Arbejdsmarkedsbidraget skulle have været midlertidigt: Kan vi slippe for det nu?

Det danske arbejdsmarked tørster efter arbejdskraft lige nu.

Ledigheden er rekordlav, og alligevel står vi midt i en krisetid med inflation og stigende energipriser. Der er masser af jobs, men den enkelte dansker mangler penge mellem hænderne.

Det har fået nogle til at undre sig over, hvorfor vi betaler otte procent i arbejdsmarkedsbidrag eller AM-bidrag, som det ofte forkortes. 

Flere læsere har henvendt sig til TV2 Lorrys Spørg Os og spurgt til, hvad det vil kræve at fjerne bidraget.

For at forstå hvad AM-bidraget egentlig er, hvorfor vi betaler det og om det er muligt at slippe for det, skal vi først tilbage til 1990’erne, hvor AM-bidraget blev indført.

Kartoffelkure og mange uden job

1980’erne havde været præget af økonomiske kartoffelkure og lavkonjunktur og siden havde arbejdsløsheden været støt stigende over en årrække og toppede i begyndelsen af 1990'erne.

AM-bidraget blev vedtaget i Folketinget i 1993 på bagkant af flere års høj arbejdsløshed.

Udadtil for at pengene skulle gå til de stigende offentlige ydelser i forbindelse med de mange ledige. Men også fordi man var interesseret i at beskatte anderledes, forklarer Bent Greve, der lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet:

- Logikken var, at man gerne ville have en skat, som var en skat på bruttoindkomsten. AM-bidraget er et udtryk for, at alle skal betale skat, uanset at de har indkomstfradrag, forklarer han til TV 2 Lorry.

AM-bidraget blev altså forklaret med, at man skulle have flere penge til at betale for eksempel barsels- og sygedagpenge. Men det var også meningen at det skulle udfases i takt med at ledigheden faldt. 

Men det skete aldrig:

- Dengang man lavede bidraget, var det med en formodning om, at det skulle fjernes, når udgifterne til finansiering af arbejdsmarkedet var lavere. Men da det skete besluttede man sig alligevel for at beholde bidraget, som det var, fortæller Bent Greve.

Kan det afskaffes: "Det har jeg ikke fantasi til"

I dag – 28 år efter AM-bidraget blev indført, er det praktisk taget umuligt at afskaffe, mener Bent Greve.

For det er blevet en vigtigt offentlig indkomst, der finansierer meget af vores velfærdssamfund, forklarer lektor Bent Greve.

- Arbejdsmarkedsbidraget udgør cirka ni procent af de samlede skatter og afgifter, og derfor er det jo en central del af det beløb, vi bruger til at finansiere vores offentlige udgifter, siger han.

Så stor en pose penge er umulig at slette fra det offentlige budget:

- Så skal man finde beskatninger eller besparelser andre steder i den størrelsesorden, og det har jeg slet ikke fantasi til at forestille mig, hvor det skulle være, siger han.

Borgerlige partier er splittede

Men i Nye Borgerlige mener man godt, at AM-bidraget kan sløjfes. 

Det er ét af flere tiltag i deres økonomiske plan, hvor der skal fjernes skatter og bidrag. 

- Vi vil gerne afskaffe arbejdsmarkedsbidraget. Det blev indført midlertidigt, og det har været midlertidigt utroligt længe, siger Mette Thiesen (NB). 

Men ifølge lektor Bent Greve er det urealistisk. Hvordan forholder du dig til det?

- Jeg vil sige det samme til ham, som til alle andre: Selvfølgelig kan man spare i det offentlige. Selvfølgelig er det realistisk, at politikerne bruger færre af danskernes penge på frås. 

Hun peger på, at man blandt andet kan nedlægge jobcentre og spare penge på DR. 

Den udregning kan man dog ikke bakke op om i De Konservative. For der er brug for de ekstra penge til det offentlige, som arbejdsmarkedsbidraget giver.

- Vi har ikke kunnet lave en økonomisk plan, hvor vi har kunne undvære indtægterne fra arbejdsmarkedsbidraget, siger skatteordfører Rasmus Jarlov (K).

De Konservative vil dog ændre arbejdsmarkedsbidraget til fordel for et mere simpelt skattesystem, hvor man kun bliver trukket i skat én gang:

- I stedet for at du først bliver opkrævet otte procent af din løn, og derefter en anden procentsats af din løn, vil vi gøre det mere simpelt for systemet og også for borgeren, siger Rasmus Jarlov.

Tre partier enige: AM-bidraget bliver

I Venstre er der heller ikke politisk ønske om at ændre på arbejdsmarkedsbidraget, som det er:

- Vi har ingen planer om at sløjfe det. Alle skatter har en betydning, og det er derfor, vi lover et skattestop og ikke skattelettelser, for det vigtigste er, at pengene følger med, siger partiets skatteordfører, Louise Schack Elholm.

I Radikale Venstre og Socialdemokraterne er man bestemt heller ikke interesseret i at røre AM-bidraget. 

- Det synes vi fortsat, man skal indbetale til – og det skal hverken sættes op eller ned. Det går til at dække statens udgifter på arbejdsmarkedet, og det er ret vigtigt, at der er penge sat af til det, hvis man for eksempel bliver ledig, siger Samira Nawa (RV). 

Henrik Møller fra Socialdemokratiet affejer Nye Borgerliges plan om at afskaffe AM-bidraget:

- Ideologisk set er vi helt uenige. Vi synes pengene går til noget fornuftigt og godt for vores fælles bedste, siger han og fortsætter

- Det er jo rigtig mange milliarder, hvis vi skal afskaffe de penge. Det er jo med til at finansiere den fælles velfærd vi har, hvis ikke pengene kommer der fra, så skal vi ud og finde dem et andet sted.