Oversigt

Seneste nyt

Skoleelever evakueret efter melding om gaslugt

Skolen på Nyelandsvej på Frederiksberg er tirsdag formiddag blevet evakueret.

Det skriver både Københavns Politi og Hovedstadens Beredskab i en række opslag på Twitter. 

- Eleverne er netop blevet evakueret på grund af gaslugt i kælderen, skriver Københavns Politi og tilføjer, at episoden er under kontrol. 

Hovedstadens Beredskab oplyser, at man har konstateret et læk i stikledningen fra hovedledningen ind til skolen. Derfor skal der graves for stoppe lækagen.

Eleverne har efter evakueringen opholdt sig i Frederiksberg Centret. Men kort efter klokken 11.00 lyder meldingen fra Københavns Politi, at skolen er lukket resten af dagen. 

Grundet episoden er Nyelandsvej spærret for trafik fra Fasanvej mod Falkoner Allé. 

Ingen personer er kommet til skade i forbindelse med episoden.