Kastrup Lufthavn, marts måned 1996.
Rockerklubberne Bandidos og Hells Angels er hver især vendt hjem fra klubtræf i udlandet.
Klubbens skandinaviske afdelinger i Finland, Sverige og Norge har været i konflikt i to år. Der er registreret flere skudepisoder og overfald. Den svenske præsident for Bandidos er blevet slået ihjel.
Medlemmer fra Bandidos og Hells Angels er kørt til lufthavnen for at hente deres "brødre", men før de hjemvendte rockere forlader ankomsthallen, har Hells Angels skudt mod Bandidos-bilerne. Bandidos-rockeren Uffe Larsen bliver slået ihjel og flere bliver såret.
Drabet på Uffe Larsen blev et vendepunkt i historien om, hvad der blev døbt Den Store Nordiske Rockerkrig. Konflikten blev afsluttet med en fredsskabende samarbejdsaftale, men freden er siden blevet sat under pres. Hvorfor, kan du læse senere i artiklen. Allerførst kan du læse, hvor voldsom krigen faktisk blev.
(Artiklen fortsætter efter videoen.)
Afstumpet krig
Med drabet i Kastrup gik man fra en konflikt i de skandinaviske lande til en krig i hele Norden. Årsagen til konflikten var simpel.
- Bandidos trænger ind på Hells Angels' territorium. Det er en trussel mod Hells Angels' overherredømme, sagde en norsk politiinspektør i 1996 til TV 2.
Kim Kliver, der i dag er politiinspektør hos Rigspolitiet, er tidligere chef for Det Nationale Efterforskningscenter, NEC, der blev oprettet som en reaktion på rockerkrigen, og han er tidligere chef for Rejseholdet, der dengang også efterforskede rockerkriminalitet. Han uddyber:
- Rockerkrigen drejede sig ene og alene om, at Hells Angels havde stået på toppen af kriminalitetspyramiden primært i forhold til narkotikasalget, og det vil sige primært hashsalget. Det, der skete, da Bandidos begyndte at åbne chapters først i Danmark og så videre ud, var, at de ville ind og overtage en del af det marked, fortæller Kim Kliver.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Den rockerkrig, der brød ud i Danmark, lignede ikke noget politiet havde oplevet før. Den eneste anden rockerkrig, politiet på det tidspunkt havde oplevet, var krigen mellem Hells Angels og den Københavnske rockergruppe Bullshit i 1980'erne. En krig der endte med at udslette Bullshit og slå Hells Angels' position i Danmark fast.
Den Store Nordiske Rockerkrig foregik, i modsætning til 80'ernes krig, i hele Danmark, den foregik samtidigt i Norge, Sverige og Finland, og den var meget voldsommere.
Det var på alle måder en øjenåbner.
- Der blev brugt panserværnsraketter, der blev brugt tunge maskingeværer, der blev brugt håndgranater, folk blev skudt i det offentlige rum på meget voldsom vis. Det var en afstumpethed, som politiet ikke var gearet til, siger Kim Kliver.
Listen over angreb imellem de to klubber er lang. Da krigen sluttede var 11 i alt blevet dræbt, og man optalte 74 drabsforsøg på tværs af de skandinaviske lande. Danmark toppede listen med både flest dræbte, 5, og flest drabsforsøg, 40.
Af de i alt 11 dræbte havde fire personer relation til Hells Angels og fem til Bandidos. De sidste to var uden relationer til klubberne.
- Det med at det bredte sig udover hele landet og at det bredte sig udover landegrænserne, det var på alle måder en øjenåbner, siger han.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Krigen forandrede politiet
Tidligere chefpolitiinspektør ved Københavns Politi Per Larsen har skrevet om rockernes krigsførelse, at den ikke havde den øvrige befolkning i tankerne, men at angrebene bragte uskyldiges liv i fare, fordi der blev skudt, sprængt bomber og affyret panserværnsraketter i tæt bebyggede områder.
Derfor lå det også hurtigt klart "at man stod over for et landsdækkende og meget massivt sikkerhedsproblem", skriver Per Larsen i et kapitel om den store nordiske rockerkrig i udgivelsen Nordisk Kriminalreportage fra 2014.
Med krigen som bagtæppe mistænkte politiet alle kendte rockere for at bære våben, derfor afsøgte Politiet muligheden for at få lov til at stoppe og visitere hver eneste rocker, så snart de stødte på dem. Et initiativ der brød med den hidtidige praksis, hvor politiet ellers behøvede en konkret mistanke.
Sagen gik til landsretten, der i foråret 1996 afsagde en kendelse, der gav politiet tilladelse til at visitere rockerne så snart de træf dem. Det førte til at man gennemførte tusindvis af visitationer, og visitationerne førte også til utallige ransagninger af køretøjer og tilholdssteder.
De mange visitationer og ransagninger indbragte et større arsenal af våben. Blandt andet 216 pistoler, 76 rifler, 55 automatvåben og 45 håndgranater.
Klubberne blev gradvist udtørret.
Politiet indførte også mere overvågning af rockerne, deres klubhuse og de fængsler, hvor rockere sad indespærret, efter der var sket flere angreb på indsatte rockere.
Man oprettede også en rocker-task force, der var en landsdækkende politienhed, der skulle bistå de dengang mange lokale politikredse i efterforskningen af blandt andet drab og overfald relateret til rockerne.
Endelig iværksatte dansk politi Operation Monitor, der blev et europæisk politi-projekt med internationalt skue. Projektet skulle skabe et overblik over rockernes aktiviteter og deres organisering, og det involverede Interpol, amerikanske FBI og andre udenlandske myndigheder.
Med rocker task-forcen og Operation Monitor blev dansk politi ledende i Europa i forhold til at indsamle viden om rockerne.
Men hverken de mange visiteringer, den omfattende overvågning eller rockerloven kunne stoppe krigen. Der skete både et angreb med en panserværnsraket midt i København i 1996, og der skete endnu et skuddrab midt i offentligheden i sommeren 1997.
Skuddrabet i Liseleje skete klods op ad en velbesøgt restaurant. Det blev rockerkrigens sidste drab.
En fredelig samarbejdsaftale
Få måneder efter drabet i Liseleje blev Bandidos og Hells Angels enige om en såkaldt samarbejdsaftale. Aftalen der skabe fred mellem klubberne havde man brugt måneder på at forhandle sig frem til med advokaten Thorkild Høyer som mægler.
Thorkild Høyer var afgørende for at skabe fred, men ifølge Kim Kliver var der også andre gode grunde til, at klubberne var klar til fred.
- Klubberne blev gradvist udtørret. Der blev færre og færre personer, der kunne være med til at lave modangreb, hvis man blev angrebet, fordi en del sad i fængsel, en del var døde og sårede, så de var jo ikke med i den krig.
- De blev også udtørret i deres kriminalitetsmarkeder, for hvis man har en krig, så kan man ikke samtidigt være stærk i sit kriminalitetsmarked, fortæller Kim Kliver, tidligere chef i Det Nationale Efterforskningscenter, NEC.
En konsekvens af samarbejdsaftalen blev, at man opdelte landet imellem sig, så man blandt andet også undgik at støde ind i hinanden. Man blev også enige om andre regler, som klubberne nu skulle leve efter, for eksempel måtte man ikke hverve hinandens medlemmer.
Netop det punkt var i 2021 anledning til, at fredsaftalen ifølge Ekstrabladet blev revet over; Hells Angels havde optaget et tidligere, højtstående medlem af Bandidos.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Nye spændinger på Amager
Et års tid efter nyheden om at fredsaftalen var revet over, gav uro og voldelige overfald på Amager i vinteren 2022 anledning til en ny frygt for krig mellem rockergrupperne Bandidos, Satudarah og Hells Angels.
Politiet kunne bekræfte, at Satudarah var interesserede i at flytte til Amager og altså slå sig ned i et område, som Hells Angels ellers kaldte sit. Bandidos var allerede flyttet ind. Kan de tre klubber deles om Amager?
- Vi synes, det er uacceptabelt, hvis de nedsætter sig i vores kommune med rockerborge. Vi vil gøre alt for, at de ikke kan etablere sig, sagde borgmesteren Allan S. Andersen (S) dengang til os.
Politiet fulgte situationen meget opmærksomt.
Vi er klar
En skrottet fredsaftale har også før 2021 varslet om nye konflikter mellem grupperne.
I 2011 skrev Politiken om voldelige opgør mellem Hells Angels og Bandidos-gruppen Guardias Diablos i Esbjerg. Et opgør, der tilsyneladende også førte til, at den gamle fredsaftale blev revet over.
- Politiet skal nok håndtere situationen, og jeg vil bare sige til parterne: Konflikt er ikke en farbar vej. Hvis de alligevel overvejer en konfliktfyldt vej, så vil jeg minde om, at politiet har koordineringen på plads, sagde Kim Kliver dengang til Politiken.
- Vi er klar, lød meldingen fra Rigspolitiet.
Konflikten i Esbjerg endte med at Hells Angels i 2016 flyttede væk fra Esbjerg. Hells Angels ville i stedet samle sig i en større afdeling i Aarhus. "Rettidigt omhu" kaldte rockeren Jørn 'Jønke' Nielsen beslutningen til TV 2.
Spændingerne mellem klubberne på Amager er tilsyneladende faldet lidt til ro kort før jul. Ekstra Bladet erfarede, at Satudarah og Hells Angels havde indgået en aftale om at slutte fred.
"Aftalen sætter dermed en midlertidig stopper for, at volden eskalerer mellem de to rockerklubber", skrev Ekstrabladet.
