33 procent flere biler på motorvejene 10 år efter betalingsringen blev droppet
Der er kommet flere biler på de store indfaldsveje ind mod København de seneste ti år, og trængslen er stigende. I de senere år har bilpendlere dog brugt stort set den samme tid på at køre til og fra hovedstaden.
Slangerne af biler på de store indfaldsveje til København har de seneste ti år bare vokset sig tykkere og længere.
Der var således 33 procent flere køretøjer på de 11 største indfaldsveje til København i 2019, end der var i 2012, hvor Thorning-regeringens betalingsring blev lagt i graven.
Det viser TV 2 Lorrys gennemgang af trafiktal, som Vejdirektoratet har leveret.
Trafikken er steget "ganske meget" over en årrække, og det er et problem for samfundet, mener transporterforsker på DTU, Jeppe Rich.
- Trængsel er lig med spildtid. Vi bruger tid i kø, som vi ellers kunne havde brugt på arbejde eller fritid. Hvis vi kan reducere trængslen, er det en gevinst for samfundet, siger han til TV 2 Lorry.
Trængsel er lig med spildtid
Jeppe Rich mener, at den primære årsag er, at danskerne særligt siden finanskrisen har fået mange flere biler. I en tid, hvor danskerne bliver rigere, vælger flere at købe en bil for at spare tid, mener Torben Lund Kudsk, afdelingschef i FDM.
- Der er mange, der ikke orker at bøvle bus og tog, der måske ikke kører derhen, hvor man skal. I stedet investerer de i en bil, og så bunker køen op, siger Torben Lund Kudsk til TV 2 Lorry.
Antallet af køretøjer er steget mest på Frederikssundsmotorvejen og Holbækmotorvejen, mens Motorring 3 både i 2012 og i dag er hovedstadsområdets mest trafikerede motorvej. I dag er der omkring 130.000 daglige køretøjer på M3. Det er omkring 30.000 mere end i 2012.
Artiklen fortsætter efter grafikken...
I netop 2012 ville S-R-SF-regeringen mindske trængsel og gøre kollektiv trafik billigere med en betalingsring. “Der kommer en god løsning i morgen”, lød det. Dagen efter, den 22. februar 2012, skrottede daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) dog betalingsringen.
I denne uge sætter TV 2 Lorry fokus på 10-året for betalingsringens endeligt. Vi spørger blandt andet: Hvis ikke en betalingsring – hvad er så løsningen på den stigende trængsel i hovedstadsområdet?
Artiklen fortsætter efter faktaboksen...
Betalingsringen, der ikke blev til noget
- Den daværende S-R-SF-regering ville i 2012 have en betalingsring inden for Ring 2 og overvejende langs Ringbanen (linje F fra Hellerup Station til Ny Ellebjerg Station).
- På Amager skulle ringen gå langs Øresundsvej. Betalingsringen blev lanceret med undertitlen “færre trafikkøer og billigere billetpriser.”
- Betalingsringen skulle indbringe to milliarder til den kollektive trafik.
- Regeringen kaldte også betalingsringen for “miljøringen” og “trængselsringen”, ligesom man lagde vægt på de sundheds - og miljøgevinster, der kunne være ved at begrænse bilkørsel i hovedstadsområdet.
- Den 22. februar 2012 blev S-R-SF-regeringens ønske om en betalingsring rundt om København lagt i graven. Dagen inden havde statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) på et pressemøde gentagne gange sagt: “Der kommer en rigtig god løsning i morgen.”
- S-R-SF-regeringen endte som bekendt med at droppe planerne og afsatte i stedet én milliard kroner til kollektiv trafik, som københavnerne måtte dele med resten af Danmark.
- Helle Thorning-Schmidt mente, at en stor folkelig modstand var årsagen til, at projektet blev droppet:
- Det særlige ved denne situation var, at lige præcis de mennesker, hvis problemer vi gerne ville løse, altså dem der sidder i trængslen, de sagde nej tak. Fagbevægelsen sagde nej, tak. Deres borgmestre sagde nej, tak. Pendlerne, altså dem, der bruger den kollektive trafik var imod. Miljøorganisationerne var imod. Man kunne nærmest ikke finde nogen, som var for det, sagde Helle Thorning-Schmidt til Berlingske.
Mens antallet af biler på motorvejene altså er steget siden 2012, tegner der sig samtidig et billede af, at tiden, vi bruger i dødssyge bilkøer, ikke er blevet mindre.
En opgørelse fra Vejdirektoratet viser, at trængslen i hovedstadsområdet steg med 25 procent fra 2010 til 2016. Der er her tale om et samlet tal, der dækker over det overordnede vejnet i hovedstadsområdet - og altså ikke kun motorveje.
Nye tal, som Vejdirektoratet har oplyst til TV 2 Lorry, viser, at den såkaldte rejsetid på seks udvalgte motorvejsstrækninger ind mod København fra 2016 til 2019 samlet set kun er steget med omkring et minut.
Artiklen fortsætter efter grafikken...
Udvidelser og ændrede vaner
Men hvordan hænger det så sammen med, at der samtidig er kommet mange flere biler på motorvejene?
Det skyldes blandt andet, at motorvejene flere steder er blevet udvidet, siger Kasper Grøndahl Rosenstand, afdelingsleder i Vejdirektoratet.
Det hænger også sammen med, at danskernes pendlervaner har ændret sig, lyder det.
Myldretiden er blevet længere. Vejnettet udnyttes mere fleksibelt
- Folk vil gerne slippe for at holde i kø, for det er en sur måde at starte dagen på. Det er ikke alle, der kan, fordi der eksempelvis skal afleveres børn om morgenen, men nogle kan tage afsted tidligere eller køre senere. Det har medført, at myldretiden er blevet længere. Vejnettet udnyttes mere fleksibelt, og det kan være en medvirkende forklaring på, hvorfor rejsetiden ikke er steget, siger Kasper Grøndahl Rosenstand til TV 2 Lorry.
Artiklen fortsætter efter faktaboksen...
Corona og trafik
- De seneste to år har været præget af corona-hjemsendelser og nedlukninger, og det har medført betydeligt mindre trafik på vejene, oplyser Vejdirektoratet.
- I øjeblikket er antallet af køretøjer dog kun et par procent under niveauet fra tiden før corona.
- TV 2 Lorry har i gennemgangen valgt at se bort fra coronaårene 2020 og 2021, og det er derfor 2019, der er det bedste år at sammenligne med.
Der er dog store lokale forskelle på rejsetid - eksempelvis kører bilpendlerne i dag lidt hurtigere på arbejde på Køge Bugt Motorvejen, end de gjorde i 2016. Det skyldes ifølge Vejdirektoratet, at der modsat tidligere år i dag ikke er ligeså meget vejarbejde, og at motorvejen er blevet udvidet markant.
Omvendt er rejsetiden øget mærkbart på Motorring 3 siden 2016. Det tager eksempelvis i dag syv minutter mere at køre sydpå mellem klokken 15 og 16 om eftermiddagen. I denne time snegler man sig afsted med under 39 km/t i gennemsnit, hvis man kører hele den 18 kilometer lange strækning.
Forklaringen er - ifølge Vejdirektoratet - at Motorring 3 længe har været tungt trafikeret, så selvom trafikken ikke er steget mere end gennemsnittet, rammer øget trængsel hårdere, fordi strækningen i forvejen er hårdt belastet.
I FDM peger afdelingschef Torben Lund Kudsk på, at Ring 3, der løber parallelt med Motorring 3 tidligere har fungeret som en ventil for Motorring 3. Men sådan er det ikke mere, for her er man ved at bygge letbane. Det betyder anlægsarbejde og ændret vejføring, siger han.
- Man skal ikke underkende, hvad det fører med sig. Og man skal huske, at det anlægsarbejde har fundet sted under corona, hvor flere har været hjemme. Det vil altså give stigende trafikpres fremover, siger Torben Lund Kudsk til TV 2 Lorry.
Trængslen er steget i hovedstadsområdet
Overordnet sidder danskerne mere i kø på de fleste motorveje i hele landet, viser en ny rapport fra Vejdirektoratet. Fra 2016 til 2018 steg den såkaldte forsinkelse således med omkring 20 procent på eksempelvis Motorring 3, Motorring 4 og Frederikssundmotorvejen.
Trængslen har været opadgående i hovedstadsområdet over en længere periode, fastslår Kasper Grøndahl Rosenstand fra Vejdirektoratet.
- Vejene i hovedstadsområdet er blandt de mest trafikerede veje i Danmark. Så trafikanterne i hovedstadsområdet sidder generelt lidt mere i kø end trafikanterne i resten af landet, siger Kasper Grøndahl Rosenstand.
Men skal borgere i hovedstadsområdet så vænne sig til nærmest uendelige bilkøer i al evighed? Og hvordan kommer trafiktallene til at udvikle sig de kommende år?
Det hænger ifølge Vejdirektoratet blandt andet sammen med økonomiske konjunkturer, hvordan vi bosætter os, hvordan vi pendler til og fra arbejde, hvor mange biler den enkelte familie har og - ikke mindst - hvordan vejene udvikles. For når en motorvej udvides, er der flere der benytter den.
Stigende trafik i fremtiden
Vejdirektoratet har i den forbindelse lavet en fremskrivning af trafiktallene på de ovennævnte 11 største indfaldsveje til København. Den tager udgangspunkt i, at de relevante projekter i aftalen om infrastrukturplan 2035 bliver gennemført.
Artiklen fortsætter efter faktaboksen...
Fremtidige vejsprojekter i hovedstadsområdet
Udvidelse af Hillerødmotorvejens forlængelse til motorvej
Med projektet udvides den eksisterende motortrafikvej til en 4-sporet motorvej på hele den 13 km lange strækning. ormålet er at afhjælpe trængslen på den nuværende motortrafikvej mellem Allerød og Hillerød.
Udvidelse af Hillerødmotorvejen fra Ring 4 - Farum
Med projektet igangsættes en VVM-undersøgelse af en udvidelse af Hillerødmotorvejen på den ca. 9 km lange strækning fra Ring 4 til Farum. Projektet omfatter en udvidelse fra de nuværende 4 spor til 6 spor inklusiv anlæg af nye nødspor.
Udvidelse af Hillerødmotorvejen fra Motorring 3 til Ring 4
Projektet omfatter en udvidelse af Hillerødmotorvejen mellem Motorring 3 ved Motorvejskryds Gladsaxe og Ring 4 ved Bagsværd og skal ses i sammenhæng med udvidelse af kapaciteten på Motorring 3.
Øget kapacitet på Motorring 3 ved København
Med projektet øges fremkommeligheden på Motorring 3 ved blandt andet at inddrage eksisterende nødspor til kørsel på store dele af strækningen.
Udvidelse af Øresundsmotorvejen
Med projektet udvides Øresundsmotorvejen med et ekstra spor i hver retning fra Vestamager til Københavns Lufthavn. For den østlige del nærmest Øresundsbron betyder det, at strækningen udvides fra to til tre spor i hver retning, mens strækningen i den vestlige del inden afgreningerne til Amagermotorvejen og København C udvides fra tre til fire spor i hver retning. Samtidig udbygges tilslutningsanlæg og sammenfletningen med Amagermotorvejen.
Udvidelse af Ring 4 København (nordlig)
Med projektet igangsættes en VVM-undersøgelse af en udvidelse af Ring 4 fra 4 til 6 spor mellem Ballerup C til Ballerup Byvej (”Chokoladekrydset”) samt en udvidelse til 4-sporet byvej mellem Ballerup Byvej og Hillerødmotorvejen.
Udvidelse af Motorring 4 ved København (sydlig)
Projektet omfatter en udvidelse af Motorring 4 på ca. 3 km mellem motorvejs-kryds Ishøj og motorvejskryds Vallensbæk med 2 ekstra vognbaner. Der udvides således fra fire til seks spor mellem motorvejskryds Ishøj og Ishøj Stationsvej, og der udvides fra seks til otte spor mellem Ishøj Stationsvej og motorvejskryds Vallensbæk.
Udvidelse af Amagermotorvejen til betjening af Holmene
Projektet indebærer blandt andet, at Amagermotorvejen udbygges til 8 spor ved inddragelse af nødsporene, og at den nuværende motorvej suppleres med parallelle fordelingsveje á 2 kørespor i begge retninger på strækningen mellem Motorvejskryds Avedøre og Kalvebodbroerne. Derudover etableres 4 kørespor på strækningen fra Kalvebodbroerne til TSA 20 København C ved inddragelse af nødsporene. Projektet er en nødvendig forudsætning for etablering af ”Holmene” syd for Avedøre Holme.
Forlængelse af Nordhavnstunnel og VVM-undersøgelse af Østlig Ringvej
Der udvikles en helt ny bydel på Nordøstamager – Lynetteholm og Refshaleøen. Udviklingen på Nordøstamager forudsætter imidlertid, at der er både gode forbindelser med kollektiv transport og med vej til området. Projektet omfatter en forlængelse af Nordhavnstunnelen til Lynetteholm og en VVM-undersøgelse af en fuld ny Østlig Ringvej, som via Amager skal forbinde Helsingørmotorvejen i nord med Øresundsmotorvejen i syd. Undersøgelsen fokuserer på anlæg af en sænketunnel med genbrug af Femern Bælt-forbindelsens tunnelelementfabrik ved Rødby.
Anlæg af vejforbindelse til Stevns
Der er sat penge af til i første omgang at lave en miljøkonsekvensrapport og siden også selve anlægget
Kilde: Infrastrukturaftale 2035
Fremskrivningen viser, at trafikken står til at stige procentvist mest på Amagermotorvejen og Køge Bugt Motorvejen, mens den kommer til at stige mindst på Helsingørmotorvejen. Generelt vil trafikken på de 11 motorveje stige med 16 procent, og det kan blandt andet give udfordringer på Motorring 3, mener trafikforsker fra DTU Jeppe Rich.
- På Motorring 3 kan man ikke udvide mere, fordi villakvartererne ligger helt op til. Der kan man forvente en stor stigning i rejsetid. Det er der ikke så meget at gøre ved, medmindre man indfører vejafgifter eller anden beskatning af at køre i myldretiden.
Der bliver dog taget hånd om den stigende trafik i fremtiden, lyder det fra Vejdirektoratet.
- I sommer blev der indgået en stor infrastrukturaftale, som indeholder en lang række projekter, som handler om at udbygge vejnettet og udbygge kapaciteten. Disse projekter vil fremover bidrage til et både sammenhængende og fremkommeligt vejnet, siger Kasper Grøndahl Rosenstand.
Kilde: Vejdirektoratet
