Mens en stor del af borgmestrene i hovedstadsområdet sandsynligvis opnår genvalg ved det kommende kommunalvalg, er der flere kommuner, hvor magten kan tippe. Her kan de store dramaer udspille sig.
Med et år til kommunalvalget tager TV 2 Lorry temperaturen på de 11 ‘sving-kommuner’ i sendeområdet, hvor magten kan skifte. Du kan åbne hver enkelt boks herunder for at læse om de enkelte kommuner.
I bunden af artiklen kan du også se en oversigt over de ‘stensikre kommuner’ og de ‘nogenlunde sikre kommuner', hvor muligheden for et magtskifte er lavere.
Fire kommunalvalg – fire rævekager i Gribskov
Er der ét mønster, der er gennemgående for kommunalvalgene i Nordkyst-kommunen Gribskov, så er det, at magten skifter, når der er valg.
Ikke en eneste gang er det lykkedes en siddende borgmester at opnå genvalg, siden Græsted-Gilleleje og Helsinge blev sammenlagt til Gribskov Kommune.
Græsted-Gilleleje-bykongen (og nuværende byrådsmedlem) Jannich Pedersen (V) iførte sig som den første borgmesterkæderne i den sammenlagte kommune, men mistede magten ved valget i 2009, da Konservative, Socialdemokraitet og SF gik bag om ryggen på Jannich Pedersen. Det sikrede akkurat et flertal bag Konservatives Jan Ferdinandsen.
Den noget aparte konstellation holdt dog kun én valgperiode, for i 2013 greb Venstre igen magten – denne gang med Kim Valentin for bordenden af flertallet.
Ved samme valg så protestpartiet NytGribskov dagens lys – en samling af udbrydere fra partier på tværs af det politiske skel med det til fælles, at de var i opposition til det borgerlige byrådsflertal.
Med opbakning fra Socialdemokratiet og Enhedslisten kunne NytGribskovs spidskandidat, den tidligere Konservative Anders Gerner Frost, som den fjerde borgmester i fire valgperioder sætte sig i borgmesterstolen efter valget i november 2017.
Spørgsmålet er så, om det kommende valg igen varsler et magtskifte i kommunen. Valgperioden for NytGribskov har i hvert fald ikke været let. En kuldsejlet økonomi har ført til sparebudgetter, mens møgsager i hjemmeplejen heller ikke har gjort det let for lokallisten at bevare opbakningen.
Lyn-analyse fra områderedaktør, Camilla Nissen, der dækker Gribskov Kommune for Frederiksborg Amts Avis:
- Selvom NytGribskov står stærkt, er det hele så meget oppe i luften, at det er usikkert, hvordan det hele lander ved et valg. Meget afhænger af, hvordan Venstre kommer videre, og hvor godt kan de markere sig som et stærkt alternativ til Anders Gerner Frost.
- For der har været noget uro i de to andre traditionelt store partier - Venstre og Socialdemokratiet, og det kan NytGribskov måske lukrere på. Venstres borgmesterkandidat, Bent Hansen, har ikke mødt opbakning fra to af sine egne parti-kolleger i byrådet i forbindelse med valget til spidskandidat, men til gengæld fik han markant opbakning fra medlemmerne.
- Den tidligere badmintonspiller og OL-guldvinder Poul-Erik Høyer stiller også op for Venstre, men det er tvivlsomt, om det får en positiv effekt for partiet. Han havde en del fravær, da han sidst var i byrådet, fordi han havde en toppost i det internationale badmintonforbund. Det ser ud til, at vælgerne husker det – det kan vi se på kommentarer, vi har fået på Facebook.
- I den socialdemokratiske gruppe er der også uro, hvor to medlemmer gået for i stedet at blive henholdsvis radikal og løsgænger.
- Også NytGribskov har mistet i egne rækker, da en af de fremtrædende medlemmer Morten Ulrik Jørgensen for nylig er blevet løsgænger. Samtidig har NytGribskov omvendt også samlet afhoppere op fra Dansk Folkeparti og Konservative.
Tre årsager til, at Konservative kan miste Frederiksberg ved kommunalvalget
Siden 1909 har Konservative siddet på magten i den velhavende enklave, men 2021 kan gå hen at blive partiets Waterloo.
Selv om Konservative fortsat er vælgernes foretrukne parti på Frederiksberg, så vakler det borgerlige flertal bag partiet. Enklaven i hovedstaden udgør normalt et vælgerparadoks: flertallet stemmer rødt til Folketingsvalg, men blåt til kommunalvalg.
Men ved valget i 2017 var balancen tæt på at skifte. Blå blok hentede 49,7 procent af stemmerne – rød blok tog 49,5 procent. Af de 25 pladser i byrådet sidder blå blok på 13 – rød blok har 12.
Med andre ord: Marginalerne kan komme til at afgøre valget på Frederiksberg til november.
Og på det seneste lader det ikke til, at marginalerne er med Det Konservative Folkeparti.
Ikke mindst afsløringerne om den 33-årige borgmester Simon Aggesens (K) tocifrede milliongevinst på en ganske spektakulær bolighandel kan være med til at skubbe borgmesterkæderne i retning af rød blok.
Her står Socialdemokratiet og nok især Radikale med den populære Lone Loklindt i spidsen klar til at tage imod potentielle vælgere, der skulle vende Konservative og Simon Aggesen ryggen.
Lyn-analyse fra Kim Rosenkilde, redaktør på Altinget:Kommunal:
At Konservative kan miste magten på Frederiksberg skyldes i korte træk en kombination af tre forhold:
- Udvikling i befolkningssammensætning: Der er stor tilflytning til Frederiksberg, og sammensætningen af befolkningen ændrer sig. Der kommer flere børnefamilier, og andelen af højtuddannede bliver endnu højere. Der er en tradition for, at vælgere, der stemmer rødt til folketingsvalg, gerne stemmer grønt til kommunalvalg på Frederiksberg. Tilflytterne har dog nye politiske præferencer og kan være mere tilbøjelige til at stemme på samme parti til både folketings- og kommunalvalg. Konservative forsøger dog med den unge borgmester og familiefar, Simon Aggesen, at appellere til de nye tilflyttere.
- Det politiske spil: Hvem støtter hvem? De Radikale har i lang tid været en vigtig støtte for Konservative. Men op til valget i 2017 trak De Radikale støtten til Konservative. Det gav et meget tæt valg, hvor sejren blev sikret med kun 159 stemmer.
- Boligsagen: Overgangen fra den tidligere borgmester, Jørgen Glenthøj, til Simon Aggesen er umiddelbart gået godt, og Konservative har troet på, at man med den nye borgmester kan tage sejren igen. Men så kom den ekstravagante boligsag i Ekstra Bladet, som har givet negativ omtale. Sagen rammer Simon Aggesen på det personlige og moralske, og det kan være dråben, der får det røde hav til at skylle ind over det grønne rådhus.
Glostrups Venstre-borgmester mistede flertal efter drama - nu lurer ung socialdemokrat i kulissen
Siden valget i november 2009 har Venstre haft en borgmesterpost i Socialdemokratisk hjerteland, men selv om John Engelhardt har vundet kampen om borgmesterkæderne tre valg i træk, stiller den seneste valgperiode spørgsmålstegn ved, hvorvidt Venstre igen kan samle et flertal.
Mindre end et år inde i valgperioden skete der nemlig noget opsigtsvækkende i Vestegnskommunen: Borgmesteren mistede sit flertal.
I august 2018 gik et flertal sammen uden om Venstre og Dansk Folkeparti og omfordelte formandskaberne for de politiske udvalg. Det fik Venstre og Dansk Folkeparti til at klage til Ankestyrelsen, fordi de mente, at manøvren var ulovlig. Dette afviste Ankestyrelsen.
Hele redeligheden skete, efter et tidligere Venstre-medlem, Lars Thomsen, blev ekskluderet fra partiet i maj 2018, efter han ragede uklar med borgmesteren. Thomsen blev siden løsgænger, og med hans mandat væk fra Venstre-gruppen tippede Engelhardts spinkle flertal.
Det er dog lykkedes John Engelhardt at være med til at diktere kommunens økonomi, siden han mistede flertallet bag sig. I 2019 og 2020 var Venstre med i forligskredsen ledet af Socialdemokratiet, som vedtog Glostrups budgetter.
Det bliver dog ikke John Engelhardt, der skal forsøge at samle trådene i Venstre ved det kommende valg, da han 11. november offentliggjorde, at han ikke genopstiller. Det vides i skrivende stund ikke, hvem der bliver ny spidskandidat for Venstre.
Den politiske situation taget i betragtning vil Socialdemokratiet med Kasper Damsgaard i spidsen forsøge at generobre borgmesterposten i vestegnskommunen.
Lyn-analyse fra Peter Erlitz, redaktør for Vestegnen hos Sjællandske Medier:
- Efter at borgmesteren kom i mindretal, har Venstre og Socialdemokratiet igen nærmet sig hinanden, og man har nu genskabt et bredt samarbejde henover midten sammen med blandt andet Dansk Folkeparti.
- Efter amerikanske standarder kan man dog kalde Glostrup for en mulig svingkommune. Det er den, fordi Venstre og Socialdemokratiet er næsten lige store, og vi ikke ved, hvordan det vil ændre sig efter et valg, og hvordan man vil konstituere sig. Det kan godt blive en spændende valgkamp.
- Dertil kommer en ubekendt faktor - nemlig den nye og unge borgmesterkandidat fra Socialdemokratiet, Kasper Damsgaard på 33 år, der har slået sig op på at have en meget klar velfærdsdagsorden.
- Der er ved at blive bygget letbane i kommunen, ligesom der sker rigtig meget byudvikling især i området ved Glostrup Station, og borgerne går meget op i, hvor tæt og hvor meget der skal bygges. Det har også tidligere skabt konflikter i byrådet. Der er allerede lagt planer i byrådet om byudvikling, men om - og hvad - partierne eventuelt vil spille ud med i den forbindelse, er svært at sige, før vi kommer tættere på valget.
Dragør er den mindste kommune, men kan give det største drama
Hovedstadsområdets mindste kommune kan producere kommunalvalgets potentielt største drama.
Venstres Eik Dahl Bidstrup har siden valget i november 2013 siddet i borgmesterstolen. Han overtog posten fra Socialdemokratiet, der selv kaprede pladsen fra Konservative, som før det nappede den fra lokallisten Tværpolitisk Forening.
Med andre ord: Dragør er en vaskeægte sving-kommune.
Spidskandidater fra hele fire partier kan komme i spil til borgmesterkæderne, når indbyggerne i Amager-kommunen skal til valg i november. Få hundrede stemmer adskiller Venstre, Socialdemokratiet, Konservative og Tværpolitisk Forening, som hver især har tre, tre, tre og fire medlemmer i kommunalbestyrelsen.
De seneste fire år har været præget af uro i den lille kommune. I 2018 var Dragørs økonomi så hårdt presset, at et snævert flertal med Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti måtte igangsætte en akut spareplan og vedtage store forringelser på blandt andet børneområdet. Her prioriterede flertallet at lukke en daginstitution og to skolefritidsordninger, mens byggeriet af en stor vandpark i stedet blev prioriteret.
Det fik flere hundrede borgere i kommunen til at samles foran rådhuset, hvor de buhede i kor af borgmester Eik Dahl Bidstrup. Senere gik vandparken også i vasken, efter Socialdemokratiet trak støtten til det omstridte budgetforlig.
Senest er det dog lykkedes Dragør-borgmesteren at samle et bredt flertal bag sig. I april kom lokallisten Tværpolitisk Forening med i en ny konstituering, hvor kun Konservative står uden for.
Lyn-analyse fra redaktør på Dragør Nyt, Henrik Askø Stark:
- Samarbejdet i byrådet har i den nuværende konstituering ikke fulgt de gængse landspolitiske skillelinjer. Mandatfordelingen blandt de fem lister i byrådet er jævnt fordelt. Det handler om at kunne tælle til otte, og det kræver i det nuværende byråd deltagelse af mindst tre partier.
- De fleste partier forventes af stille med en borgmesterkandidat – og kommer resultatet til at ligne det, vi kender i dag, kan en ny borgmester komme til med forskellige kombinationer af partier bag sig, ligesom den siddende borgmester vil kunne fortsætte – enten med samme konstituering eller med et nyt flertal bag sig. Der kan ske meget på en valgnat.
- Alle partier går i sagens natur efter at sidde for bordenden og sætte mest muligt præg på Dragørs udvikling. Der er imidlertid stor forståelse for nødvendigheden af et godt samarbejde på tværs, og netop i år har samtlige partier for første gang i kommunens historie lavet en samlet aftale om budgettet for 2021. Derfor har jeg en formodning om, at de forskellige partier på valgnatten vil søge indflydelse, også selvom det skulle glippe med borgmesterposten.
Vinge-kaos kan blive afgørende i Frederikssund
Få hundrede stemmer adskilte Socialdemokratiet og borgmester John Schmidt Andersens Venstre ved det seneste kommunalvalg, hvor begge partier opnåede lige mange mandater.
Alligevel lykkedes det Venstre-borgmesteren at samle opbakning fra alle syv partier i byrådet om at pege på ham som borgmester for endnu en valgperiode.
Den valgperiode har dog ikke været uden udfordringer for Venstre-borgmesteren.
Ikke mindst sagen om det kuldsejlede byprojekt Vinge har været en varm kartoffel på borgmesterkontoret. Økonomisk morads i byudviklingsprojektet efterlod byrådet med et hul i kommunekassen på 100 millioner kroner. Det førte blandt andet til sparebudgetter og gjorde, at borgmesteren stod i spidsen for at hæve skatten.
Derudover har indvielsen af fjordforbindelsen Kronprinsesse Marys Bro med brugerbetaling ført til opstandelse, ikke mindst blandt borgere i Hornsherred, som til dels har været utilfredse med, at den siddende borgmester ikke har gjort nok for at sikre en gratis forbindelse.
Lyn-analyse fra Henrik Gregersen, lokalredaktør for Lokalavisen Frederikssund med ansvar for Frederikssund og Egedal:
- Hvis magten skifter, kan det godt hænge sammen med Vinge. Offentliggørelsen af problemerne kom lige efter kommunalvalget, men mange vælgere har svært ved at tro på, at man ikke vidste noget om problemerne inden valget. Mange vil have en opfattelse af, at borgmesteren har et troværdighedsproblem.
- Spørgsmålet er, om mistanken om urent spil alene rammer borgmesteren eller også rammer udfordreren fra Socialdemokratiet. De borgerlige vil sige, at Socialdemokratiet også har været involveret, fordi det var den tidligere socialdemokratiske borgmester, der satte Vinge på sporet.
- I sagen om den nye broforbindelse kan hverken Socialdemokratiet, Venstre eller de andre partier udpege den anden som skurk, for det var et samlet byråd, der sagde ja til betalingsmodellen – med undtagelse af socialdemokraten Kenneth Jensen, der stemte blankt.
- Derudover har der været problemer i flere af de tunge partier: Siden det seneste valg har folk forladt Venstre i utilfredshed, og i Socialdemokratiet er der flere, der har forsøgt at udfordre spidskandidaten internt. Konservative har valgt en ny spidskandidat, og det har også givet gnidninger. I Dansk Folkeparti er spidskandidaten, der også er viceborgmester, blevet bedt om ikke at stille op. Det er svært at vurdere, hvordan vælgerne vil reagere på det.
Kan ny lokalliste afgøre valget i Egedal?
Det lignede fire års sejlads på blikstille hav for borgmester Karsten Søndergaard (V), da han på valgnatten tilbage i 2017 samlede opbakning fra samtlige partier om at pege på ham som borgmester.
Sådan kom det ikke helt til at gå.
Først forlod Jacob Peter Loessel Radikale Venstre og blev løsgænger, og siden brød tre andre byrådsmedlemmer med borgmesterens konstituering og stiftede et nyt parti, Lokallisten Ny Egedal, hvis mål er at sætte en ny kurs for Egedals borgere. I spidsen står stifter og tidligere Venstre-mand, Ulrik John Nielsen.
Dermed går Venstre til valget i Egedal på gyngende grund. For opnår de tre medlemmer i den nye lokalliste genvalg til november, har de også deres at sige, når der skal peges på Egedals næste borgmester.
Ved det seneste kommunalvalg fik Socialdemokratiet næsten lige så mange stemmer som Venstre og lige mange medlemmer valgt ind i byrådet. Med et lignende valgresultat og opbakning fra SF, Radikale og – måske – lokallisten Ny Egedal kan Socialdemokratiet måske øjne muligheden for at skifte viceborgmesterposten ud med Karsten Søndergaards borgmesterkæder.
Lyn-analyse fra Henrik Gregersen, lokalredaktør for Lokalavisen Frederikssund med ansvar for Frederikssund og Egedal:
- Der er ingen tvivl om, at det kan spidse til for Venstre. Nyt Egedal er en protest imod, hvad nogen i befolkningen kalder magtarrogance hos Venstre og Socialdemokratiet, der på mange områder har arbejdet meget tæt sammen. Det kan sagtens blive Nyt Egedal, der afgør det, men jeg har både svært ved at se en afhopper fra Venstre (Ulrik John Nielsen, red.) forære borgmesterposten til Karsten Søndergaard, og jeg har også svært ved at se, at to tidligere borgerlige og en radikal peger på en rød borgmester.
- Sagen om opførelsen af et nyt arresthus i kommunen har kun gjort de nærmeste naboer utilfredse, og vil ikke få megen betydning. I det hele taget er kommunen stadig meget splittet med udgangspunkt i de tre tidligere kommuner (Ledøje-Smørum, Ølstykke, Stenløse), der i dag udgør Egedal Kommune.
Overraskelse lurer på Stevns
Den østsjællandske kommune udgjorde en af de mest opsigtsvækkende kamppladser ved det seneste kommunalvalg.
Her snuppede Venstres Anette Mortensen borgmesterposten fra sin tidligere partifælle, Mogens Haugaard Nielsen, som midt i valgperioden meldte sig ud af Venstre og stiftede et nyt parti, lokallisten Nyt Stevns.
Længe så det ud til, at Mortensen ville konstituere sig som borgmester med opbakning fra Dansk Folkeparti og Nyt Stevns, men i sidste øjeblik ændrede den kommende Venstre-borgmester mening og efterlod Dansk Folkeparti og Nyt Stevns på perronen for i stedet at indgå valgaftale med Socialdemokratiet og Konservative.
Det skete efter et omdiskuteret kaffemøde mellem Nyt Stevns og Socialdemokratiet, som i fællesskab forsøgte at gå efter borgmesterposten.
Spørgsmålet er, om Venstre igen kan samle opbakning efter valget i 2021. For selvom Anette Mortensen for nu kan kalde sig for borgmester, så øjner Socialdemokratiets spidskandidat, Henning Urban Dam, med en vælgeropbakning større end Venstres muligheden for at overtage magten.
Lyn-analyse fra Henrik Fisker, politisk journalist på Dagbladet Stevns:
- Venstre satser på, at de har en populær borgmester, og Socialdemokratiet siger, at de har sat dagsordenen i kommunen. Der blev således blandt andet vedtaget en opsigtsvækkende skattestigning på én procent ved seneste budget.
- Budgettet rækker langt ind i fremtiden, så mit bedste bud er, at flertalsgruppen fortsætter, og dem med flest stemmer tager borgmesterposten. Derfor kan det sagtens ske, at Socialdemokratiet overtager magten, men det ville være overraskende, for Stevns er traditionelt en blå kommune.
- Jokeren i spillet er naturligvis vælgernes dom. Hvis den ene af de to kandidater (Anette Mortensen (V) og Henning Urban Dam (S)) får en personlig jordskredssejr, og der opstår nye kombinationsmuligheder på valgnatten, kan alt ske. Og så skal det vise sig, om det er den politiske linje, der er lagt, eller de personlige ambitioner, der vejer tungest.
Kommunalvalgs-gyser på vej i Lejre - bølgerne går allerede højt i byrådssalen
I en kommune der i tidligere valg har været overvældende venstreorienteret, blev kommunalvalget i 2017 forholdsvist tæt i Lejre Kommune, dog uden at blive decideret dramatisk.
Her fik Carsten Rasmussen (S) samlet et flertal på 15 af byrådets 25 mandater, som bakkede op om, at han kunne fortsætte som borgmester.
I den konstituering var Konservative dog med til at bakke op om socialdemokraten Rasmussen med deres to mandater. Trækker man de to mandater fra Carsten Rasmussens (S) koalition, lyder mandatfordelingen mellem rød og blå blok på 13-12 i rød bloks favør.
Venstre, der er byrådets største parti målt på antal medlemmer, skal dog håbe på, at der i løbet af 2021 opstår splid i Socialdemokratiets samarbejde med Konservative. For siden 2018 har Rasmussen siddet for bordenden af brede budgetforlig, hvor selv Venstre har været med i både 2018 og 2019.
Ved det seneste budget fra efteråret 2020 var Venstre det eneste parti, der stod uden for aftalen. Det skete blandt andet på baggrund af en løbsk økonomi, hvor Lejre i 2019 havde overskredet budgetrammen med 30 millioner kroner. Derfor så forligskredsen sig nødsaget til at hæve skatten i kommunen med 0,11 procent – en beslutning, Venstre altså ikke ville være med til.
Ved at tage afstand til budgetforliget er Venstre således allerede i færd med at køre sig selv i stilling som et alternativ til den socialdemokratiske borgmester.
Lyn-analyse fra redaktør på Lejre Lokalavis, Holger Vincents:
- På grund af det meget snævre flertal bag Socialdemokratiet i Lejre Kommune, er der lagt op til lidt af en valggyser. Det bliver særligt interessant at se, om Venstre med en ny spidskandidat, kan sikre sig borgmesterkontoret, hvor de ikke har været i mange år.
- Der er lavet nogle brede forlig i denne valgperiode, men det brød Venstre med i år, hvor de står uden for budgetaftalen. Lejre Kommune skal betale 11 millioner kroner mere i udligning, og det er borgmester Carsten Rasmussens store argument for at hæve skatterne, som i forvejen ligger over landsgennemsnittet. Det ville Venstre ikke være med til, og de prøvede forgæves at overbevise DF og Konservative. Sidstnævnte gik med, fordi de med egne ord ville standse blødningen og undgå større stigningerne. Venstre mener omvendt, at borgmesteren ikke har været dygtigt nok til at holde snor i økonomien - der har blandt andet har været store udgifter til handicap-området.
- Der foregår en kamp om at placere ansvaret for, at det ikke går godt med økonomien, og valgkampen kommer til at handle om, om man skal spare eller hæve skatterne. Det har længe været svært at få øje på de politiske forskelle i Lejre Kommune, men her bliver fronterne trukket helt tydeligt op mellem rød og blå.
- Og så er der derudover også jokeren SF. De har tidligere haft borgmesterposten med den populære Mette Touborg. De har lige nu fem mandater, og det er slet ikke utænkeligt, at SF kan bejle til borgmesterposten. Ved seneste valg fik deres spidskandidat, Mikael Ralf Larsen, tredjeflest stemmer, og man har i det seneste budgetforlig aftalt minimumsnormeringer som burde tale til de stadigt flere børnefamilier i Lejre.
- Den seneste budgetaftale har altså virkelig skudt valgkampen i gang. Vi kan allerede opleve det i vores annonceafdeling, ligesom vi på redaktionen får tilsendt mange debatindlæg.
En sand stinker og spektakulær historik spøger i Allerød
Historisk set er én ting sikkert, når det kommer til borgmesterposten i Allerød Kommune: Den tilfalder et borgerligt parti.
Men hvilket borgerligt parti? For Venstre og Det Konservative Folkeparti har stort set lige stor vælgertilslutning i den nordsjællandske kommune. Og så handler det jo som borgmesterkandidat om at være bedst til at finde gode venner hos uvante samarbejdspartier.
Det var den nuværende borgmester – Venstres Karsten Längerich – bedst til efter det seneste valg, hvor han med opbakning fra Socialdemokratiet, Radikale Venstre samt lokallisterne Blovstrød Listen og Vores Allerød samlede et flertal og overtog borgmesterkæderne fra Konservatives Jørgen Johansen.
Dramatisk var det også ved valgene i 2013 og 2009, hvor det ligeledes tog først Erik Lund og siden Jørgen Johansen – begge fra Konservative – flere dage om at få konstitueret byrådet.
Men hvem bliver det så ved valget i november i år?
Det ligner endnu en kamp mellem Venstre og Konservative om at samle et flertal gennem andre partiers opbakning. Socialdemokratiet fik 20 procent af stemmerne i 2017 og partiets nuværende viceborgmester, Miki Dam Larsen, hentede næstflest personlige stemmer ved det seneste valg. Det er dog svært at se Socialdemokratiet komme til magten i en fuldtonet borgerlig kommune.
Lyn-analyse fra Anne-Mette Rasmussen, dækker Allerød for Frederiksborg Amts Avis
- Uanset hvor godt et valg, Konservative får, vil det kræve, at de har allierede i byrådet. Lige nu er de ret isolerede, og der er ikke noget, der tyder på, at Socialdemokratiets og Venstres samarbejde vakler. Sidste år lavede Socialdemokratiet og Konservative dog et budgetforlig sammen, men det skal mere ses som en reaktion på et dårligt forhandlingsforløb.
- Siden da har Venstre og Socialdemokratiet haft et ret godt samarbejde, og senest har de lavet et to-årigt budgetforlig uden Konservative for at undgå at få et såkaldt valgbudget (i kommunalpolitik kan et forestående valg i nogle tilfælde få indflydelse på, hvordan partier går til budgetforhandlinger, red.) Samtidig er et medlem af Blovstrød Listen hoppet til Venstre, så de nu er det største parti med seks medlemmer.
- Man skal dog aldrig sige aldrig, og der har været flere spektakulære valg og konstitueringer i Allerød (2013 og 2009 som nævnt herover, red.).
- Sagen om erhvervsområdet Farremosen og især Pankas nye asfaltfabrik kan også komme til at spille en rolle. Borgerne blev lovet, at det ikke ville lugte, men der er kommet massere af klager over lugtgener. Borgmesteren har sagt, at han vil gøre noget ved det, og der er igangsat undersøgelser. Men hvis ikke han får stillet sig i spidsen for at få det løst inden valget, kan det ramme ham.
Magten kan skifte ved kommunalvalget i Hillerød - nu vil V og S vise deres forskelligheder
Socialdemokraten Kirsten Jensen genvandt borgmesterposten ved det seneste valg, hvor Det Konservative Folkeparti de fire foregående år havde siddet på magten.
Det gjorde Kirsten Jensen ved at lave en aftale med Venstre, som egentlig havde fået flest stemmer og flest mandater i byrådet. I medgift for at bakke op om Socialdemokraten som borgmester fik Venstre flest udvalgsformandsposter.
Der er tæt på dødt løb mellem rød og blå blok i det 27 medlemmer store byråd i Hillerød. Omkring Socialdemokratiet (med ni medlemmer) kan rød blok mønstre 14 mandater med støtte fra Enhedslisten, SF og Radikale, mens Venstre (der har 11 medlemmer) med opbakning fra Konservative og Nye Borgerlige i alt sidder på 13 mandater.
Noget tyder på, at disse konstellationer også bliver fronterne frem mod det kommende kommunalvalg. Ved budgetforliget i 2020 – som indeholdt en skattestigning på 0,25 procent – kunne Socialdemokratiet ikke samle et bredt flertal og måtte i stedet stemme budgettet igennem med det snævre rød blok-flertal.
Et enkelt mandat er alt, det kræver for et tronskifte. Kan Venstre eller et andet parti til højre for Socialdemokratiet kapre det, kan magten i Hillerød rykkes.
Lyn-analyse fra Janne Mulvad, områderedaktør for Hillerød på Frederiksborg Amts Avis:
- Venstre og Socialdemokratiet har konstitueret sig sammen, og har siden haft et tæt samarbejde i byrådet. Det bliver derfor en opgave for begge partier at positionere sig frem mod valget, for hvad er forskellen? Det er også vanskeligt for Venstre at kritisere den nuværende borgmester, når de udadtil har været enige i det meste af politikken.
- Venstre er ikke med i det seneste budget, hvor et flertal har valgt at hæve skatten, men ellers har de bakket op om borgmesteren. Det er også værd at bemærke, at de øvrige borgerlige partier, Konservative og Nye Borgerlige, har lavet et valgforbund uden om Venstre.
- Sagen om Hillerød Forsyning (der har været fremsat kritik af direktørens løn, dyre firmabiler, kunstkøb, red.) kan også få betydning det kommende år. Formanden for Hillerød Forsyning er Klaus Markussen, der er spidskandidat for Venstre, så sagen kan blive dårlig for ham.
Gyservalg på vej ved kommunalvalget i Helsingør
Kommunalvalget i 2009 skiller sig ud fra så mange andre valg i nordøstsjællandske Helsingør Kommune.
Efter at have været regeret af Socialdemokratiet i flere årtier frem til midten af 90erne, sad bykongen Per Tærsbøl (K) i borgmesterkontoret i 16 år, indtil han på dramatisk vis blev væltet.
I 2009 fik Venstre således med kun to mandater fat i det øverste embede i kommunen ved et decideret kup. Det skete, da Johannes Hecht-Nielsen sprang fra sit partis aftale med de borgerlige for i stedet at blive borgmester med rød bloks opbakning.
Ved samme valg blev en vis Benedikte Kiær (K) valgt til byrådet i Helsingør Kommune, og hun blev som bekendt socialminister få måneder senere og har i dag været borgmester siden 2013.
Benedikte Kiær er en stor profil i dansk kommunalpolitik, men borgmesterens blå blok har kun et meget spinkelt flertal – 12 mod 12 og med Radikale i midten med ét mandat.
Konservative sidder på ni mandater, mens Socialdemokratiet har otte mandater i byrådet.
Ved det seneste valg afsøgte venstrefløjen endda muligheden for at afsætte borgmesteren, men uden held. På trods af det er Kiær fortsat favorit til at opnå genvalg, men det er slet ikke utænkeligt, at Socialdemokratiet kan løbe med borgmesterposten.
Lyn-analyse fra politisk redaktør på Helsingør Dagblad, Jesper Munch Nielsen:
- Der skal ikke meget til, før magten tipper. Det bliver et gyservalg. Det er Konservatives Benedikte Kiær og Socialdemokratiets spidskandidat, Claus Christoffersen, der kæmper om at blive borgmester. Begge partier har haft fremgang på landsplan, og de gik begge frem ved det seneste kommunalvalg i Helsingør Kommune. Så det kan blive afgørende, hvem af de to partier, der går mest frem ved det kommende valg.
- Socialdemokratiet og Konservative har arbejdet meget sammen, så set udefra er der måske ikke den store forskel på partierne. Men de er allerede nu ved at definere, hvor de er forskellige. Det drejer sig blandt andet om sagen om kystsikring. Her er spørgsmålet, om det skal være kommunen eller ejerne af strandvejsvillaerne, der skal betale. Et flertal har valgt at friholde ejerne fra at betale, og det synes rød blok er urimeligt.
- Forleden indrykkede Socialdemokratiet den første helsidesannonce i Helsingør Dagblad for netop at vise deres utilfredshed med det. Valgkampen er altså i gang. Om kystsikring kan være med til at afgøre et valg er endnu for tidligt at sige, men forskellene bliver i hvert fald søgt lige nu.
- Det bliver også et gyservalg for Dansk Folkeparti, der har dårlige meningsmålinger på landsplan lige nu, og som gik tilbage ved kommunalvalget i 2017. Hvordan vil de blive ramt af, at Nye Borgerlige er på vej frem? I den forbindelse skal det bemærkes, at Nye Borgerliges leder, Pernille Vermund, bor i Helsingør Kommune. Selvom om hun ikke stiller op til byrådet, kan det gøre partiet spændende i kommunen.
Artiklen fortsætter efter billedet...
De stensikre kommuner:
- Albertslund: Har aldrig været andet end Socialdemokratisk ledet siden grundlæggelsen i 1964.
- Ballerup: Har aldrig været andet end Socialdemokratisk ledet siden grundlæggelsen i 1933.
- Brøndby: Har aldrig været andet end Socialdemokratisk ledet siden grundlæggelsen i 1966.
- Gentofte: Siden 1909 har kommunen haft en Konservativ borgmester – og før det kom alle borgmestre fra Konservative-forløberen Højre.
- Gladsaxe: Socialdemokratiet har vundet hvert eneste kommunalvalg i Gladsaxe siden 1913.
- Herlev: Her sidder Socialdemokratiet tungt på magten og har absolut flertal i byrådet. Intet tyder på, at det kommer til at ændre sig.
- Hvidovre: Dansk Folkeparti har tidligere øjnet en mulig borgmesterpost i Hvidovre, men uden held. Kommunen har siden dets første valg i 1944 været Socialdemokratisk, og det ændrer det kommende valg næppe på.
- Høje-Taastrup: Med borgmester Michael Ziegler i spidsen sikrede De Konservative et absolut flertal ved valget i 2017. Ziegler er yderst populær i kommunen, der ellers tidligere var en Socialdemokratisk højborg.
- Ishøj: Kommunen har aldrig været andet end Socialdemokratisk styret, og ved langt de fleste valg har partiet egenhændigt sikret sig et absolut flertal. I Ishøj bliver det mest spændende at følge med i, hvem der bliver Socialdemokratiets spidskandidat.
- Lyngby-Taarbæk: Under borgmesteren Sofia Osmani er Konservative genrejst i den nordsjællandske kommune, som har en lang tradition for borgmestre fra dette parti.
- Rødovre: Trods afsløringer om misbrug af tjenestebil hos den nu tidligere borgmester Erik Nielsen, får Socialdemokratiet næppe problemer med at fastholde magten med den nye borgmester Britt Jensen.
- Tårnby: Socialdemokraterne sidder komfortabelt på magten i Amager-kommunen, der aldrig har været ledet af en borgmester fra et andet parti.
- Vallensbæk: Den lille enklave på den københavnske vestegn har siden kommunens første valg i 1970 altid peget på en Konservativ borgmester. Intet tyder på, at Henrik Rasmussen (K) kan trues i sit embede.
- Solrød: Niels Hörup (V) har siden 2007 været borgmester i Solrød, som aldrig har haft en borgmester fra andre partier end Venstre.
De nogenlunde sikre kommuner:
- Halsnæs: Borgmesterkæden er ved de seneste valg skiftet fra Socialdemokratiet til Venstre og tilbage til Socialdemokratiet igen. Den siddende borgmester, Steffen Jensen (S), kunne dog samle et bredt flertal bag budgettet for 2021, hvor der blev plads til serviceforbedringer og investeringer. Det sker efter en periode med økonomiske udfordringer.
- Furesø: Ole Bondo Christensen (S) sidder forholdsvist sikkert i sædet efter tre valgperioder, hvor Socialdemokratiet er vokset, så partiet nu høster fire ud af ti stemmer.
- Fredensborg: Socialdemokratiet med Thomas Lykke Pedersen i spidsen har siddet på magten siden valget i 2009. Venstre kan dog øjne en chancen for at overtage magten, hvis de kan få De Radikales mandater på deres side.
- Køge: Selv om Konservative snuppede borgmesterposten for en enkelt periode ved valget i 2013, er Marie Stærke (S) absolut favorit til at genvinde valget i kommunen, der historisk set plejer at gå Socialdemokratiets vej.
- Hørsholm: En højborg for Det Konservative Folkeparti, men under borgmester Morten Slotveds (K) seneste valgperiode har kommunen døjet med økonomiske problemer, som har ført til nedskæringer og serviceforringelser. Det til trods er Konservative fortsat favoritter til borgmesterposten.
- København: Den nuværende formand for Region Hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen (S), er valgt som spidskandidat for Socialdemokratiet efter Frank Jensens exit. Selvom støtten til Socialdemokratiet i København har været aftagende, kan hun meget vel blive Københavns næste overborgmester. Det virker usandsynligt, at et flertal vil bakke op om det næststørste parti, Enhedslisten, vurderer politisk kommentator på Politiken, Kristian Madsen. En stærk radikal kandidat kan måske udfordre, mens det er helt utænkeligt, at de borgerlige kan sætte sig på overborgmesterposten.
- Rudersdal: Venstres siddende borgmester, Jens Ive, kan blive udfordret af Det Konservative Folkeparti og lokallisten Lokallisten. Et decideret magtskifte virker dog usandsynligt.
- Greve: Selvom Venstre og Socialdemokratiet ved det seneste valg ikke var langt fra hinanden stemmemæssigt, så har borgmester Pernille Beckmann (V) opbakning fra Dansk Folkeparti, der normalt står stærkt i kommunen, mens Socialdemokratiet står temmelig alene i rød blok.
- Roskilde: Den nu tidligere borgmester Joy Mogensen (S) overdrog nuværende borgmester Tomas Breddam (S) et byråd med absolut socialdemokratisk flertal efter et kanonvalg i 2017. Meget skal gå galt, hvis ikke Breddam fortsætter som borgmester i Roskilde.
Her skiftede magten ved det seneste kommunalvalg:
Syv ud af 34 kommuner i hovedstadsområdet fik nye borgmestre efter kommunalvaget i 2017:
- Allerød: Karsten Längerich, Venstre – overtog magten fra Jørgen Johansen (K)
- Gribskov: Anders Gerner Frost, Nytgribskov – overtog magten fra Kim Valentin (V)
- Halsnæs: Steffen Jensen, Socialdemokratiet – overtog magten fra Steen Hasselriis (V)
- Hillerød: Kirsten Jensen, Socialdemokratiet – generobrede magten fra Dorte Meldgaard (K)
- Køge: Marie Stærke, Socialdemokratiet - generobrede magten fra Flemming Christensen (K)
I to kommuner forblev magten i samme parti, men med en ny borgmester:
- Stevns: Anette Mortensen, Venstre – overtog magten fra tidligere V-borgmester Mogens Haugaard Nielsen (nu Nyt Stevns).
- Tårnby: Allan Andersen, Socialdemokratiet – afløste partifællen Henrik Zimino (S).
Derudover opnåede fem politikere nyvalg til poster som områdeborgmestre i Københavns Kommune:
- Ninna Hedeager Olsen (EL), teknik- og miljøborgmester
- Mia Nyegaard (R) – socialborgmester
- Sisse Marie Welling (SF) – sundheds- og omsorgsborgmester
- Niko Grünfeld (AL) – kulturborgmester (blev senere erstattet af Franciska Rosenkilde)
- Cecilia Lonning-Skovgaard (V) – beskæftigelses- og integrationsborgmester