CBS vedtager ny erklæring om ytringsfrihed: ''Vi kan ikke tage det for givet''
En ny erklæring skal beskytte ytringsfriheden på CBS. Direktør i juridisk tænketank jubler, men i Danmark halter vi stadig efter vores nabolande.
Må man klæde sig ud som mexicaner, synge at "den danske sang er en ung blond pige" eller fortælle sjofle vittigheder om udseende?
På CBS - Copenhagen Business School - må man gerne.
Her har de netop vedtaget en ny erklæring om ytringsfrihed, som ifølge dekanen for forskning på CBS skal sikre inklusion og mangfoldighed på studiet.
- Efter en god og grundig proces har vi nu et klart formuleret værdimæssigt grundlag for ytringsfriheden på universitetet. Erklæringen skal medvirke til, at alle på CBS har det bredest mulige råderum til at tale, skrive, lytte, udfordre og lære. Vores holdning er, at viden bedst fremmes gennem en fordomsfri og åbensindet samtale, og at der skal være plads til at diskutere konkurrerende ideer og modstridende holdninger, siger Søren Hvidkjær, der er dekan for forskning på CBS.
I den nye erklæring står der blandt andet:
- Det er ikke CBS’ opgave at forsøge at beskytte nogen hverken ved eller uden for CBS mod ideer og holdninger, som vedkommende måtte finde uønskede, forkerte eller stødende.
Det vil sige, at CBS ikke vil gribe ind, hvis nogen bliver stødt over kommentarer eller lignende gesturer fra andre.
- CBS værdsætter i høj grad inklusion, mangfoldighed, en god tone og gensidig respekt. Samtidig vil CBS ikke begrænse ytringer med den begrundelse, at nogle måtte finde dem stødende. Kontroverser over ytringer er en læringsmulighed snarere end en anledning til at sanktionere, siger Søren Hvidkjær og understreger, at med ytringsfriheden følger også et ansvar:
- Jeg mener, at vi har en god ytringskultur på CBS. Men vi kan ikke tage ytringsfrihed for givet, og alle på CBS har et ansvar for at opbygge og vedligeholde den. Nu har vi et fælles udgangspunkt, både for de studerende og de ansatte, som vi kan bygge videre på, fastslår Søren Hvidkjær.
Hvor går grænsen?
Spørger man dekanen, står det dog ikke helt klart, hvad man må og ikke må fremover på CBS.
Vil det sige, at man må ytre sig, som man vil på CBS nu?
- Vi holder os indenfor den lovmæssige ramme, der er for ytringsfriheden. Sker der noget, så må vi tage det op og lade det give anledning til diskussion. Vi ser som sagt kontroverser over ytringer som læringsmuligheder i stedet for at begrænse dem, svarer han.
Netop ytringsfriheden er ikke et nyt debatemne hos landets universiteter. Tidligere har temafester skabt debat på Københavns Universitet. På CBS førte sangen ’'Den danske sang er en ung blond pige’’ til debat efter en underviser følte sig krænket over, at sangen blev sunget på et møde på studiet.
Dekanen vil ikke benægte, at der på trods af den nye erklæring kan opstå sager, der berører ytringsfriheden på CBS fremover.
- Der vil givetvis opstå sager, der kan være til debat fremover. Men nu har vi et fælles værktøj, der kan adressere sager, der måtte forekomme i fremtiden. Det skal fungere som en rettesnor for os, siger han og tilføjer:
- Vi har en forpligtelse til at sikre ytringsfriheden og samtidig har vi en forventning om, at man ytrer sig med respekt og god tone.
Et skridt i den rigtige retning
Med den nye erklæring vil CBS altså gøre op med en indskrænkning af ytringsfriheden, og det er ifølge direktøren for den juridiske tænketank Justitia, Jacob Mchangama, en god beslutning.
- Jeg synes, det er en glimrende erklæring. Det er vigtigt, at vi slår fast, at ytringsfrihed er en grundlæggende rettighed. Følelsen af at være krænket eller stødt må ikke indskrænke vores ytringsfrihed, siger han.
Ifølge ham er der en tendens, hvor ytringsfriheden bliver udfordret eller indskrænket. Derfor glæder det ham, at CBS tør at gå den modsatte vej.
- I udlandet og særligt i USA er der flere sager, hvor uddannelsesinstitutioner vedtager ting, der indskrænker ytringsfriheden. Vi så også selv tilløb til det i Danmark i 2018, da Københavns Universitet indførte retningslinjer vedrørende krænkende adfærd. Det er afgørende, at der er plads til åbenhed og dialog på en uddannelsesinstitution. Derfor er det her et skridt i den rigtige retning, fortæller han.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Danmark halter stadig efter
Selvom Jacob Mchangama er godt tilfreds med erklæringen fra CBS, så halter vi i Danmark stadig efter vores nabolande, Norge og Sverige.
Her har de blandt andet har indført universitetslove, der skal sikre ytringsfriheden på deres universiteter.
- Det ville være en god idé for os at gå den samme vej. Nu har vi fået en ny minister på området, så det kunne være nærliggende at se på, om vi skal ændre Danmarks universitetslov. På den måde kan vi få en udtrykkelig beskyttelse af den akademiske frihed i lovgivningen, som de også har i Norge og Sverige.
Hvorfor er det nødvendigt?
- Juridisk vil det betyde, at universiteterne står stærkere, og det vil derfor være en stor hjælp for dem.
Selvom Jacob Mchangama taler for en opdatering af universitetsloven, så er Søren Hvidkjær og CBS ikke parate til at gå så langt.
- Vi mener, det er bedst, at sådan noget kommer nedefra. Altså hos universiteterne selv, siger han.
CBS udarbejder desuden et dokument, der understøtter universitetets forskere i deres kommunikation med omverdenen og sætter rammerne for god forskningsformidling, skriver de i en pressemeddelelse.