På kommunens hjemmeside skriver de, at de sammen med DSB skal etablere tre elevatorer på byens togstation.
Arbejdet er allerede i gang, men i ti nætter i juli, vil der også blive arbejdet om natten.
Natarbejdet begynder den 1. juli, og varer i første omgang indtil den 5. juli.
I denne periode, vil der være støj mellem klokken 1 om natten til cirka klokken 5 om morgenen.
Herefter vil der igen være støj i samme tidsrum fra den 8. til den 12. juli.
Ifølge kommunen vil borgere og virksomheder i området få et personligt brev om arbejdet med e-post i uge 25.