Del af loft faldt ned i populær svømmehal - nu er der nyt i sagen
Det oplyser Brøndby Kommune.
Den populære svømmehal, der ejes af Brøndby og Rødovre kommuner, har ellers været lukket siden september, hvor en del af loftet i et omklædningsrum faldt ned. Denne skade er nu blevet udbedret og loftet skiftet.
- Vi skulle skifte dele af loftet i foyeren og omklædningsrummene for at være på den sikre side, siger Lene Due, der er formand for Vestbad.
Dog er der stadig dele af svømmehallen, som vil være lukket et stykke tid endnu. Det gælder blandt andet svømmehallens 25 meter-bassin samt dybvandsbassin og et store varmtvandsbassin.
- Efter Teknologisk Instituts undersøgelse af loftet over bassinerne er der brug for yderligere analyser, som der ventes svar på om cirka fire uger. Først når de svar foreligger, er det muligt at tage stilling til behovet for eventuelle yderligere reparationer der, skriver Brøndby Kommune.