Tusindvis af danske statsborgere i den stemmeberettigede alder må ikke stemme ved det forestående folketingsvalg.
En optælling i de nordiske lande Sverige, Norge og Tyskland alene, viser, at over 60.000 danskere med stemmeret har fast bopæl udenfor de danske grænser, og derfor må de ikke stemme.
Én af dem er Birthe Balskov.
Hun bor i et klassisk svensk træhus omgivet af løvtræer i den syd-østsvenske region Blekinge.
Birthe er dansk statsborger og pensionist. Hun har gennem hele sit arbejdsliv arbejdet som skolelærer i Danmark, og derfor betaler hun også sin skat i Danmark.
Spørg Os
Birthe Balskov kontaktede TV 2 Lorry gennem Spørg Os.
Her lød hendes spørgsmål:
"Stemmeret til danske statsborgere bosiddende i udlandet. Jeg bor i Sverige, er dansk statsborger og betaler min skat i Danmark, men jeg må hverken stemme i Danmark eller Sverige. Er der en løsning på, hvordan vi kan få vores stemmeret igen?"
Du kan finde svar på mange flere spørgsmål på vores Spørg Os-side her.
Men hun er bosat i Bräkne Hoby i Sverige – og derfor må hun ikke stemme. Den danske valglov siger nemlig, at man kun må stemme ved folketingsvalg, hvis man er dansk statsborger - og bor i Danmark.
- Det betyder, at jeg føler mig rodløs og at jeg ikke hører hjemme nogen steder. Jeg må ikke stemme til folketingsvalget i Danmark, og jeg må heller ikke stemme til Rigsdagsvalget i Sverige, fortæller hun til TV 2 Lorry.
- Jeg har ingen rettigheder og medbestemmelse. Det synes jeg ikke hører hjemme i et demokratisk land, fortsætter hun.
Og hun er ikke alene om ikke at have mistet stemmeretten.
I Sverige er der bosat 22.794 danske statsborgere over 18 år, mens der i Tyskland syd for Danmark er 19.915 danske statsborgere over 18 bosat.
I Norge lyder tallet på 18.541 danske statsborgere fra 20 år og opefter.
- For mig er det uforståeligt, at der ikke er nogle politikere, der har valgt at tage det op. Det svarer jo til et stemmespild på størrelse med en større dansk provinsby, siger Birthe Balskov.
Loven om valgret, § 29 i den danske grundlov.
§ 29
Stk. 1. Valgret til Folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, fast bopæl i riget og har nået den i stk. 2 omhandlede valgretsalder, medmindre vedkommende er umyndiggjort. Det bestemmes ved lov, i hvilket omfang straf og understøttelse, der i lovgivningen betragtes som fattighjælp, medfører tab af valgret.
Stk. 2. Valgretsalderen er den, som har opnået flertal ved folkeafstemning i overensstemmelse med lov af 25. marts 1953. Ændring af den til enhver tid gældende valgretsalder kan ske ved lov. Et af Folketinget vedtaget forslag til en sådan lov kan først stadfæstes af kongen, når bestemmelsen om ændring af valgretsalderen i overensstemmelse med § 42, stk. 5, har været undergivet en folkeafstemning, der ikke har medført bestemmelsens bortfald.
Robert Klemmensen, valgforsker og professor ved Lunds Universitet, er enig med Birthe Balskov i, at fratagelsen af stemmemuligheden er et problem.
- Jeg mener, det er et demokratisk problem.
- Det er selvfølgelig et politisk spørgsmål, men jeg mener, det er et demokratisk problem i den forstand, at man er med til at bidrage til fællesskabet, men har ikke nogen indflydelse på, hvordan pengene bliver brugt, siger Robert Klemmensen til TV 2 Lorry.
Hos vores nordiske naboer er der andre regler.
Svenskere bosat i udlandet må nemlig gerne stemme ved Rigsdagsvalg ligesom nordmænd bosat i uden for Norge har mulighed for at stemme til både kommunal- og Stortingsvalg.
Birthe Balskov håber, at hun en dag får samme mulighed.
- Det ville jo først og fremmest betyde, at jeg kunne få lov til at sige min mening til et valg. Jeg ville også blive utrolig glad og synes, at det vil være yderst tilfredsstilendende, at jeg kunne være med til at påvirke en regering.
