28-årige Michala fik massiv depression: Måtte vente fem måneder på psykologhjælp

Hun havde lynende travlt med rejser, optagelser, shows og selskab efter selskab med masser af mennesker.

Det hele kulminerede i 2020, da hun løb med titlen som Miss Earth Fire, en af verdens tre største skønhedskonkurrencer.

Bagefter meldte tomheden sig. 

Og gråden i sengen dagligt.

Selvmordstanker og råb om hjælp

- Jeg tror faktisk, det har været hoved-udløseren til den depression, jeg fik bagefter. Og også den angst, der følger med, siger 28-årige Michala Rubinstein, mens hun scroller ned over sin instagram-konto og viser os de utallige billeder fra selve konkurrencen og tiden før og efter.

- Det kulminerede en aften, hvor jeg kom hjem fra arbejde og var så ked af det, at jeg overvejede at hoppe ud fra min altan, siger hun.

Den aften gjorde så stort et indtryk, at Michala Rubinstein erkendte, at der var noget helt galt. Hun kontaktede sin læge med henblik på psykologhjælp. 

Et forløb, som snart skulle vise sig meget, meget langstrakt.

Den lange ventetid på psykologhjælp

Trods depressionen og mørke tanker, de tilbagevendende angstanfald og overvejelser om selvmord måtte Michala Rubinstein vente op mod fem måneder, før hun sad i den første konsultation hos en psykolog.

En ventetid, som er mere reglen end undtagelsen over hele landet, hvad enten man tilhører aldersgruppen de 18-25 årige, som er berettiget til gratis psykologhjælp, eller er fyldt 25 år og dermed kun er berettiget til psykologhjælp med offentlig tilskud.

- Det er meget langt tid at vente, når man tænker på, hvor længe man har gået, før man søger hjælp. Og hvor langt ud, man skal komme, før man søger hjælp.  Det er ikke alle, som har råd til at vente eller som har råd til at vente så lang tid. Så finder de måske en den løsning, siger Michala Rubinstein, og refererer til den kendsgerning, at unge kvinder mellem 18 og 29 år er den befolkningsgruppe, som står bag det højeste antal selvmordsforsøg.

Stræben efter det perfekte

Selv peger Michala Rubinstein på den årelange stræben efter perfektion og konstante sammenligning sig selv med alle andre i kombination med alverdens skønhedsidealer som i hver fald en af grundene til, at hun pludselig fandt sig selv i en dyb depression.

- Efter konkurrencen havde jeg igennem længere tid været dybt ulykkelig, følt mig helt alene,  og jeg lå nærmest hver dag og græd derhjemme. Jeg havde haft det så dårligt i så lang tid, at jeg næsten var blevet følelseskold overfor det. Jeg havde været så langt nede så længe, at jeg næsten ikke kunne mærke, at jeg var ked af det. Det føltes, som om det var det normale. Jeg var ikke klar over, at jeg havde en depression, siger hun.

- Det er klart, at når der bliver valgt de smukkeste kvinder over hele verden til at konkurrere mod hinanden, så spejler man sig i hinanden. Pludselig får man en masse kommentarer fra folk, der vurderer en ud fra ens intellekt, udseende, hvad man siger, ens krop og ens ansigt. Alt bliver lige pludselig offentligt eje, og det bliver en offentlig ting, som folk frit føler, de kan kommentere på, siger Michala og fortsætter:

- Det er jo også det, vi gør i virkeligheden. Vi sammenligner os selv med hinanden, vi kigger på hinanden, vi ser hinandens opstillede billeder, der ligger online og sammenligner os selv med dem. Der er måske ikke nogen,  som direkte lægger et billede op af os og sammenligner os direkte - men det gør vi selv, siger Michala Rubinstein.

Hurtig indsats altafgørende

Selv om ventetiden på gratis psykologhjælp sidste år satte rekord og ligger tæt på ventetiden på psykologhjælp med offentligt tilskud er både Region Hovedstaden og Dansk Psykologforening enige i, at en hurtig indsats er afgørende, når et ungt menneske rammes af depression og angst.

- Der er rigtig mange - både unge og ældre - som går rigtig længe og prøver at løse deres problemer selv, før de går op til lægen og bliver henvist til psykolog. Så når der er ekstra ventetid på den anden side af henvisningen, så gør det jo, at folk måske har gået og haft det dårligt rigtig længe, før de får hjælp. Og i den periode risikerer vi, at symptomerne bliver værre, siger fungerende formand for Dansk Psykologforening, Dea Seidenfaden.

Mange flere søger psykologhjælp

- Jeg tror, der er mange forskellige grunde til, at ventetiden er så lang, som den er lige nu. Og en af dem er jo nok, at der er rigtig mange unge og voksne i vores samfund, der har det svært for øjeblikket. Det viser vores undersøgelser også - at der er en øget mængde af mennesker, som søger psykologhjælp - så det spiller selvfølgelig ind, siger Dea Seidenfaden.

Sidste år afsatte Region Hovedstaden ekstra penge til psykologerne, og her er man  uforstående overfor de fortsat lange ventetider.

- Umiddelbart vil jeg jo tænke, at når man sætter flere penge af til, at psykologerne kan få flere offentlige patienter igennem - flere af de unge patienter igennem, at det ville hjælpe. Det har også hjulpet noget, men af de to millioner, som vi satte af, er det kun en fjerdedel, der er blevet brugt. Så jeg har behov for at gå tilbage til psykologerne og Psykologforeningen og høre, hvad er det egentlig, der er den konkrete årsag til den fortsat lange ventetid, siger formand for udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen i Region Hovedstaden, Karin Friis Bach, Rad.V.

Psykologer: Forhåbentlig slut med administrativt bøvl

Psykologerne peger på, at en tung og administrativt bøvlet politisk aftale hidtil har gjort det svært for dem at udnytte de ekstra afsatte penge, men at man håber, at nye vilkår kan nedbringe de lange ventetider.

- Vi ved, at vores psykologer rigtig gerne vil hjælpe til og rigtig gerne vil arbejde på den her ordning. Med den nye aftale vi har lavet (med Danske Regioner, red.), har vi prøvet at løse nogle af de administrative problemer og gøre de midler, der er afsat mere tilgængelige. Så det har vi jo et håb om, vil nedbringe ventelisterne, siger fungerende formand for Dansk Psykologforening, Dea Seidenfaden.