Oversigt

Seneste nyt

Brøndby prygler FCN og sender guldet til FCK

FC København er blevet danske mestre, og det kan de takke Brøndby for.

Mandag aften smadrede Brøndby FC Nordsjælland med 5-1 på Brøndby Stadion i næstsidste runde af sæsonen i en kamp, hvor Mathias Kvistgaarden blev hattrickhelt.

Kort inden opgøret havde FCK besejret Viborg FF med 2-1, og Farum-klubben var derfor pisket til sejr, hvis holdet stadig skulle have håb om guldmedaljer.

Et svagt FCN-mandskab formåede dog aldrig at komme tilbage efter en flot Brøndby-start med to scoringer inden for den første halve time, og dermed endte mesterskabet for andet år i træk hos FCK.