afviklet i 2021 og 2022. Disse er med til at trække op i statistikken, påpeger han.

Chefanklageren erkender dog, at sagsbehandlingstiderne i visse sager har været utilfredsstillende for både politi og de berørte borgere. Derfor arbejder politikredsen på at vende skuden.

- Der er jo en borger bag hver enkelt sag, og jeg har fuld forståelse for den utilfredshed, der kan være hos dem som følge af vores sagsbehandlingstider, der har været for langsom tidligere, siger Flemming Petersen og fortsætter:

- Flere borgere skal opleve at få deres sag behandlet hurtigt. Derfor arbejder vi – som vi har gjort de seneste år – fortsat målrettet med at få af afviklet de allerældste sager, som har hobet sig op.

Flemming Petersen forventer desuden, at tallene for sagsbehandlingstiden i Københavns Politi udbedres i løbet af i år.

Københavns Politi har som målkrav for 2023, at 70 procent af alle straffesager – med undtagelse af færdselssager – skal være afviklet inden for 250 dage fra anmeldelsens indløb. I sager med personfarlig kriminalitet er målkravene dog anderledes: her skal 50 procent af alle sagerne være afviklet inden 85 dage, mens 70 procent skal være afviklet inden for 170 dage.

Stigende ventetider i alle politikredse på nær én

Mens Københavns Politi har de længste sagsbehandlingstider og har oplevet den næsthøjeste stigning i ventetiderne de seneste år, døjer de andre politikredse i hovedstadsområdet og resten af landet ligeledes med stigninger i antal dage mellem anmeldelse og sigtelse samt sigtelse og tiltalespørgsmål.

I 2022 brugte Københavns Vestegns Politi i gennemsnit 33 dage længere på sagsbehandling fra anmeldelse til tiltale sammenholdt med 2020, mens antallet for Midt- og Vestsjællands Politi var 18 dage ekstra. Nordsjællands Politi har kun oplevet en lille stigning i samme periode på otte dage.

Midt- og Vestjyllands Politi er den eneste politikreds, hvor det er lykkedes med at få nedbragt den samlede sagsbehandlingstid fra anmeldelse til tiltale.

På Christiansborg kræver flere ordførere fra oppositionspartierne handling. Til TV 2 kalder Det Konservative Folkepartis retsordfører, Mai Mercado, stigningen "meget uacceptabelt", mens SF’s retsordfører, Karina Lorentzen, mener, at politikerne "må gøre det, der skal til", så det ikke bliver konsekvensfrit at begå kriminalitet.

Begge partier var med i politiforliget fra 2020.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) har besvaret TV 2’s henvendelse i et skriftligt svar, hvori han blandt andet skriver:

- På længere sigt skal sagsbehandlingstider blive kortere. Jeg hæfter mig ved, at det fortsat er politiets og anklagemyndighedens vurdering, at det er realistisk at indfri de politiske målsætninger for sagsbehandlingstiden i 2023.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik