Bentes kolleger flygter fra sygehusene - men hvilke politikere vil give dem mere i løn?
Bente Taagholt er bekymret for sundhedsvæsnets fremtid, og hun vil have svar på, hvad politikerne har tænkt sig at gøre for at forbedre sygeplejerskernes vilkår. Bente Taagholt er ikke i tvivl om, at det handler om løn.
- Jeg er bekymret for mine kolleger, men allermest er jeg bekymret for patienterne, siger Bente Taagholt.
Hun er intensivsygeplejerske på Gentofte Hospital, og hun ser dagligt konsekvenserne af, at sygeplejerskerne på andre afdelinger er pressede. Hun oplever, at patienter oftere og oftere ender på intensiv på grund af travlhed og personalemangel på andre afdelinger.
- Det er et udtryk for, at man er så pressede i sengeafdelingerne, at det går ud over kvaliteten af det arbejde, der bliver udført, siger hun.
Hun oplever blandt andet, at patienter kommer på intensiv, fordi de ikke er kommet af med afføring i dagevis, at deres sår bliver betændte på grund af manglende pleje, eller at deres infektionstal er blevet alarmerende høje, fordi deres blodprøvesvar ikke er blevet fulgt op på.
Og det er alt sammen eksempler på, hvordan patienternes behandling bliver dårligere, når der ikke er nok kvalificerede sygeplejersker ude på afdelingerne, og den enkelte sygeplejerske har for travlt, siger hun.
Mangler 4700 sygeplejersker
Dansk Sygeplejeråd anslår, at der er 4700 ubesatte sygeplejerskestillinger i kommuner og regioner.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
"Spørg Os"
Sygeplejerske Bente Taagholt har i forbindelse med folketingsvalget stillet et spørgsmål til politikerne gennem TV 2 Lorrys Spørg Os.
”Hvad vil I gøre for at fastholde og rekruttere sygeplejersker/uddannet kompetent sundhedspersonale? Jeg er som sygeplejerske dybt bekymret for sundhedsvæsenets fremtid”.
Du kan også skrive et spørgsmål om det emne, der optager der mest i valgkampen her.
Der er afdelinger med underbemanding, fordi man ikke kan tiltrække nok uddannede sygeplejersker, og afdelinger, hvor sygeplejerskerne brænder ud og siger op på grund af for dårlige arbejdsvilkår.
Jeg er bekymret for mine kolleger, men allermest er jeg bekymret for patienterne
Bente Taagholt, sygeplejerske
SOSU-assistenter og fysioterapeuter bliver ansat på afdelingerne for at aflaste de sygeplejersker, der skal løbe ekstra stærkt.
Men der er stadig brug for at ansætte flere sygeplejersker, mener Bente Taagholt:
- Det er fint at hente andre faggrupper ind, men der mangler de reflekterende øjne og nogle der samler trådene, og det er det, sygeplejersker kan, siger hun.
Bliver ringet op om ekstra vagter
Bente Taagholt oplever, at hendes kolleger flygter til det private sundhedsvæsen, eller at de ligefrem skifter branche.
- Det startede under covid, hvor sygeplejersker virkelig blev presset, og der var flere, der tænkte: Er et her virkelig noget for mig med de her vilkår, siger Bente Taagholt.
Og de sygeplejersker, der bliver tilbage, forsøger at dække for de manglende kolleger:
- Jeg kender ikke den sygeplejerske, der ikke bliver ringet op mindst én gang om ugen og bliver spurgt, om de vil tage en ekstra vagt, siger hun.
Bente Taagholt er bekymret for sit fag, sine kolleger og ikke mindst patienterne. Derfor har hun i forbindelse med folketingsvalget stillet et spørgsmål til politikerne gennem TV 2 Lorrys Spørg Os.
”Hvad vil I gøre for at fastholde og rekruttere sygeplejersker/uddannet kompetent sundhedspersonale? Jeg er som sygeplejerske dybt bekymret for sundhedsvæsenets fremtid”
Tryk på politikernes billeder for at læse, hvad de svarer på Bente Taagholts spørgsmål:
Bente spørger: Hvad vil I gøre for at fastholde og rekruttere sygeplejersker i det offentlige?
Samira Nawa (R)
Samira Nawa (R)
- Det er et godt spørgsmål. Grundlæggende tænker jeg, at der er to store udfordringer: Arbejdsmiljø, hvor man mangler kollegaer og løber stærkt, og så løn, som flere sygeplejersker selv har bragt op. Det er den samlede pakke, der gør, at man kan rekruttere flere.
- Det med arbejdsmiljø skal vi kigge på efter et valg. Kan vi lette nogle opgaver fra sygeplejerskerne og give dem til andre? Og så ved jeg, at løn er vigtigt. Det er De Radikales holdning, at vi venter på Lønstrukturkomitéens anbefalinger, og når den er afleveret, så anbefaler vi en trepartsaftale, hvor regeringen og arbejdsmarkedets parter er med ved bordet. Her ser man på både løn, arbejdstid og arbejdsforhold.
Det er jo ikke noget nyt, at der er mangel på sygeplejersker. Har I gjort nok?
- Man har jo ikke taget manglen på arbejdskraft alvorligt nok til for eksempel at lave en trepartsløsning. Vi er ret enige om problemerne, så nu handler det om at levere løsninger. Man mangler kollegaer, mange er på deltid, så kan man arbejde med at slå fuldtidsstillinger o? Der er mange forslag på bordet.
Samira Nawa stiller op i Københavns Storkreds.
Henrik Møller (S)
Henrik Møller (S)
- Det er ikke kun et spørgsmål om penge. Et er hvilket arbejdsmiljø, regionerne giver, og så kommer der jo en lønstrukturkomite, som vil pege på en mulig løsning med lønnen – og Mette Frederiksen (S) (statsminister, red.) har jo anerkendt, at løn kommer til at betyde noget. Men det her gøres ikke i et snuptag, og det er en kæmpe udfordring, for vi vil jo ikke udfordre den danske model.
- Løn er den nemme løsning, men jeg tror, det er hele paletten, der skal kigges på. Hvilke arbejdsvilkår har sygeplejerskerne, hvor fleksibelt er det i forhold til tilrettelæggelsen af vagter? Hele den nye teknologi bliver vi også nødt til at tænke ind, for eksempel ved medicinhåndtering.
Det er jo ikke noget nyt, at der er mangel på sygeplejersker. Har I gjort nok?
- Det synes jeg jo, vi har. Vi indgik en aftale (med Danske Regioner, red.) om 1000 flere sygeplejersker – og også på uddannelser. Det er kommet bag på os, at så få har valgt det. I forhold til det med lønvilkår, så har vi jo haft det her armslængdeprincip, hvor vi siger, at det er arbejdsmarkedsparterne, der går til bordet. I Socialdemokratiet er der en anerkendelse af en udfordring og et problem, og når man er der, så er man et skridt nærmere i forhold til at finde en løsning.
Henrik Møller stiller op i Nordsjællands Storkreds.
Mette Abildgaard (K)
Mette Abildgaard (K)
- Fra De Konservatives side mener vi ikke, at vi skal tage diskussionen om løn i den politiske debat, det skal foregå som vanligt ved forhandlingsbordet. Men der er den her lønstrukturkomite, og hvis de peger på noget, så skal vi se på det.
- Vi anerkender, at der er brug for bedre vilkår, at vikarer skal være en fast del af arbejdsstyrken, og at vi får flere ansatte i vores sundhedsvæsen. Flere kollegaer at dele opgaven med er et skridt på vejen. Og så skal vi i højere grad se på deres dagligdag. Der er for mange kliniske standarder, der er ment godt, men som er for bureaukratiske og tager tid at udføre i dagligdagen. Vi er også nødt til at se på, om vi kan aflaste dem fra nogle opgaver, som for eksempel ergoterapeuter, fysioterapeuter og SOSU-assistenter kan udføre.
Det er jo ikke noget nyt, at der er mangel på sygeplejersker. Har I gjort nok?
- Der er noget strukturelt galt i at spørge på Christiansborg, når den daglige drift er hos regionerne. Så derfor sidder vi ikke på Christiansborg og måler på sygeplejerskernes hverdag, det ligger hos regionerne.
Mette Abildgaard stiller op i Nordsjællands Storkreds.
Martin Geertsen (V)
Martin Geertsen (V)
- Vi har sagt, at vi vil sprøjte én milliard ind ad fordøren til det danske sundhedsvæsen, og det skal primært gå til at nedsætte ventelister. Hvis du skal have nedbragt ventelister, så er der jo også behov for personale, der kan nedbringe de ventelister.
- I de kommende overenskomstforhandlinger bør man have et særligt fokus på rekruttering og fastholdelse, hvor man også skal tænke løn ind i den forbindelse. Derudover skal man få bugt med den lange venteliste for udenlandsk personale, der vil ind i landet og arbejde. Der er gået bureaukrati i det statslige system, så der skal sættes penge af til det. Og så skal man se på, hvad der sker i regionerne. Sørge for at kigge på, hvor den enkelte medarbejder er i sin livssituation. I nogle perioder kan det godt være svært at tage mange nattevagter, for eksempel når man har små børn, og det skal der tages hensyn til i vagtplanlægningen.
Det lyder som nogle dyre løsninger?
- Det kommer vi til at prioritere på vores finanslovsforslag. Det er ikke nogen nem udfordring lige nu, men vi kan ikke sidde på hænderne. Det er de initiativer, vi som minimum skal sætte i gang. Vi skal stadig sætte skub på sundhedsreformen, og der er alt for mange opgaver, som løses på sygehuse, der skal løses i kommuner, og hos de praktiserende læger. For at lette Bentes hverdag vil vi også se på de nye teknologiske løsninger og investere målrettet i det.
Martin Geertsen stiller op i Københavns Storkreds.
Jakob Engel Schmidt (M)
Jakob Engel Schmidt (M)
- Vi er nødt til at se på sygeplejerskernes løn, særligt de unge og nyuddannede får en relativ lav løn. Det vil Moderaterne gerne være med til at kigge på.
- Vi er ikke så bange for den danske model. Når der mangler 5000 mennesker i vores sundhedssektor, så er vi nødt til at se på denne kortsigtede og langsigtede løsning. På kort sigt er det at hæve lønnen for dem, der arbejder hårdt.
Er det ikke for letkøbt bare at love højere løn?
- Nu kommer vi til at fremsætte konkret politik på det. Det er ikke letkøbt, hvis man har en politisk gennemtænkt handleplan på området.
Jakob Engel Schmidt stiller op i Nordsjællands Storkreds.
Det handler om løn
Bente Taagholt er glad for, at politikerne er begyndt at få øjnene op for den stigende sygeplejerskemangel.
Selv er hun ikke i tvivl om, at det handler om bedre løn:
- Det handler om vilkår og løn. Og her er lønnen en vigtig forudsætning for bedre vilkår. Blev lønnen mere attraktiv, så ville vi kunne tiltrække flere, siger hun.
Bente Taagholt har dog ikke den store tiltro til, at den nedsatte lønstrukturkomité, bestående af faglige organisationer, arbejdsgivere og eksperter, der skal se på lønstrukturerne i den offentlige sektor, vil pege på store lønstigninger for sygeplejersker:
- Jeg er ikke for optimistisk, men jeg håber da. Men vi er jo ikke alene om at bede om mere i løn. Vi står i kø sammen med andre offentlige ansatte, og det bliver en samfundsmæssig prioritering, hvem vi gerne vil give flere penge, siger hun.
