Nu skal valgplakaterne ned: Denne dato vanker der bøder

Om få dage er det slut med valgplakaterne. Og hvis de stadig hænger oppe, rykker Vejdirektoratet og kommunerne ud med skraldespand og bødeblok.


Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

I over fire uger har de hængt der. Valgplakaterne. De udskældte, forhadte og ikke synderligt kønne valgplakater, der dog hører sig til en god valgkamp.

Men om man kan lide dem eller ej, har de nu udtjent deres værnepligt.

9. november kl. 23:59 skal samtlige valgplakater være fjernet for gader, stræder, lygtepæle og vejtræer. 

Men allerede i de spæde morgentimer efter valget var Venstres kandidat fra Nordsjællands Storkreds Hans Andersen gået i gang med at fjerne sine valgplakater sammen med sin kone.

- Min hustru og jeg har ikke set så meget til hinanden i de sidste fire uger, så det var en mulighed for at tilbringe nogle timer sammen og tage plakaterne ned, forklarer Hans Andersen, og fortsætter:

- Det var ikke den mest romantiske date, men det gav mulighed for at være sammen, og det var vigtigt. Derudover var det også et godt tidspunkt at tage plakaterne ned, da vi ikke var til gene eller i fare for trafikken. 

På vej hjem fra valgfesten på Christiansborg kørte Hans Andersen sammen med sin kone ud i sit lokalområde, hvor de sammen begyndte at fjerne hans valgplakater frem til klokken 05.00.
På vej hjem fra valgfesten på Christiansborg kørte Hans Andersen sammen med sin kone ud i sit lokalområde, hvor de sammen begyndte at fjerne hans valgplakater frem til klokken 05.00.


Det er altså endegyldigt slut med valgplakater for denne gang, og er de ikke væk, kan politikerne forvente solide bøder.

Vejdirektoratets medarbejdere står klar med saks og skraldespand på de statsejede veje. Og på de kommunale gader, er det de enkelte kommuner, der står lige så nidkært for oprydningen.

Men de gør det ikke gratis. 

(Artiklen fortsætter under billedet)

Selvom der er blevet lidt længere imellem valgplakaterne ved dette valg, skal de stadig pilles ned til tiden.
Selvom der er blevet lidt længere imellem valgplakaterne ved dette valg, skal de stadig pilles ned til tiden.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Den som hænger plakaterne op, har også pligt til at tage dem ned igen. Så enkelt er det, har Ivan Skaaning, der er chefkonsulent hos Vejdirektoratet, tidligere forklaret TV 2 Lorry.

Både Købehavns Kommune og Vejdirektoratet sender en regning for deres oprydningsarbejde. 

Hos Københavns Kommune fastsætter man først prisen, når kommunen ved, hvor meget tid man har brugt på oprydningen. Københavns Kommune oplyser, at nedtagningen af en plakat koster mellem 50 og 100 kroner. 




Vis mere
20220707-130804-4-1920x1280we

Hun var forarget og krævede undskyldning: Nu vil S-profil bevare Ungdomshusets støtte

20220321-163848-6-1920x1279we

Camilla kan alligevel få sin kræftmedicin:
"Nogen nåede at dø i mellemtiden"

Vis mere