På trods af tårnhøj IQ blev Søren aldrig student – det vil ny uddannelse gøre op med

47-årige Søren Walther er blandt de klogeste en procent i befolkningen.

Hans IQ er på mere end 135, men hvor meget mere ved han ikke, da Mensas test ”kun” går til 135. Til sammenligning ligger normalområdet for IQ typisk på 100-109.

Selvom hans hjerne fungerer bedre end de flestes, så kom han aldrig videre i uddannelsessystemet efter folkeskolen. Både handelsskole, HF og teknisk skole er han droppet ud af:

- Jeg vidste godt, jeg var anderledes. Om jeg ikke følte, jeg blev udfordret nok, eller jeg ikke var klar, kan jeg ikke sige med sikkerhed. Men jeg blev aldrig færdig med noget, siger han til TV 2 Kosmopol. 

Dermed er Søren Walther en del af den gruppe af højtbegavede, der har svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse. De bliver ikke udfordret, mister fokus eller har svært ved at passe ind blandt deres jævnaldrende. Hvor stor gruppen er i Danmark, ved man ikke, men en amerikansk undersøgelse peger på, at 10-20 procent af de elever, der dropper ud af high school tilhører gruppen velbegavede og højtbegavede.

Hvor der i de seneste år har der været fokus på højtbegavede børn i folkeskolealderen, og der flere steder i landet er oprettet særlige skoler til dem, så er der få eller ingen tilbud, når de højtbegavede unge skal videre på ungdomsuddannelserne.

Ny linje tager to år

Det vil en ny studieretning på Frederiksberg VUC lave om på. Linjen hedder STX2 , og er en 2-årig studentereksamen tilpasset højtbegavede unge, som har brug for mere faglig udfordring, støtte og struktur i deres uddannelsesforløb.

- Vi har fået en masse indikationer på, at der går nogle højtbegavede unge, som ikke trives ude på de almene gymnasier, og som har brug for et målrettet tilbud. Det er vi blevet bekræftet i, når vi snakker med flere organisationer, der beskæftiger sig med de unge, fortæller uddannelsesleder Emil Van Es til TV 2 Kosmopol. 

For det er ikke nødvendigvis en leg at begynde på gymnasiet eller HTX, hvis man er klogere end gennemsnittet, fortæller psykolog Dea Franck, der har ekspertise i netop denne målgruppe: 

- Der er nogle, der klarer sig godt og formår at nørde igennem, men der er mange, der falder fra, fordi de føler sig forkerte eller keder sig, fortæller hun til TV 2 Kosmopol.

Også Lyngby VUC åbner til sommer en ny studieretning med fokus på højtbegavede.

Ville ønske det eksisterede dengang

I dag arbejder Søren Walther som IT-arkitekt i Statens IT. Et job han har kunnet arbejde sig op til uden eksamenspapirer, fordi det dengang ikke krævede en særlig uddannelse. Men selvom han har fået en fin karriere, så har det konsekvenser for ham, at han ingen formel uddannelse fik:

- Hvis jeg eksempelvis vil skifte job, så er det et problem på mit stillingsniveau, at jeg ikke har en kandidatgrad fra universitetet, for det forventes der, fortæller han.

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)

Men mest af alt er han ked af, at det har lukket dørene for universitetsverdenen, hvor han altid har drømt om at studere fysik. For mange år siden læste han fysik på A-niveau på aftenskole - bare for sjov. 

Han er glad for at høre, at der nu er kommet fokus på højtbegavedes udfordringer på ungdomsuddannelserne. Han er ikke i tvivl om, at han ville have færdiggjort en ungdomsuddannelse, hvis han kunne have gået i en klasse med flere, som ham selv: 

- Jeg ville have haft godt af at gå i sådan en klasse, hvor jeg kunne have fået lov til at nørde igennem og havde nogle, jeg kunne spejle mig i. 

Intelligens og det sociale

Den nye studieretning på Frederiksberg VUC åbner op for elever til sommer, og linjefagene er matematik på A-niveau og fysik og kemi på B-niveau. Skolens lærere er blevet ekstrauddannet for at forstå, hvilke udfordringer og potentialer den nye elevgruppe kommer med. 

- Lærerne skal hele tiden kunne tilpasse undervisningen, så de bliver fagligt udfordret. Det betyder blandt andet at eleverne i denne klasse får mere problemorienteret undervisning, hvor man eksempelvis løser rigtige problemer for virksomheder, frem for fokus på at opnå særlige faglige mål, fortæller uddannelsesleder Emil Van Es. 

Men en ting er det faglige. For der er også særlige sociale behov, der skal tages stilling til.

Selvom studieretningen er en del af VUC, der er voksenuddannelsescenter, og dermed ikke har til opgave at facilitere et typisk gymnasieungdomsliv, så er der store overvejelser om det sociale i klassen. 

- Mange af de unge kan komme med dårlige erfaringer med at arbejde sammen med andre, og det er noget af det, vi skal tage fat i med det samme. Ved at give dem faste grupper og at blive matchet med nogle, der tænker som dem, kan vi sørge for at de får en god oplevelse og blomstrer op, siger Emil Van Es. 

Må tvinge sig til at se reality for at passe ind

Det er vigtigt, at tilrettelægge uddannelsen med øje for andet end det faglige, lyder det fra psykolog Dea Franck. 

For de højt begavede er ofte "asynkrone" i deres udvikling, fortæller hun. For selvom de er langt fremme intelligensmæssigt, så er der andre områder, hvor de halter:

- De kan have svært ved den "eksekutive udvikling", som er evnen til at planlægge, men også til at kunne styre sig selv. 

- De kan simpelthen ville for mange ting. Og der er brug for en lærer, der kan understøtte dem og hjælpe dem i at planlægge.

Og modsat hvad mange skulle tro, så er de højt begavede ikke sociale analfabeter eller personer med autismespektrum-forstyrrelser. Ofte handler det bare om, at deres match med jævnaldrende ikke er særlig godt:

- Mange af mine unge klienter oplever, at de skal lægge låg på sig selv for at passe ind på normale uddannelser. De holder igen og vil gøre alt for ikke at skille sig ud. De ser realityprogrammer for at passe ind, selvom det slet ikke interesserer dem. 

- De tror, det bliver nemmere at være sig selv i gymnasiet, og hvis det ikke sker, så bliver de skuffede, fortæller Dea Franck. 

Der er ikke krav om intelligenstest for at blive optaget på den nye studieretning. Men på Frederiksberg VUC vil man holde screeningssamtaler for interesserede kandidater:

- Der er mange forskellige bud på, hvad der kræver at gå på uddannelsen, men vi tror, at man gennem samtaler kan få et godt indblik i, om de vil passe ind. Og så regner vi også med at en del af dem har noget med som kan bevise, de er højt begavede, i form af tidligere tests eller skoleforløb, siger Emil van Es.

Håb for nye generationer

Søren Walther håber, at studieretningen eksisterer, når hans egen søn skal tage en ungdomsuddannelse. Hans søn er nemlig - som han selv - også klogere end gennemsnittet. Lige nu går sønnen på Atheneskolen i tredje klasse.

- Det er vigtigt for mig, at han ikke får det som mig, så jeg håber, tilbuddet er ordentligt løbet i gang, når han engang skal i gymnasiet, siger han. 

Søren Walther kan ikke selv tage den nye studieretning, men han er faktisk selv begyndt at rette op på sin ungdoms fejlslagne uddannelsesforsøg. I 2020 begyndte han at tage HF enkeltfag ved siden af sit arbejde som IT-arkitekt. 

- Det gør jeg med det mål at læse videre. Jeg har ambitioner om at tage enkeltfag på universitetet i fysik, fortæller han. 

Det gør han, fordi han har brug for at blive yderligere udfordret. 

- Jeg har brug for at få fyldt mere på. og jeg har altid interesseret mig for fysik, og så tænkte jeg: Det er den vej, vi går, siger han. 

Det bliver dog en dyr fritidsinteresse. 

- Prisen for et enkeltfag på Niles Bohr-instituttet er på 6000-12000 kroner per semester. Men det er det værd, siger han.