Ekspedition Lorryland

Eventyreren og eksildanskeren Tore Grønne begiver sig ud i Lorryland sammen med sin gode ven Bertel Henning fra Gershøj. Bertel er en helt almindelig familiefar, mens Tore har rejst i verdens vildeste egne til fods eller på cykel med minimal oppakning. 

I sommer udforskede de to Lorryland sammen, og nu gør de det igen - eventyret er bare denne gang tilsat minusgrader og mange mørke timer. Men mantraet er det samme: Hverdagseventyret ligger lige derude i horisonten. 

Undervejs deler de to deres bedste eventyrtricks, så du kan gøre dem kunsten efter. 

Ekspedition Lorryland er produceret af Svada Film i samarbejde med TV 2 Lorry.

Oldgamle skove og solskin på Hornsherred (4:7)

Utålmodighed ledte Bertel og Tore på afveje i går, så skal der indhentes tabte ekspeditions-kilometrer. Duoen insisterer dog på at nyde turen og stopper i skyggen af Danmarks ældste træer. Vejret er endelig med dem, og det indbyder til sommerlig bål mad, som får et nøk opad.
29/6/2020