Kommunegrænsen mellem København og Frederiksberg står til potentielt at skulle igennem et enormt anlægsprojekt, der vil påvirke beboere på begge sider.
Et flertal blandt Københavns Kommunes politikere har nemlig store planer for trafikpulsåren Bispeengbuen og Ågade, der deler Frederiksberg og København.
Som TV 2 Kosmopol tidligere kunne fortælle, ønsker politikerne på Københavns Rådhus at arbejde videre med et projekt, der blandt andet skal jævne Bispeengbuen med jorden og i stedet sende bilister i nedgravede tunneler under byen fra buen til Søerne og igen ned i en ny tunnel fra Jarmers Plads under H.C. Andersens Boulevard til foden af Langebro – et projekt med en pris på den dyre side af 5,5 milliarder kroner.
De planer har politikerne i Frederiksberg Kommune med spænding læst om.
For de to kommuner har nemlig allerede indgået og underskrevet en aftale om, hvordan Bispeengbuen – der er en motortrafikvej med seks spor fordelt på to vejbroer beliggende på kommunegrænsen – skal moderniseres.
Denne aftale omfatter dog blot en delvis nedrivning, hvor det kun er den ene af de to brobuer, der skal jævnes. Københavns Kommunes nye visioner går altså et stort skridt videre og rækker langt ud over den hidtidige aftale kommunerne imellem.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Opbakning fra Frederiksberg – hvis København selv betaler
Til TV 2 Kosmopol siger Frederiksbergs borgmester, Michael Vindfeldt (S), at København endnu ikke har taget naboen med på råd om de nye planer for et område, de to kommuner begge har aktier i. Men det er der sådan set ikke noget problematisk i, lader han forstå.
- Det, som København præsenterer her, er jo den fedeste løsning. Det tror jeg, flertallet i begge kommuner er enige om. Indtil videre er vi jo i Frederiksberg Kommune gået med til den halve løsning, fordi vi har en presset økonomi, siger borgmesteren TV 2 Kosmopol.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Bispeengbuen og Ladegårdsåen
Bispeengbuen
Det har længe været politikernes ønske både på Frederiksberg og i København at nedrive den sekssporede strækning, der mest af alt minder om en motorvej, som skærer slanger sig gennem byen ind til Åboulevard.
Allerede under den tidligere VLAK-regering var daværende transportminister Ole Birk Olesen (LA) klar til at overdrage statsvejen Bispeengbuen til Frederiksberg og Københavns Kommuner.
I 2019 lovede den forrige regering også, at en pengepose på 300 millioner kroner, som var øremærket til renovering af strækningen, også ville blive overdraget til kommunerne.
Ernest & Young udgav i 2019 en rapport bestilt af de to hovedstadskommuner, som skulle kortlægge omkostningerne ved at nedrive Bispeengbuen, nedgrave vejbanerne i tunnel og frigive Ladegårdsåen som grønt område og skybrudssikring.
Her lød overslaget på et sted mellem 940 millioner kroner og 1,38 milliarder kroner.
I juni 2022 stod det klart, at både Kommunalbestyrelsen i Frederiksberg Kommune og Borgerrepræsentation i Københavns Kommune havde valgt at pege på en delvis nedrivning af Bispeengbuen, som den bedste løsning for, hvordan den omstridte vejstrækning skal se ud i fremtiden.
De to kommuner ville derefter bede Vejdirektoratet og Transportministeriet om at arbejde videre med den anbefalede løsning.
Selve nedrivning forventes at begynde i 2027 og kan være afsluttet i 2030.
Ladegårdsåen
Ladegårdsåen løber i dag under Københavns gader og munder ud i Peblinge Sø.
Den leverer vand til blandt andet Søerne, Østre Anlæg og Kastellet.
Åen blev nedgravet i underjordiske rør i tre etaper fra 1896 til 1962.
Frem til slutningen af 1800-tallet blev åen brugt til rekreativt område, og der blev blandt andet badet i åen.
Først var åen en del af vandforsyningen til København, men blev sidenhen en del af kloaksystemet, og derfor blev den rørlagt.
I 1960’erne blomstrede bilismen, og det rørlagte åleje, der var grønt og urørt, blev ombygget til motorgade gennem byen.
Der kører i dag cirka 50.000 biler dagligt oven på åen.
Han understreger, at Frederiksbergs økonomi er så presset, at kommunen ikke har råd til at medfinansiere dele af projektet, selv om det berører et væsentligt antal borgere i enklaven.
- Men Københavns Kommune har jo masser af penge i kommunekassen. Kan de få lov til at løfte projektet ud af anlægsloftet (loft fastsat af regeringen over, hvor mange penge kommuner må bruge på byggeprojekter, red.), vil vi i så fald bakke 100 procent op, siger Michael Vindfeldt.
100 procents opbakning får projektet dog næppe fra kommunalbestyrelsen på Frederiksberg. Enhedslisten, der sidder på fem af de 29 pladser på Rådhuset, er nemlig modstandere af at bruge penge på projekter, der kommer bilisme til gode.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
En tunnel med musik i
Til gengæld er formanden for det relevante politiske udvalg i Frederiksberg Kommune, By- og erhvervsstrategisk udvalg, Lone Loklindt (RV), stor fortaler for, at København leder trafikken mellem de to kommuner ned i en tunnel.
Hun mener, at ”der er masser af musik i” planerne om at rive hele Bispeengbuen ned og lave en vejtunnel langs hele grænsen til Frederiksberg.
- Det vil ændre byen kraftigt på den gode måde, så de planer bifalder vi, siger hun til TV 2 Kosmopol.
Rådmanden og 1. viceborgmesteren understreger dog, at visionen ene og alene er Københavns, og at det ikke bør forsinke den allerede vedtagne aftale om at nedrive den sydlige af de to vejbroer, der udgør Bispeengbuen, og begynde arbejde med at fritlægge Ladegårdsåen.
- Lige nu har vi ikke brug for tunnelerne. Her og nu handler det om at få revet den ene af buerne ned, sådan som vi har indgået en aftale om. Heldigvis er de to projekter ikke hinandens modsætning, så jeg er positivt afventende over for Københavns Kommunes næste skridt, hvor vi i Frederiksberg Kommune forhåbentligt tages med på råd, siger Lone Loklindt.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Enorm, grøn boulevard
Beslutningen om at gå videre med projektet blev taget mandag i Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune af et snævert flertal, hvor medlemmer fra Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF, Venstre og Konservative stemte for, mens Enhedslisten og Alternativet stemte imod.
Her vedtog flertallet, at kommunen skal arbejde videre med at undersøge et projekt til flere milliarder kroner med arbejdstitlen ”Den Grønne Boulevard”.
Projektet skitserer en trafikal løsning, hvor biltrafikken gennem København ledes ned i to store tunneler – den ene fra Bispeengbuen til Søerne, og den anden fra Jarmers Plads til Langebro.
Oven på tunnelerne skal der ifølge visionen etables byrum med fokus på grønne områder. Mens man ved Bispeengbuen, Ågade og Åboulevarden vil skabe et byrum med den blotlagte Ladegårdsåen i centrum, ønsker man ved området omkring H.C. Andersens Boulevard at skabe den såkaldte ”Grønne Boulevard”.
De nye rum i byen skal både indeholde en væsentligt mindre vej til biltrafik, udvidede cykelstier, rekreative områder og muligvis boligbyggeri.
Det valgte projekt er en slags udvidet udgave af et forslag med et overslag på 5,5 milliarder kroner. Denne pris inkluderede dog ikke en nedrivning af og tunnel under hele Bispeengbuen, hvorfor prisen må formodes højere end de 5,5 milliarder kroner.
I den hollandske by Maastricht endte bystyret med at spendere ni milliarder kroner på en løsning, hvor en befærdet vej blev gravet ned under jorden.
Tidshorisonten for den storstilede vision – der altså fortsat blot er en vision og ikke noget vedtaget projekt – er endnu uvist. Næste skridt sker til efteråret, hvor Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune skal præsentere en endelig og mere grundig undersøgelse af det foreslåede projekt.
