De er født her. De er opvokset her. De er myndige. Men de må ikke stemme ved valget

Hver syvende voksne borger i hovedstadsområdet har ikke stemmeret. Vi har mødt fire samfunds-engagerede unge, der er danske på alle andre tænkelige måder end det, der handler om at have statsstemplet papir på sin danskhed.


Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

De er født i Danmark. De er opvokset i Danmark. De har dansk som førstesprog. De føler sig ”så danske, som man kan blive”.

De har taget ungdomsuddannelser. To af dem er allerede i gang med videregående uddannelser. Alle fire engagerer sig som frivillige i det danske foreningsliv. De har rundet de 18 år og er dermed myndige.

Ingen af de fire unge kvinder er et sekund i tvivl:

Havde de som stort set alle deres jævnaldrende mulighed for at stemme for første gang ved folketingsvalget den 1. november, ville de gøre brug af deres stemmeret. Sætte et kryds. Aktivt tage del i det repræsentative demokrati.

Men det må de ikke. De har ikke stemmeret.

Amal Hadi, Bente Hinrichs, Darien Saleh og Rahma Hadi er en del af de tæt på en kvart million voksne borgere i hovedstadsområdet, der ikke må stemme ved folketingsvalget, fordi de ikke er danske statsborgere.

quote Mange politikere ser ikke os, fordi vi ikke har ret til at stemme. For dem er vores mening ligegyldig

Rahma Hadi

- Jeg er født her, jeg er opvokset her, jeg bor her og lever inden for landets love og kommer også til at stifte familier her. Men jeg har ingen medbestemmelse i forhold til de love, vi skal indrette os efter, siger Amal Hadi på 19 år.

- Jeg har gjort alt det, jeg skulle og alt det, I gerne vil have mig til at gøre. Tage en uddannelse, blive en del af samfundet, engagere mig i foreningslivet. Det hele. Og alligevel er jeg ikke værdig til at få medbestemmelse, siger Darien Saleh, ligeledes 19 år gammel.

Tal, som TV 2 Lorry har trukket fra Danmarks Statistik, viser, at hver syvende borger over 18 år i hovedstadsområdet ikke har stemmeret, og i flere dele af hovedstaden er andelen langt højere. I København, som alle fire kommer fra, er det hver femte voksne, der ikke kan stemme.

”Demotiverende og dobbeltmoralsk”

Samtidig tilhører kvartetten en mindre del af befolkningen på omkring 19.000 danskere, der er født og opvokset i Danmark, men som ikke har statsborgerskab – og altså heller ikke stemmeret i det land, hvor de er født.

- Det er unfair. Jeg er jo født her og opvokset her på lige fod med alle andre. Ud over at være sat uden for demokratisk indflydelse handler det også om anerkendelse. Man kan blive demotiveret i at deltage, hvis man ved, at staten ikke har lyst til at anerkende, at man er dansker, siger Bente Hinrichs, der også er 19 år.

quote Politikerne går kun op i vores sager, når det er noget, der kan give dem stemmer. Vi kan jo ikke stemme på dem, så det er lidt som om, at de er ligeglade med os

Darien Saleh

- Politikerne er jo hurtige til at råbe højt om, at sofavælgerne skal huske at bruge deres stemmeret, og at det er et stort problem, hvis mange vælger ikke at stemme. Samtidig gør de det sværere og sværere at få stemmeret, så en større del af befolkningen står uden for. Det er dobbeltmoralsk, siger Rahma Hadi, storesøster til Amal.

Forklaringen på deres manglende statsborgerskaber er, at deres forældre er født i udlandet og ikke har dansk statsborgerskab, men i stedet permanente opholdstilladelser. Da Amal, Bente, Rahma og Darien fyldte 18 år, skulle de derfor søge om opholdstilladelser for at kunne blive i deres fødeland.

Siden følger en større og mere kompliceret proces for at blive danske statsborgere, som alle fire unge kvinder lige nu er undervejs med.

I boksene herunder kan du møde de fire kvinder, der er født og opvokset i Danmark, men som ikke har stemmeret ved folketingsvalget:

rahma hadi

Rahma

Rahma

Rahma Hadi er født på Rigshospitalet, opvokset i København, hvor hun har gået i folkeskole. Søster til Amal. Har gået på gymnasium i København, og går nu på sygeplejerskeuddannelsen. Forældrene er fra Somalia, og Rahma har fremmedpas, der er et pas, der udstedes til borgere fra stater, der ikke selv kan udstede pas.


I siger, at alle skal stemme og deltage i demokratiet. Men I vil ikke have mig med. Hvorfor?


Politikerne er jo hurtige til at råbe højt om, at sofavælgerne skal huske at bruge deres stemmeret, og at det er et stort problem, hvis mange vælger ikke at stemme. Men samtidig gør de det sværere og sværere at få stemmeret, så en større del af befolkningen står uden for. Det er dobbeltmoralsk.


Mange politikere er jo fuldstændig ligeglade med sådan nogle som os, og hvad vi mener, og hvad vi synes. For dem er vores mening ligegyldig. Hvis de virkelig gik op i, hvordan vi har det, hvorfor så holde os fra at kunne stemme ved folketingsvalg?


Man føler faktisk lidt, at de sætter en lynlås på vores munde, lyner op og fratager os retten til at blive hørt.


Da jeg skulle søge om opholdstilladelse gennemgik jeg en periode, hvor jeg var stresset og faktisk ret deprimeret, fordi det hele føltes så svært og håbløst. Jeg har én chance tilbage for at bestå indfødsretsprøven, og der er lang sagsbehandlingstid. Og så er der det med dispensation fra kravene, som det langt fra er sikkert, at man får.


Nogle gange bliver jeg bange for, at jeg pludselig og uden varsel skal blive smidt ud af landet. Det er en frygt, jeg hele tiden lever med.

bente hinrichs

Bente

Bente

Bente Hinrichs er født på Rigshospitalet, vokset op ved Østerport og på Amager. Hun har gået på Sankt Petri Skole og Sankt Annæ Gymnasium og har arbejdet frivilligt som mentor. Har sabbatår med arbejde som studentermedhjælper på DTU, inden hun vil søge ind på universitetet – formentlig jura eller matematik. Forældrene er tyske.


Jeg føler mig så dansk, som man kan blive. Hele mit netværk og alle mine venner er her. Jeg har ikke som sådan nogen særlig tilknytning til Tyskland ud over min familie, som er der.


Reglerne for statsborgerskab er virkelig unfair. Jeg er jo født her og opvokset her på lige fod med alle andre.


Ud over at være sat uden for demokratisk indflydelse handler det også om anerkendelse. Man kan blive demotiveret i at deltage, hvis man ved, at staten ikke har lyst til at anerkende, at man er dansker.


Jeg kan blive frustreret og tænke ’hvorfor skal jeg igennem alt det her lort, hvis Danmark alligevel ikke gider mig’? Jeg kender folk, der simpelthen bare giver op og siger, at det er umuligt og derfor bare går efter opholdstilladelse i stedet for statsborgerskab. Men så mister man jo en masse rettigheder.


Der er så meget galt med så mange af kravene. De bliver hele tiden strammet. Tag kravet med fængselsdommene. Ud fra retsstatsprincippet er det da et problem, at man kan have afsonet sin straf, men alligevel skal straffes resten af livet.


Det lugter af, at politikerne fører symbolpolitik og alene går op i, at det skal handle om at være stram for stramhedens skyld.


Det er meget sjældent, at jeg møder nogen, der synes, at jeg ikke fortjener et statsborgerskab. Jeg tror, at mange danskere ikke er klar over, hvor vilde kravene til statsborgerskab rent faktisk er. Mange lever i uvidenhed og synes bare, at det er fint med en stram udlændingepolitik.

darien saleh

Darien

Darien

Darien Saleh er født på Frederiksberg Hospital, opvokset på Nørrebro, har gået på Øresunds Internationale Skole og gymnasie i København. Læser efter en kort de-tour på CBS nu samfundsvidenskab på RUC. Forældrene er palæstinensiske med jordansk pas.


Jeg føler mig så dansk, som man kan føle sig, og så jeg på ingen måde kan forestille mig at skulle sendes til Jordan.


Men nogle gange kan jeg blive irriteret og få den tanke, at Danmark ikke gider mig. Men jeg vil jo gerne Danmark, og jeg elsker at bo her. Men det er frustrerende at føle, at man skal igennem så meget, der er følelsesmæssigt vildt krævende, for at gøre sig fortjent til at være her. Danmark er jo mit hjemland. Jeg er født her. Hvor skulle jeg ellers være?


Politikerne går kun op i vores sager, når det er noget, der kan give dem stemmer. Vi kan jo ikke stemme på dem, så det er lidt som om, at de er ligeglade med os. Sådan føles det i hvert fald.


Jeg gennemgik også en periode i 3.G, hvor jeg fik et ”mental breakdown”, hvor jeg ikke kunne overskue det og måtte træde tilbage som elevrådsformand i en periode. Simpelthen fordi det blev for meget for mig med alle de her ansøgninger og så videre. Det er virkelig, virkelig hårdt at skulle være i systemet.


Når jeg taler med andre om de her regler, og hvor strenge de er, bliver de chokeret. Hvis flertallet rent faktisk vidste, hvor umulige kravene faktisk er, så er jeg sikker på, at de vil sige, at de er for stramme. Jeg har endnu ikke mødt nogen, der siger til mit ansigt, at de er helt fair.


Min besked til politikerne er, at de skal høre mig og høre, hvad jeg har at sige. Jeg er ikke kriminel, og jeg er ikke med i en bande, bare fordi jeg bor på Nørrebro. Jeg har gjort alt det, jeg skulle, og alt det, I gerne vil have mig til at gøre. Tage en uddannelse, blive en del af samfundet, engagere mig i foreningslivet. Det hele.


Og alligevel er jeg ikke værdig til at få medbestemmelse.

amal hadi

Amal

Amal

Amal Hadi er født på Rigshospitalet, opvokset i København, hvor hun har gået i folkeskole. Søster til Rahma. Har gået på gymnasium i København, og supplerer lige nu med matematik, så hun kan søge ind på studiet som bioanalytiker. Forældrene er fra Somalia, og Amal har fremmedpas, der er et pas, der udstedes til borgere fra stater, der ikke selv kan udstede pas..


Jeg føler mig dansk. Men jeg føler også, at Danmark ofte gør meget for, at jeg ikke skal føle mig dansk.


Jeg ser det som et demokratisk problem. Jeg føler, at de bestemmer over mig, uden at jeg kan afgive min stemme, og som om nogen har lukket munden på mig.


Det påvirker jo min hverdag. Jeg er født her, jeg er opvokset her, jeg bor her og lever inden for landets love og kommer også til at stifte familier her. Men jeg har ingen medbestemmelse i forhold til de love, vi skal indrette os efter.


Det er jo så godt som umuligt for at leve op til alle de krav og få statsborgerskab ad den vej. Hvis ikke jeg får dispensation, så kan jeg tidligst blive statsborger, når jeg er på den anden side af 30 år. Det er så crazy.


Når Mette Frederiksen står ved åbningstalen og gør det til et stort problem med utilpassede unge i vaskekældre, så er det efterhånden som at høre Pia Kjærsgaard tale. Jeg er 100 gange mere utryg i S-toget, når der er fulde mennesker, der vælter rundt og starter slåskampe og chikanerer mig, end hvis der sidder en gruppe unge med dynejakker.

Et demokratisk problem, mener eksperter

De fire danskfødte står ikke alene med deres kritik. Eksperter har påpeget, at den høje andel uden stemmeret har indflydelse på både valgresultatet og valgdeltagelsen.

- De, der er udelukket fra at stemme, ville helt entydigt ikke stemme som landsgennemsnittet. Hvis de havde stemmeret, ville valgresultatet blive et andet. Vi taler ikke om, at ét parti pludselig får ti ekstra mandater, men det ville uden tvivl skubbe og omfordele mandater, siger Roger Buch, valgforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

- Ud fra et principielt demokratispørgsmål, vil jeg helt klart sige, at det er et demokratisk problem, at Danmark har så høj andel borgere uden stemmeret, siger Per Mouritsen, lektor ved Institut for Statskundskab hos Aarhus Universitet.

Derudover har det konsekvenser for, hvilke emner og mærkesager folketingskandidaterne tager med sig til valgkampen og ind på Christiansborg, påpeger Robert Klemmensen, der er valgforsker ved Lunds Universitet.

- Sat på spidsen kan man sige: Hvorfor skulle politikere have lyst til at kæmpe for en befolkningsgruppe, som ikke engang har mulighed for at stemme på dem? Så simpelt er det.

quote Man føler faktisk lidt, at de sætter en lynlås på vores munde, lyner op og fratager os retten til at blive hørt

Rahma Hadi

Lynlås for munden

Sidstnævnte kan Amal, Bente, Darien og Rahma nikke genkendende til.

- Politikerne går kun op i vores sager, når det er noget, der kan give dem stemmer. Vi kan jo ikke stemme på dem, så det er lidt som om, at de er ligeglade med os. Sådan føles det i hvert fald, siger Darien Saleh.

- Mange politikere ser ikke os, fordi vi ikke har ret til at stemme. For dem er vores mening ligegyldig. Hvis de virkelig gik op i, hvordan vi har det, hvorfor så holde os fra at kunne stemme ved folketingsvalg?, siger Rahma Hadi og fortsætter:

- Man føler faktisk lidt, at de sætter en lynlås på vores munde, lyner op og fratager os retten til at blive hørt.

Hvem kan stemme ved valg?

Folketingsvalg:

Det er kun danske statsborgere, der kan stemme og stille op til folketingsvalg. Ligeledes er det kun danske statsborgere, der kan stemme ved folkeafstemninger, for eksempel forsvarsforbeholdet og grundlovsændringer.


Europa-Parlamentsvalg:

Ved Europa-Parlamentsvalg kan statsborgere fra medlemslande i EU, der har fast bopæl i Danmark både stemme og stille op til Europa-Parlamentsvalget i Danmark. Er man ikke statsborger i et EU-medlemsland, kan man ikke stemme til Europa-Parlamentsvalget.


Kommunal- og regionalvalg:

Enhver borger med fast bopæl i Danmark kan både stemme og stille op til kommunale og regionale valg.

Udlændinge, der ikke er statsborgere i et af de øvrige medlemslande i EU, Norge eller Island, skal dog have haft fast bopæl i Danmark, Grønland eller på Færøerne i de sidste 3 år forud for valgdagen for at kunne stemme og stille op.



Kilde: Folketingets hjemmeside samt Borger.dk

Lever i frygt for at blive smidt ud af landet

Vejen til statsborgerskab er snørklet for Amal, Bente, Darien og Rahma, og det er ikke givet, at de ender med dansk pas lige foreløbig.

Det er nemlig umuligt for de fire at opfylde alle ti krav til statsborgerskab. Især betingelsen om, at man skal have været fuldtidsbeskæftiget i tre og et halvt ud af de seneste fire år kan de ikke leve op til, fordi de har brugt de seneste år på at uddanne sig.

Derfor er de afhængige af, at Folketingets Indfødsretsudvalg, der består af politikere på tværs af partierne, giver dem dispensation fra nogle af kravene. Det skal gøres, inden kvinderne fylder 22, så derfor tikker uret.

Især for Rahma, der er 21. Med egne ord har hun både været stresset og deprimeret i den periode, hvor hun først har søgt om permanent opholdstilladelse og nu statsborgerskab.

- Jeg har én chance tilbage for at bestå indfødsretsprøven, og der er lang sagsbehandlingstid. Og så er der det med dispensation fra kravene, som det langt fra er sikkert, at man får. Nogle gange bliver jeg bange for, at jeg pludselig og uden varsel skal blive smidt ud af landet. Det er en frygt, jeg hele tiden lever med, siger hun.

Søsteren Amal supplerer:

- Det er jo så godt som umuligt for os at leve op til alle de krav og få statsborgerskab ad den vej. Hvis ikke jeg får dispensation, så kan jeg tidligst blive statsborger, når jeg er på den anden side af 30 år.

Her er kravene til statsborgerskab

For at få dansk statsborgerskab skal man opfylde i alt ti betingelser. Herunder opridses disse kort:


Afgivelse af erklæring om troskab og loyalitet

Man skal erklære troskab og loyalitet over for Danmark og det danske samfund. Man skal erklære, at man vil overholde den danske lovgivning, og at man vil respektere de ”danske værdier”, retsprincipper og det danske demokrati.


Tidsubegrænset opholdstilladelse og bopæl i Danmark

Man skal have ubegrænset opholdstilladelse og bopæl i Danmark og være registreret på en dansk adresse i CPR-registeret.


Ophold

Man skal i udgangspunktet have opholdt sig lovligt i Danmark i ni år uafbrudt. Det kan dog forkortes for visse grupper. For eksempel kan flygtninge og statsløse søge efter otte år, mens nordiske statsborgere kan efter to års uafbrudt ophold.


Strafbare forhold

Man må ikke være straffet med enten betinget eller ubetinget fængselsdom for kriminalitet begået enten i Danmark eller udlandet. Man må ikke have begået visse kriminelle handlinger.


Gæld til det offentlige

Man må ikke have gæld til det offentlige. Det gælder alt fra skat til forfalden SU-gæld til bøder til trafikselskaber på mere end 3.000 kroner.


Selvforsørgelse

Man skal kunne forsørge sig selv, hvilket kan oversættes til, at man ikke må have modtaget ydelser fra det offentlige inden for de seneste to år, og at man inden for de seneste fem år ikke har modtaget offentlig forsørgelse i en periode på mere end fire måneder.


Beskæftigelse

Man skal have været i fuldtidsbeskæftigelse på mindst 30 timer om ugen eller have været selvstændig i mindst tre år og seks måneder ud af de seneste fire år, mens man også skal være beskæftiget, når man søger om statsborgerskabet.


Danskkundskaber

Man skal dokumentere sine sprogkundskaber ved at have bestået flere danskprøver.


Indfødsretsprøven

Man skal bestå indfødsretsprøven ved at svare rigtigt på mindst 36 af 45 spørgsmål – herunder skal man svare rigtigt på mindst fire ud af fem spørgsmål om ”danske værdier”.


Deltagelse i kommunal grundlovsceremoni

Man skal deltage i en såkaldt grundlovsceremoni i den kommune, man er tilknyttet. Her skal man ”udvise respekt for de danske værdier” og skrive under på, at man vil overholde grundloven og danske retsprincipper og det danske demokrati. Denne seance er også kendt som ”håndtryksceremonien”.



Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriet

Strenge regler skiller sig ud

Skiftende regeringer har siden årtusindeskifte strammet reglerne for nye statsborgerskaber ad flere omgange. Især efter regeringsskiftet i 2001, hvor Anders Fogh Rasmussen (V) overtog statsministerposten, tog stramningerne fart.

Den seneste stramning kom i foråret 2021, hvor S-regeringen med daværende integrationsminister Mattias Tesfaye i spidsen sammen med blå partier blandt andet indførte en række nye krav – herunder beskæftigelseskravet og et skærpet krav til tidligere begået kriminalitet.

Det gør Danmark til et af de suverænt sværeste lande i Europa at opnå statsborgerskab – og altså stemmeret – i, forklarer Per Mouritsen, der er lektor på Aarhus Universitet og har forsket i statsborgerskab, integration og integrationspolitik.

- Danmark skiller sig ud i forhold til de lande, vi ellers normalt sammenligner os med. Norge, Sverige og Finland har meget lavere andele af borgere uden stemmeret. I Sverige går det godt med den politiske deltagelse blandt indvandrere og efterkommere, og her er statsborgerskab en af de bidragende faktorer, siger han.

Ifølge Per Mouritsen er det få sammenlignelige demokratier, der kan matche Danmarks andel af borgere uden stemmeret.

Lektoren fremhæver Schweiz som et folkestyre, hvor en stor del af befolkningen heller ikke har stemmeret.

Ifølge tal fra den seneste schweiziske folketælling udgøres 25,6 procent af landets befolkning på 8,74 millioner af udenlandske statsborgere.



Vis mere
20180918-173942-l-1920x1079we.jpg

Snød ældre borgere for millionbeløb. Pris: To års fængsel

Tivoli rødt og hvidt

Efter dansk VM-triumf:
Bygninger lyste op i rødt og hvidt

Vis mere