Ung dreng stukket med kniv til fest

Politiet efterforsker fortsat sagen og hører gerne fra vidner eller personer med kendskab til hændelsen.

En ung dreng blev sent fredag aften stukket med kniv i forbindelse med en fest på et offentligt område ved Dyrehegnet i Skovlunde.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi til TV 2 Kosmopol.

- Det er sket i forbindelse med en fest, hvor der var mange unge mennesker til stede. Der opstod tumult mellem nogle af deltagerne, og så er en, der er blevet stukket overfladisk med en kniv, siger vagtchef Mads Dam.

Han understreger, at den forurettedes skader er overfladiske, og at han ikke var i livsfare på noget tidspunkt.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Politi efterforsker et område omkring Dyrehegnet i Skovlunde fredag aften og nat i forbindelse med et knivstikkeri.
Politi efterforsker et område omkring Dyrehegnet i Skovlunde fredag aften og nat i forbindelse med et knivstikkeri.
Foto: Presse-fotos.dk

Der er ikke anholdt personer i sagen, som politiet fortsat efterforsker.

- Lige nu efterforsker vi for at finde ud af, hvad der er sket og hvem der er gerningspersonen. Vi kan jo på ingen måde acceptere knivstik, så det er noget, vi tager meget alvorligt, siger vagtchef Mads Dam.

Politiet ønsker ikke at oplyse alderen på den tilskadekomne eller på festens deltagere, men oplyser, at der er tale om unge mennesker.

Til gengæld vil politiet meget gerne høre fra personer, som måtte have set noget i forbindelse med knivstikkeriet.

- Hvis nogen været til stede ved festen og har kendskab til, hvad der er foregået, må de meget gerne ringe til os på 1-1-4, siger vagtchefen.

Anmeldelsen om knivstikket fik politiet klokken 23.20 fredag aften.

Politi efterforsker et område omkring Dyrehegnet i Skovlunde fredag aften og nat i forbindelse med et knivstikkeri.
Politi efterforsker et område omkring Dyrehegnet i Skovlunde fredag aften og nat i forbindelse med et knivstikkeri.
Foto: Presse-fotos.dk

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik