Oversigt

Seneste nyt

Bortgået kvinde er fundet død i fjord

En kvinde er fundet død i Roskilde Fjord i Frederikssund ud for Færgelundsvej.

Det oplyser Nordsjællands Politi på Twitter.

Her skriver politiet, at "en person er bjerget op af vandet og efterfølgende erklæret død".

Kvinden, der er blevet fundet i vandet, var tidligere på dagen efterlyst, da hun havde forladt sit bosted, der også ligger i Frederikssund Kommune.

Oprindeligt oplyste politiet, at en større redningsaktion var indledt, fordi en person var gået gennem isen.

Både redningsdykkere, læge og ambulance blev aktiveret i aktionen, fremgik det af politiets opslag på Twitter.

De pårørende er nu underrettet, og politiet har ikke yderligere kommentarer.

Redningsdykkere skal hjælpe beredskabet.
Redningsdykkere skal hjælpe beredskabet.
Foto: Presse-fotos.dk