I dag kan det synes som en selvfølgelighed, at isbjørnene kan svømme, girafferne løbe og elefanterne lege i de store, særlige anlæg i København Zoo.
Men dyrenes vilkår var nogle andre før i tiden - ligesom de løbende forbedres i takt med vores viden.
Vi kan altid blive bedre. Zoo er en kunstig virkelighed, men vi kan altid komme tættere og tættere på naturen
I anledningen af havens 159 års fødselsdag har man været i arkivet.
Og det er alt andet end kedeligt.
Her er nemlig billeder helt tilbage fra dengang, hvor en fransk sangerinde sagtens kunne få en tur på kamelen - i hvert fald hvis hun sås med den belgiske konge.
Arkivet indeholder en enorm bunke af materiale helt tilbage fra starten af 1900-tallet.
Det er på nuværende tidspunkt ikke åbent for offentligheden - men hvem ved? Måske det bliver en dag.
To tigerunger, en løveunge og en hundefar
I en video fra 60'erne forklarer den tidligere kendte professor Ingvald Lieberkind blandt andet med stor selvfølgelighed, hvorfor det er smart at en opbevare en tiger, en løve og en hund i samme bur.
- Hvis for eksempel en tigermor ikke har mælk nok, så tager man den herind. Så har man en hund, som samtidig tager sig af den. De går sammen og vokser sammen. De har det egentlig udmærket. De morer sig storartet, fortæller han.
- Hunden holder hele tiden orden på tingene. Hvis der bliver ballade, så farer den hen og bider den (tigeren, red.) i læben. Så er det i orden, lyder det fra Ingvald Lieberkind.
Han var i mange år en sand formidlingsguru, og forklaringen gav muligvis god mening dengang.
I dag ville man dog aldrig gøre det samme, forsikrer den videnskabelige direktør i København Zoo, Bengt Holst, til TV 2 Lorry.
Direktør: Billeder fortæller en vigtig historie
Der er flere årsager til, at det er en dårlig idé, at opbevare en tiger, en løve og en hund i samme bur, men videomaterialet skal ikke bare fordømmes, lyder det fra den videnskabelige direktør.
Vi kan nemlig lære af det i dag.
- Billederne viser jo en ændring i vores natursyn. Zoologisk Have er en spejling af samfundet på godt og ondt, kan man sige. Vi bygger oven på tidligere viden, og det har vi gjort siden 1859, siger Bengt Holst til TV 2 Lorry.
- I dag ville vi aldrig gøre sådan. For det første, fordi arterne ikke hører sammen. Vi ville fortælle en forkert historie om dem - altså at en hund og en løve lever sammen. Det er jo forkert, siger han og uddyber:
- For det andet fremkalder man også noget forkert i dyrene. Den interesse, som de viser for hinanden, ville de muligvis ikke vise for deres artfæller.
Fra glotur til oplevelse af natur
Arkivet indeholder ligeledes billeder af aber med bestik i hånden og tøj på overkroppen. En fornem gæst ridder på en kamel, og elefanterne får lov til at gå juleopvisning så sent som i 1971.
- Til en vis grad har man i mange år behandlet dyr som mennesker, hvilket er mangel på respekt for de fantastiske væsner, de hver især er. Hver eneste dyreart er unik og har deres helt egen historie at fortælle. Gør vi dem til mennesker, falder de helt igennem og bliver mere betragtet som klovne, siger Bengt Holst.
Men man gjorde det, fordi udgangspunktet var et andet:
- I dag kan vi se den virkelige verden hjemme (i tv og på internettet, red.), men dengang havde man ikke samme adgang til den virkelige verden. Man kom i Zoo for at se, hvordan et dyr så ud, og derfor kunne man have rovdyr i små bure, forklarer den videnskabelige direktør.
- Nu skal vi ikke vise deres udseende. Vi skal fortælle historien om, hvordan de lever, og hvor forskellige de er. Dyrene skal have udfordringer, som kan fremkalde deres naturlige klatreadfærd, forældreadfærd osv., siger han.
I fremtiden vil vi igen grine af i dag
Men kan man så regne med at dyrene i Zoo trives i dag, eller er vi blevet klogere igen om 30 år?
- Vi kan altid blive bedre. Zoo er en kunstig virkelighed, men vi kan altid komme tættere og tættere på naturen. Vi har ikke al den viden i dag, som er nødvendig, ligesom vi heller ikke havde for 50 år siden. Avlsresultaterne er dog blevet langt bedre, hvilket blandt andet skyldes, at vi har fået mere viden om, hvordan vi skaber de rigtige sociale flokke – og fordi vi i dag giver dem mulighed for at udfolde mest mulig naturlig adfærd, siger Bengt Holst.
Hvorfor skal jeg så alligevel fortsat købe mit årskort til Zoologisk Have?
- Det skal du, fordi det er en mulighed for at se dyrene udfolde sig så tæt på deres naturlige forhold, som de kan komme. Vi kan skabe den fascination omkring de her skabninger, der er forudsætningen for, at vi som mennesker tager ansvar for deres bevarelse. Og ved at købe et årskort, støtter du Zoologisk Haves arbejde med naturbevarelse derude, hvor dyrene lever i virkeligheden.
