Ronald har boet 13 år i en campingvogn: “Her kan jeg leve mit eget lykkelige liv”
Det var ikke af lyst, at Ronald Lindkvist for 13 år siden flyttede ind i en campingvogn i Dragør. Alligevel har han ikke i sinde at flytte derfra igen.
Foto: TV 2 Lorry / Søren Schousgaard
Der er højt til himlen, kort til vandet, og en halv time til hovedstaden – og så ligger huslejen på 1.500 kroner om måneden.
Man får lyst til at kalde stedet for en by i byen, selvom den rette betegnelse er en campingplads. Én campingplads som Ronald Lindkvist på 56 kalder sit hjem.
Han er langt fra den eneste dansker, der har valgt at bo på denne måde. Ifølge en opgørelse som TV 2 lavede i 2020, så er der mindst 47 campingpladser i Danmark, hvor folk bor hele året rundt.
Det er dog ikke alle, der vil betegne det at bo i en campingvogn som et hjem.
For som TV 2 Kosmopol kunne fortælle i starten af september, så er beboerne på Copenhagen Camping i Dragør, af analyseinstituttet VIVE, blevet opgjort som hjemløse i den seneste hjemløserapport.
Men er man hjemløs, hvis man har valgt at bosætte sig på en campingplads? Og hvem er de mennesker, som vælger at leve deres liv, der hvor vi andre tager på ferie?
Det har vi spurgt nogle af campingpladsens beboere om.
Derfor kan du herunder møde mediemanden, der gik fallit, eller du kan klikke her, og læse om butikschefen der ønskede et anderledes liv.
Foto: TV 2 Lorry / Søren Schousgaard
Jeg er simpelthen så glad for at bo her
På Bonnies plads nr. 66 på Copenhagen Camping står der en campingvogn af ældre dato. Hjulene er klodset op på et par fliser, og det har de været de sidste 13 år.
Der har sikkert været en tid, hvor hjulene var i kontakt med den asfalt, de blev skabt til. En tid hvor de i weekender og ferier trillede fra kyst til kyst, fra plads til plads.
Sådan er det ikke mere.
I dag fungerer den hvide campingvogn med de rødbrune striber ikke længere som en feriebolig, men som et hjem.
Her bor Ronald Lindkvist, og det har han gjort siden 2009.
Jeg er simpelthen så glad for at bo her, og det bliver bedre og bedre i takt med, at træerne og venskaberne herude vokser.
- Jeg er simpelthen så glad for at bo her, og det bliver bedre og bedre i takt med, at træerne og venskaberne herude vokser, fortæller Ronald Lindkvist.
Når man træder ind i forteltet, som står i forlængelse af Ronald Lindkvists campingvogn, så glemmer man hurtigt, at han bor bag en teltdug. Her er sofa, fjernsyn, garderobe og trægulv.
Foto: TV 2 Lorry / Søren Schousgaard
På den anden side af de store plastvinduer som giver lys til stuen, ligger hans hyggelige lille have.
Der finder man, under den blå himmel, et bord med to stole og et halvfuldt askebæger, et utal af velpassede potteplanter og to flotte træer med en hængekøje imellem.
Snoren som hængekøjen er spændt op med er over årene blevet omsluttet det træ, den hænger i.
- Naturen finder sgu altid en vej, griner Ronald Lindkvist.
Foto: TV 2 Lorry / Søren Schousgaard
Det at være tæt på naturen er noget af det, som han holder allermest af ved hans hjem.
- Jeg kan godt lide at gå i bare tæer i min have. Jeg får græs mellem tæerne og kontakt til jordkloden, siger Ronald Lindkvist.
Men det er ikke kun naturen, han er tæt på, han er også omgivet af gode naboer.
Det er ikke fordi, vi hele tiden render hinanden på dørene, men alle har et øje på hinanden. Man får en form for social bevidsthed af at bo herude.
- Det er ikke fordi, vi hele tiden render hinanden på dørene, men alle har et øje på hinanden. Man får en form for social bevidsthed af at bo herude, fortæller Ronald Lindkvist.
Der er dog en ting, som han savner i sit liv på campingpladsen.
- Jeg tror, de fleste tager det at have rindende vand for givet. Det er altså noget nemmere at få tørret bordet af, når man har vand i hanen fremfor at skulle hente det i toiletbygningen, fortæller Ronald Lindkvist grinende.
Hver enkelt ejendel var en sten på mine skuldre
På trods af manglen på rindende vand, så mener Ronald Lindkvist alligevel, at han her på campingpladsen har, hvad han har brug for. Et simpelt liv, der står i stærk kontrast, til dengang han boede i København.
- Dengang troede jeg, at materielle goder var vejen til et lykkeligt liv, så jeg havde det hele. Den fedeste lejlighed på Skydebanegade og alle de rigtige møbler. Men det gik op for mig, at hver enkel ejendel var en sten på mine skuldre, fortæller Ronald Lindkvist.
Selvom han i dag ikke kan forestille sig at bo andre steder, så var det ikke af lyst, at han endte her blandt turister, teltpløkker og tyske autocampere.
For tilbage i slut 00’erne faldt Ronald Lindkvists tilværelse fra hinanden, og hans liv som succesfuld mediemand i København blev byttet ud med livet her på Copenhagen Camping.
Må man bo på en campingplads?
Det er i Danmark ikke lovligt at bo fast på en campingplads.
For ifølge campingreglementet, som sætter rammerne for de danske campingpladser, er der strenge regler for vintercampering.
En campingplads må således kun holde vinteråbent, hvis kommunen har givet dispensation til det.
Selv hvis en campingplads, som eksempelvis Copenhagen Camping, har fået lov til at holde vinteråbent, betyder det ikke, at folk må bosætte sig der.
Det er nemlig kun tilladt at tage kortvarige ophold i vintersæsonen, som strækker sig fra den 1. november til den 28. februar. Et kortvarigt ophold defineres i campingreglementet som værende 15 til 20 dage.
Det er altså ikke lovligt at opholde sig året rundt på en campingplads.
I kølvandet på VIVE's hjemløserapport er Dragør Kommune blevet opmærksomme på de mange beboere på Copenhagen Camping. TV 2 Lorry har derfor spurgt borgmester Kenneth Gøtterup, hvordan han forholder sig til den lille by i byen.
- Det er ikke nødvendigvis et problem, men vi skal have belyst, hvorfor folk bor der. Jeg kan jo blot at se, at omkring 100 mennesker har adresse derude, og derfor er vi nødt til at se på, hvad der kan være af potentielle konsekvenser for kommunen. Men vi arbejder ikke med et mål om, at de skal smides ud, siger borgmesteren i Dragør kommune, Kenneth Gøtterup (K), til TV 2 Lorry.
Fra husbåd til husvild
Ronald Lindkvist har altid arbejdet indenfor medierne. Som filmanmelder, såvel som videoproducent, og han var god til det. Så god at han i midt 00’erne valgte at frasige sig sikkerheden ved en fastansættelse.
- Jeg startede mit eget produktionsselskab og investerede en pokkers masse penge i gear og mennesker, for jeg fik hurtigt så mange opgaver, at jeg måtte hyre ekstern arbejdskraft ind, siger Ronald Lindkvist.
Et par år senere blev han tilbudt at leje sig ind på en husbåd.
Han greb muligheden og underskrev lejekontrakten. Det skulle vise sig at blive en skæbnesvanger beslutning.
For lejekontrakten forpligtigede ham på alt vedligehold af båden. En båd som viste sig at være slemt misligholdt.
Pengene fossede ud af lommerne, og Ronald Lindkvist røg i konflikt med udlejeren, som, han følte, havde bondefanget ham.
- Jeg var mindre og mindre til stede på arbejdet, da husbåden tog alt min energi. Jeg kunne simpelthen ikke være i mit arbejde, fordi jeg havde den her uligevægt i mit liv, i forhold til ham der havde husbåden. Det var en uretfærdighed, der blev begået mod mig, og det kunne jeg ikke rumme, siger Ronald Lindkvist.
Hen over det års tid, hvor han boede på båden, smuldrede hans liv og virksomhed langsomt for øjnene af ham.
Hvert sekund af min eksistens var fyldt af den konflikt. Selv når jeg sov, havde jeg mareridt om det.
- Hvert sekund af min eksistens var fyldt af den konflikt. Selv når jeg sov, havde jeg mareridt om det. Jeg kunne simpelthen ikke rumme andet i mit sind, siger Ronald Lindkvist.
Til sidst var der hverken penge til husleje, lønninger eller vedligehold af båden, og udlejeren stævnede derfor Ronald Lindkvist. TV 2 Lorry har ikke haft mulighed for at se dokumentation herfor.
Det resulterede i, at den tidligere så succesfulde mediemand pludselig stod med en stor gæld.
Uden tag over hovedet og penge på lommen var det snævert med muligheder for et nyt hjem.
Men Ronald Lindkvist fandt en løsning. En løsning ved navn Copenhagen Camping.
En billig husleje og et universelt lægemiddel
Det var ikke nogen mirakelkur at flytte ud på campingpladsen, men det gav ham forudsætningerne for at komme på fode igen.
For det første så var huslejen til at betale, med de penge som han tjente på forskelligt forefaldende arbejde, men endnu vigtigere så var der ro, fred og natur.
Det var godt for mig at komme herud og være tæt på naturen. Det er jo et universelt lægemiddel.
- Det var godt for mig at komme herud og være tæt på naturen. Det er jo et universelt lægemiddel. Mit sind var revet op, dengang jeg flyttede herud, og jeg var meget sårbar. Men her har jeg fået den tid, det har krævet, for at jeg kunne komme oven på igen, siger Ronald Lindkvist.
Foto: TV 2 Lorry / Søren Schousgaard
På trods af de gode forudsætninger så tog det tæt på et årti, før han følte sig tilpas igen.
- Du kan ikke rigtig slå op i en facitliste og se, hvor lang tid det tager at kæmpe sig ud af et sort hul, siger Ronald Lindkvist.
I dag har han dog fundet lys i livet igen.
Han har kæmpet sig ud af sin gæld, og han er gået i gang med at uddanne sig til truckfører.
Når han ikke er i skole, bruger han tiden på sine potteplanter, i sin hængekøje eller i den stue han har indrettet i sit fortelt, og når solen sænker sig under horisonten, så smider han sig ind i campingvognens soveværelse.
Her på Copenhagen Camping har Ronald Lindkvist alt, hvad han har brug for.
- Her har jeg designet den virkelighed, som jeg har brug for, for at kunne være i livet, siger Ronald Lindkvist.
