Kabell om Inderhavnsbro: De skulle aldrig have valgt den bro

Gang, på gang, på gang er Inderhavnsbroen blevet udskudt. Nu medgiver Københavns teknik- og miljøborgmester, at broen aldrig skulle have været bygget.

Den tornebestrøgede historie om Københavns kyssende bro er efterhånden en kærlighedsroman værdig.

Alt for mange gange er broen blevet udskudt, forsinket og har ligget stille hen.

Ifølge Københavns teknik- og miljøborgmester, Morten Kabell, blev den arkitektonisk udfordrende bro valgt i 2008, fordi den var den pæneste af de broer, der skulle vælges imellem.

Den gang var det Ritt Bjerregaard og Klaus Bondam, der valgte broen.

Det ærgrer i dag Morten Kabell.

- De skulle aldrig have valgt den bro, den er alt for svær og indviklet at opføre. Det er alle problemerne med opførelsen af broen bevis på, siger Kabell og fortsætter:

- Der står kun en bro, som denne ét andet sted i verden, det i sig selv skulle have fået nogle alarmklokker til at ringe.

Udover at Inderhavnsbroen er et stykke indvinklet infrastruktur at opføre, så har broen også været ramt af mange andre problemer.

Første gang de to brostykker skulle ramme hinanden, viste det sig, at søjlerne i den ene side, var 60 cemtimeter højere end i den anden.

Dernæst gik entreprenøren E. Phil og Søn konkurs i 2013 og det betød, at projeket lå helt stille i en periode.

Efter bryggeriet blev genoptaget, har der været problemer med levering af stål, som har forsinket projektet yderligere.

I maj 2015 så det alligevel ud, som om det var lys for enden af broen.

I hvert fald meldte kommunen ud, at stålfagene, som skal forbinde de to brodele, var på vej, og skulle monteres 3. august i år.

Men 21. aug. viste det sig ifølge en pressemeddelelse fra Københavns Kommune, at selvom de to broender havde kysset, så det var et småskævt kys.

Den var nemlig gal med wiresystemet.

- Jeg kan kun sige, at for hver dag der går, kommer vi nærmere en åbning. Men jeg kan ikke sige, hvornår det bliver! Og jeg melder ikke en dato ud, slår Morten Kabell fast.

Vi har mere om den sag i vores udsendelse kl. 19:30 i aften.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik