I 24 år har Erik Andersen fodret hejrer på Frederiksberg.
Hejremanden, som de fleste kender ham som, har for nylig været hovedperson i endnu en strid om, hvor han må fodre sine bevingede venner.
I to årtier holdt Hejremanden til i Frederiksberg Have, hvor han kunne ses kalde og fodre på en ikke uanseelig flok fiskehejrer, men det fik Slots- og Kulturstyrelsen sat en stopper for i 2020 med et forbud mod fodring.
Siden rykkede Hejremanden til det tæt befærdede område omkring Frederiksberg Centret, CBS og Frederiksberg Gymnasium. Men det skabte utryghed i området, for hejrerne kunne være farlige og svinede, skrev Frederiksbergliv.
Ifølge byhistoriker Allan Mylius Thomsen er hejremanden et billede på storbyens udvikling:
- Han er jo en af de der forsvundne figurer fra bybilledet, bohemer eller særlinge, som byen var langt mere rig på i gamle dage. Varierende typer, der vil klare sig selv og passe sig selv på en måde, som ikke nødvendigvis ser pænt ud i bybilledet og derfor jages ud af politikere og lignende, siger han til TV 2 Kosmopol og fortsætter:
Vi skal have plads til mennesker, der ikke er som flertallet
- Vi har fået en bykultur, hvor alle former for uautoriserede samværsforme er ”ad bad”. Hele den der provinsielle, småborgerlige middelklassemoral hersker.
Underskriftindsamling støtter hejremanden
Hele polemikken om, hvor Erik Andersen må fodre sine hejrer, har også været heftigt debatteret på nettet. Nogle mener, han hører til, og andre mener, at dyrene skal klare sig selv, og at hans fodringer sviner.
Senest har en underskriftindsamling, der viser støtte til Hejremanden, fået mere end 350 underskrifter.
Her vil flere have Hejremanden tilbage i Frederiksberg Have igen.
- Hejremanden er en vigtig det af Frederiksberg, og de skæve eksistenser ikke skal presses ud, skriver en person, der har skrevet under.
- Vi skal have plads til mennesker, der ikke er som flertallet, skriver en anden.
- Det er så forkert, at der ikke er plads til hejrerne og deres ven. Det skal der bare være. Helst i Frederiksberg Have. Det er kolorit og en fryd for os der bor her, lyder det fra en tredje underskriver.
Se vores indslag fra 2020 med Erik Andersen her.
(Artiklen fortsætter under videoen.)
Og den aktive underskriftsindsamling viser, at mange borgere faktisk holder meget af den slags menneskelige vartegn i byen, lyder det fra byhistorikeren:
- Jeg tænker, det er et modsvar på den konformitet og det velfriserede glansbillede, som vores samfund skal repræsentere, hvor der er blevet mindre plads til byens originaler, siger Allan Mylius Thomsen.
Før i tiden var der også en Hejrekvinde
Han fremhæver, at København for få år siden havde mange flere typer som Hejremanden. Eksempelvis fandtes der indtil for ti år siden også en Hejrekvinde, altså en kvinde der fodrede nogle meget trofaste hejrer i årevis.
Hun fodrede hejrer i Ørstedsparken, fortæller Allan Mylius Thomsen. Og hvis hun var syg eller kom senere end vanligt, så kunne man se en flok hejrer spankulere over den befærdede Vestre Farigmagsgade og med næbbene ”bankende” på hendes dør.
- Det blev de andre i opgangen naturligvis sure over.
- Hejrerne bliver en del af deres livsrytme og bliver deres liv. Det er ofte typer, der ikke kommunikerer med omverdenen, men de har en passion for de her dyr, siger han.
Han peger også på andre særegne dyreelskere, der var flere af for årtier tilbage. Blandt andet kattedamer, der fodrede vilde katte på Assistens Kirkegård på Nørrebro.
Borgmester vil også have ham tilbage til Frederiksberg Have
Efter den nye strid om Hejremandens fodringssteder kom i medierne, blandt andet på instagrammeren Anders Hemmingsens profil, har Frederiksbergs borgmester også været ude og give sin mening til kende på Instagram.
- Grunden til, at 'Hejremanden' ikke længere må fodre sine fugle i Frederiksberg Have (...) Det er styrelsen (Slots- og Kulturstyrelsen, red.), der ejer haven, der har besluttet det. Det har vi ikke noget med at gøre, og jeg synes, det er en ærgerlig beslutning.
- Jeg synes, at 'Hejremanden' skal tilbage i Frederiksberg Have, og jeg vil sende en opfordring videre, lyder det i videoen på Instagram.
Kommunen kan ikke bestemme, hvor borgere må færdes, eller hvor de må fodre dyr, men alligevel har ansatte i Frederiksberg Kommune for nyligt haft en dialog med Erik Andersen.
Her har de har henvist ham til et mindre grønt område bag ved Hovedbiblioteket, hvor han nu fodrer sine hejrer i nogle grønnere omgivelser end cykelparkeringen ved Frederiksberg Centret.
