Louise Balslev Garnæs' morgen begynder som de fleste andre morgener i småbørnsfamilier: Børnene skal op, have morgenmad, tøjet skal på, og så er det ud af døren. Men turen går hverken til daginstitution eller til en arbejdsplads.
- Jeg har gået hjemme i tre år nu. Siden min søn Dexter blev født, siger Louise, mens hun ruller klapvognen afsted. Ved sin side har hun Olivia på seks år, og i favnen hænger Saga på knap halvandet år.
Louise er bare én blandt en tilsyneladende voksende gruppe af forældre, der dropper institutionerne for at passe børnene selv.
De økonomiske rammer for at tage det valg er dog vidt forskellige fra kommune til kommune. Nogle kommuner giver et lavt beløb til en tilskudsordning, mens andre giver et noget højere - og så er der en del kommuner, der slet ikke giver et tilskud.
København har genoptaget ordningen
Indtil for nylig var Københavns Kommune et af de steder, hvor man ikke kunne få tilskud. Noget, der har ramt Merete Lorentzen.
Hun fik en lille pige tilbage i 2014, hvor Københavns Kommune afskaffede ordningen, og nu, hvor de genindfører den, er Merete og hendes familie ved at flytte ud af kommunen.
- Vi ramte lige den periode, hvor der ikke var noget tilskud, siger Merete Lorentzen, men pointerer, at ordningen ikke havde været udslagsgivende for deres valg om, at hun skulle hjemmepasse datteren, Viola.
- Vi har jo taget valget om at hjemmepasse, selvom der ikke har været nogen tilskudsordning, men jeg kender flere, som er blevet nødt til at tage arbejde på skæve tidspunkter, for at få det til at rulle med hjemmepasningslivet.
Se TV 2 Lorrys søndagsmagasin om hjemmepasning her:
Kommunegrænser afgør om forældre kan få tilskud
Som lovgivningen er nu, er det op til hver enkelt kommunalbestyrelse at beslutte, om der skal være en tilskudsordning for forældre, der hjemmepasser. Det er også kommunerne selv, der fastsætter størrelsen på tilskuddet, hvis de vælger at give det.
I hovedstadsområdet er det i alt 20 kommuner, der yder tilskud. Senest har man i Københavns Kommune også valgt at genindføre et tilskud. Men tilskuddets størrelse varierer i dén grad.
Vi har selvfølgelig være nødsaget til at skrue ned for udgifterne for at få det hele til at hænge sammen, men vi har bare fundet ud af, at det er det her, vi gerne vil. Det er det, der er vigtigt for os
I Hillerød kommune kan forældre få 3400 pr barn i alderen 0-2 år, mens man på den anden side af kommunegrænsen i Frederikssund kan få 7.432,5 kroner.
For Rasmus Sandberg, der bor med sin hustru og deres to børn på fire og halvandet i Smørum, er det få kilometer, der afgør, om de havde haft mulighed for at få et tilskud.
- Vi bor i Egedal Kommune, men der er der ikke noget tilskud, men i Høje Taastrup kommune giver de et tilskud, siger Rasmus Sandberg, mens sønnen Theo er ved at bygge en raket af legoklodser.
Helt præcist er det 5.400 kroner, som familien kunne have fået i tilskud. Nu må familien nøjes med morens løn:
- Det er mig, der går herhjemme. Jeg arbejder slet ikke, så jeg bruger tiden med ungerne og på en masse praktisk i huset selvfølgelig.
Forældre som pædagoger?
For et par år siden etablerede Louise Balslev Garnæs og Merete Lorentzen en forening, med navnet Spirene, som nærmest fungerer som en slags institution.
- Vi er en forening på syv familier, hvor vi mødes forskellige steder på Frederiksberg og i København op til fire gange om ugen. Vi startede foreningen, fordi vi oplevede en stor efterspørgsel. Folk betaler et kontingent og føler nu et større ansvar overfor gruppen, forklarer de.
På den måde minder foreningen om en såkaldt udflytterbørnehave, hvor forældrene mødes på forskellige legepladser og står for forskellige aktiviteter.
Her er det bare forældrene, der agerer pædagoger, og normeringen er noget anderledes end i mange andre institutioner.
Borgerforslag på bordet
Både Louise Balslev Garnæs, Merete Lorentzen og Rasmus Sandberg efterlyser en ensretning på området, så det ikke er ens adresse, der afgør, om man kan få et tilskud, og den holdning er de ikke ene om.
Lige nu ligger der et borgerforslag, der foreslår, at ansvaret bør ligge hos Folketinget, og at der skal være mulighed for, at forældre, der hjemmepasser, kan arbejde ved siden af. Lidt ligesom med SU-systemet, hvor der er en øvre grænse for, hvor meget man kan tjene ved siden af sin SU.
Indtil videre har der dog ikke været tegn på, at den nuværende regering har tænkt sig at gå ind i den sag.
Tidligere har Børn- og Undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz Theil, sagt på talerstolen i Folketinget, at regeringen ikke vil betale forældre for at passe deres egne børn.
Tilskud eller ej, så er Rasmus Sandberg overbevist om, at de har taget et fornuftigt valg for hans familie.
- Vi har selvfølgelig være nødsaget til at skrue ned for udgifterne for at få det hele til at hænge sammen, men vi har bare fundet ud af, at det er det her, vi gerne vil. Det er det, der er vigtigt for os, siger han.
