Dyrepassere i Zoo krydser fingre: Håber på et ordentligt weekend-knald

Det lille vindue, hvor pandahunnen Mao Sun er i brunst, står på nu klem - og det kan i denne weekend åbne helt op når som helst, lyder det fra zoo.

Det er kun i cirka 36 timer én gang om året, at en hunpanda er i brunst.

Derfor holder dyrepasserne i Zoologisk Have København meget nøje øje med præcis hvornår, hunnen Mao Sun har ægløsning.

Der er flere parametre i spil - blandt andet test af urin, ændring af kønsorganer og generel adfærd. Alle viser de tegn på, at den korte periode, hvor Mao Sun er i brunst, nærmer sig med hastige skridt, skriver ZOO i en pressemeddelelse.

-Vi forventer, at der sker noget over weekenden. Alle herinde er virkelig spændte og krydser fingre, siger zoologisk direktør Mads Bertelsen.

Har været sammen i tre uger

I de seneste tre år har man i Zoologisk Have lukket pandaerne sammen lige op til brunstperioden, men i år har man lagt en ny strategi. Således har de to pandaer nu i tre uger gået rundt i samme anlæg, og det er gået uden de store problemer, lyder det.

- Det er gået over al forventning. De andre år har vi set dem slås og være ret aggressive overfor hinanden, når de er blevet lukket sammen. I år har de sådan set blot tolereret hinandens tilstedeværelse, hvilket er helt naturlig adfærd for pandaer, og dermed det bedste udfald, vi kunne ønske os, siger Mads Bertelsen.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Lige nu holder dyrepasserne i Zoologisk Have København meget nøje øje med præcis hvornår, hunnen Mao Sun har ægløsning.
Lige nu holder dyrepasserne i Zoologisk Have København meget nøje øje med præcis hvornår, hunnen Mao Sun har ægløsning.
Foto: Frank Rønsholt / Zoo


Hannen virker ikke længere så bange

Der er også noget andet ved pandaernes adfærd, der i år gør både dyrepasserne ekstra forventningsfulde i forhold til parring.

- Der har tidligere set ud til, at Xing har været lidt bange for Mao Sun, og at de i det hele taget har været lidt sky overfor hinanden. Nu har vi jo haft nogle uger til at studere dem, og det virker som om, at han er blevet lidt mere moden, og hun måske lidt mere mild. Så vi må sige, at vi faktisk ser ret positivt på de næste par dage, hvor vores gæster jo også kan være heldige at opleve pandaerne i et helt andet gear, siger Mads Bertelsen.

Det er tydeligt at se, når en hunpanda er midt i sin brunstperiode. Hun bader mere, spiser mindre og bræger, mens hun svajer i ryggen og stritter med halen.

- Hannens opgave er så at opdage disse tegn og reagere på dem. Det er det, der nok har været udfordringen de sidste par år, lyder det fra Mads Bertelsen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik