Først fik de en dom: Nu får diskotek ny kritik for salg af alkohol til mindreårige

Den Dansende Viking i Stenløse er blevet indblandet i endnu en sag om markedsføring af alkohol til mindreårige.

"Og husk når det er privat fest, må du også ha folk under 18 med, der kan blive der om natten og feste med til den lyse morgen". 

Sådan markedsfører diskoteket Den Dansende Viking i Stenløse alkohol til unge under 18 år, mener Alkoholreklamenævnet. 

Det er i strid med Alkoholreklamenævnets retningslinjer for markedsføring af alkohol, og nævnet har derfor udtalt kritik af diskoteket. 

- Det er meget kritisabelt, at der markedsføres alkohol målrettet børn og unge. Samtidig er det uforsvarligt at fremstille det som en positiv bedrift at drikke meget alkohol, siger formanden for Alkoholreklamenævnet, Marlene Winther Plas, i en pressemeddelelse. 

"Hop i badetøjet og byd hende/ham den hotte på en lækker beach drink med solparaplyen i, for nu bliver det vildere end nogensinde før", har diskoteket blandt andet skrevet i et facebookopslag til en fest med fri bar, hvor man skulle være minimum 15 år.

TV 2 Komsopol har forsøgt at få en kommentar fra diskotekets ejer, men vi har kun haft held med at få svar retur via sms fra det mobilnummer, som et tilknyttet natklubben.

I sms'erne svarer en unavngiven person, der underskriver sig med Den Dansende Viking.

Her svarer personen, at kritikken skyldes et opslag, der blev lagt op af en medarbejder, der skulle holde fest hos dem. 

Opslaget blev opdaget efter ti minutter og fjernet igen, forklares det i sms'en. 

- Medarbejderen fik en reprimande om, at der ikke må lægges sådan noget op offentligt, hverken hvad angår private eller offentlige fester, står der videre.

Desuden var det slet ikke meningen, at mindreårige skulle kunne komme med til festen, understreger diskoteket. 

- Vi serverer ikke alkohol for mindreårige på Den Dansende Viking - eller har gjort det nogensinde, lyder det.

Dømt i byretten

Det er dog langt fra første gang, at et opslag på deres Facebook-side giver Den Dansende Viking problemer. 

I oktober blev Disco Invest ApS, der driver Den Dansende Viking, dømt ved Retten i Hillerød til at betale en bøde på 110.000 kroner for 11 gange at have reklameret med alkohol over for børn og unge. 

Reklamerne var tiltænkt unge under 18 år og børn helt ned til 9. klasse. 

"Hop i badetøjet og byd hende/ham den hotte på en lækker beach drink med solparaplyen i, for nu bliver det vildere end nogensinde før", havde diskoteket blandt andet skrevet i et Facebook-opslag til en fest med fri bar, hvor man skulle være minimum 15 år. 


En dom, som Den Dansende Viking har anket til landsretten. 

- Det er en sag, der med stor sandsynlighed afvises nu. Uanset hvad er vi uden skyld, skriver Den Dansende Viking i en sms til TV 2 Kosmopol: 

- Vi var ikke ejer af de fester, og vedkommende som holdt de fester har efterfølgende erkendt, at det var dem, der benyttede Facebook-siden, og ikke diskoteket. Så vi går egentlig bare og venter på, at sagen bliver afvist. 

Facebook-siden, som de pågældende opslag var slået op på, var nemlig ikke ejet af diskoteket, forklarer de. 

Hvis en virksomhed ikke ændrer praksis, efter Alkoholreklamenævnet har udtalt kritik af dens markedsføring, kan Alkoholreklamenævnet anmode Forbrugerombudsmanden om at foretage retlige skridt, oplyser de på deres hjemmeside. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik