Artikelserie: Det lover din borgmester
I denne artikelserie sætter TV 2 Lorry alle de nye som genvalgte borgmestre i hovedstadsområdet stævne for at drøfte de kommende fire års visioner, udfordringer, løfter og pejlemærker.
Borgmestrene har fået de samme ti spørgsmål og har haft mulighed for at forberede svar, der er blevet indhentet telefonisk.
Hvilke tre tiltag vil du love borgerne i kommunen, at du - og Borgerrepræsentationen - har opnået om fire år?
København skal være mere lige, mere grøn og mere fælles, når vi skriver 2026.
- Vi har stor ulighed i København. Både blandt bydelene og blandt indbyggerne i dem. København skal kunne huse dem alle, så om fire år har vi fået flere boliger, der er til at betale for. Vi er blevet bedre til at eksekvere muligheden for at afkræve, at hver fjerde bolig i et nyt boligbyggeri er en almenbolig.
- København er blevet mere grønt. Vi skal være CO2-neutrale i 2025, og sigtet er, at vi skal være CO2-positive inden 2035. Jeg har lovet, at vi skal tænke klima ind i samtlige beslutninger, vi træffer fra nu af. Derfor har vi netop besluttet at lave et klimabudget. Det betyder, at vi fremover vil arbejde med to budgetter med hver sin bundlinje: En for kommunens økonomi, og en for kommunens CO2-udledning.
- Det sidste punkt handler om, at flere københavnere skal kunne tage del i fællesskabet. Lige nu er mange fanget på de meget lange ventelister til vores faciliteter. Det skal der gøres op med, så vi om fire år har nedbragt ventetiderne og flere kan være en del af foreningslivet.
Hvad er den største og vigtigste udfordring, kommunen står over for de kommende fire år - og som er noget andet, end det du lige har nævnt?
Må jeg pege på to? For så vil jeg nævne klimaforandringerne, hvis konsekvenser rammer byboerne hårdt og således også København. Og så vil jeg pege på problematikken med rekruttering og fastholdelse af personale til velfærdsområdet.
Her taler tallene sit eget tydelige sprog: I 2020 slog vi 1.200 pædagogstillinger op. Kun halvdelen blev besat af uddannede pædagoger. Det er en kæmpe udfordring, særligt når det kommer til at få indfaset minimumsnormeringer.
Hvordan vil du helt konkret arbejde på at løse det?
Vi har allerede skruet på lønnen ved at give pædagoger et fastholdelses- og et rekrutteringstillæg. Og så skal vi uddanne flere pædagoger de kommende år. Derudover skal vi have flere af vores medarbejdere til at gå fra deltid til at være på fuld tid, mens vi samtidig laver nogle attraktive seniorforhold, så man kan blive i jobbet i længere tid. Helt generelt handler det om at gøre kommunen til en meget attraktiv arbejdsplads.
Og så må sige, at opgaven ikke er blevet lettere af, at mange uddannelsespladser flyttes ud af København – herunder velfærdsuddannelser.
Hvis du skulle drømme stort, hvilket enkeltstående projekt kunne du godt tænke dig at være med til at realisere i kommunen?
Kunne jeg trylle, ville jeg gerne have et boligmarked, der ikke hele tiden slår nye prisrekorder.
Skal jeg pege på noget, jeg selv kan være med til at sætte et præg på, så er det kommende boligområde Jernbanebyen ved DSB’s tidligere godsbaneterræn en unik mulighed. Her drømmer jeg om, at vi får skabt en superfed og levende bydel med grønne områder og plads til børn. Det er også et område, jeg kender godt, for jeg bor på Vesterbro lige i nærheden.
Quick fire-runden: Korte svar på komplekse spørgsmål
-
Skat: Hvad kommer der til at ske med kommuneskatten i de kommende fire år?
Intet. København har Danmarks tiende laveste kommuneskat, og vi max’er ud på både service- og anlægsloftet, så jeg ser hverken grund til at hæve eller sænke den.
-
Ældreplejen: I hvilken retning vil du tage kommunens ældrepleje?
Det vigtigste bliver at få nedbragt ventetiderne til vores plejehjem, og i hjemmeplejen skal vi have fokus på at få faste medarbejdergrupper, så vores borgere kan relatere til de medarbejdere, de får besøg af.
Vi har set under corona, at man faktisk kan opnå gode resultater ved at have mindre grupper af faste medarbejdere. Vi vil de kommende år gøre mere ud af at lave mindre teams af sosu-assistenter, som besøger de samme borgere, så de kan genkende dem, der kommer i deres hjem. -
Daginstitutioner: Hvad vil du gøre for at forbedre kommunens daginstitutioner?
Pædagogisk personale bliver afgørende for, at vores små københavnere får en hverdag, hvor de trives og udvikler sig. Så fokus bliver at få skaffet uddannede pædagoger.
Så vil jeg også slå på tromme for, at både daginstitutioner og skoler i højere grad tager ud i byen og opleve alle dens herligheder. For eksempel give dem bedre muligheder for at tage på udflugter på museer eller andre kulturinstitutioner. Vi har netop afsat fire millioner kroner til flere åben skole-forløb i 2022 og 2023. -
Skoler: Hvad skal der ske med skolerne de kommende fire år?
Der har tidligere været meget fokus på det faglige og på afgangskarakterer. De kommende år skal vi i endnu højere grad have fokus på trivsel, særlig hos drengene, der har haft det svært med hjemmeundervisning og corona og halter efter. Det faglige niveau er over en bred kam på vej opad, og det er godt, men i fremtiden skal vi have øget fokus på at få alle elever med.
-
Klima og miljø: Hvad vil du gøre for at reducere kommunens CO2-udledning?
Vi skal tænke klima ind i samtlige beslutninger, vi træffer, hvis vi skal nå i mål med ambitionerne om at være CO2-neutral i 2025 og CO2-positiv i 2035. Skal man koge det lidt ned, har det især tre spor:
Vi skal genbruge mere. Både blandt borgere privat, for eksempel takeawayemballage, men også materialer i byggebranchen.
Så skal vi være first movers i forhold til nye teknologiske løsninger. Her kan et eksempel være CO2-fangst fra vores forbrændingsanlæg. Vi skal være klar til at afprøve nye løsninger, når de byder sig.
Og så er der den grønne omstilling af trafikken. Det kan blandt andet være at skærpe miljøzonen i København, eksperimentere med nulemissionszoner og tage de første skridt i retning af kørselsafgifter eller road pricing.
Beskriv, hvordan Københavns infrastruktur ser ud om ti år, hvis du stadig er overborgmester til den tid.
Der har vi fået styrket den kollektive trafik, så den ikke kun binder København sammen med mere metro, men også i højere grad forbinder os med omegnskommunerne med automatiske S-tog, der kan køre hurtigere og med flere mennesker. På nogle tidspunkter af døgnet er det dyrere at køre ind og ud af byen i bil, hvilket er medvirkende til, at der er færre biler på vejene. Og de, der fortsat er på vejene, er i højere grad delebiler. Mange af dem er parkeret under jorden. Om ti år har vi lavet en række eksperimenter med blandt andet bilfrie zoner og bydele, elbilzoner og dage, hvor de store veje lukkes for trafik. -
Byudvikling og natur: Hvordan vil du sikre balancen mellem byudvikling og borgernes adgang til natur?
København skal være en by, hvor alle københavnere har adgang til grønne områder inden for fem minutter på cykel. Det betyder, at vi skal have flere parker; både større – for eksempel Naturpark Nordhavn – men også mindre parker – for eksempel byparken foran Tivoli.
Hvordan flugter den vision med projekter som Fælledby på Amager Fælled? Og Lynetteholm for den sags skyld?
Den flugter rigtig godt. De boligprojekter betyder jo, at flere kommer til at leve i nærheden af et grønt område, og så er selve byggeriet Fælledby jo grønt byggeri.
Er der flere grønne kvadratmeter i Københavns Kommune om fire år end i dag?
Ja. Om fire år har vi flere grønne områder, end vi har i dag.
