Der er stor mangel på håndværkere og andre faglærte.
Flere undersøgelser viser, at det vil koste Danmark dyrt, hvis der ikke kommer markant flere faglærte.
Da den nye regering blev præsenteret, var en af de ting Mette Frederiksen fremhævede da også, at regeringen vil sætte massivt ind for at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
- Hvad hvis vi dræber dem med stød?
Frederikssund Kommune er en af de kommuner i landet, der er allerbedst til at få de unge til at vælge en erhvervsuddannelse.
TV 2 Lorry har besøgt kommunen for at finde ud af, hvad det er, der virker i Frederikssund.
Kommunens direktør for Opvækst, Uddannelse og Kultur, Julie Becher forklarer:
- Det, der virker hos os, er, at vi har en række indsatser, hvor de unge får lov til at prøve det, der sker ude i virksomhederne fremfor bare at læse om det i en bog.
- Vi har for eksempel noget, der hedder "karriereagenter" for niendeklasserne, hvor de samarbejder med en virksomhed i fire dage. De besøger virksomheden og interviewer medarbejderne. Dermed får de et indblik i, hvordan det egentlig er at være i sådan en virksomhed, siger Julie Becher.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Løser virkelige problemer
TV 2 Lorry har ligeledes lagt vejen forbi MakerVærket, der er en anden af de indsatser, som kommunen har sat i værk for at hjælpe de unge med deres uddannelsesvalg.
Virksomheder, der har et problem, de har svært ved at løse, giver udfordringen til MakerVærket. MakerVærket faciliterer derefter en workshop, hvor folkeskoleelever kommer med et bud på, hvordan problemet kan løses.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Kloge rotter
Da TV 2 Lorry besøger MakerVærket, er fagkonsulent Stine Christensen i gang med at stille en opgave til eleverne i en niendeklasse.
Hun har fået opgaven af et rottebekæmpelsesfirma. De oplever, at deres rottefælder ikke er effektive nok og vil gerne have et bud på, hvordan man kunne lave en ny type rottefælder. Stine Christensen forklarer klassen:
- Rotter er ret kloge. De kan tale med hinanden og sige: "Den der skal du bare gå udenom." Derfor vil jeg gerne stille jer den udfordring, at I skal bygge en ny rotteælde, siger Stine Christensen.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Kan ikke finde folk
En af de virksomheder, der oplever manglen på faglærte, er entreprenørvirksomheden CG Jensen.
TV 2 Lorry møder CG Jensens CSR og Bæredygtighedschef, Poul-Erik Olsen, på den gamle posthusgrund på Vesterbro i København, hvor virksomheden er i gang med et stort byggeri af fem tårne.
CG Jensen har tit svært ved at skaffe de ansatte, de har brug for, forklarer Poul-Erik Olsen.
- Der kommer ikke nogen ansøgninger, når vi søger efter nogen. Det er simpelthen en flaskehals for at kunne komme derhen, hvor vi gerne vil, siger han.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Mangler 100.000
Flere undersøgelser viser, at vi kommer til at mangle op imod 100.000 faglærte i de kommende år, blandt andet fordi mange faglærte er på vej på pension.
Det er langt fra et nyt problem. En reform fra 2014 satte som mål, at 25 procent af alle unge skal vælge en erhvervssuddannelse. Trods det har tallet i flere år ligget omkring 20 procent.
Hos CG Jensen oplever man, at man må sige nej til opgaver, fordi man ikke kan få den nødvendige arbejdskraft.
- Vi vælger stort set dagligt tilbudssager fra, fordi vi ikke kan levere den kvalitet, vi gerne vil. Så bliver vi simpelthen nødt til at prioritere og sige nej tak, siger Poul-Erik Olsen.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Vil man kunne dræbe med stød?
Tilbage i MakerVærket er klassen blevet delt op i grupper på fire elever, som skal tale sammen om, hvordan de vil lave en rottefælde.
Derefter skal de lave en hurtig prototype i MakerVærkets mange værksteder. Her kan man arbejde i pap, træ, metal og andre materialer. TV 2 Lorry følger en gruppe med fire piger:
- Vi kunne måske dræbe rotterne med kemikalier? siger en af pigerne, imens en anden er gået i gang med at lave en skitse.
- De skal i hvert fald dø med det samme. Der skal ikke være nogen risiko for, at de ikke dør af det, siger en anden.
- Hvad hvis vi dræber dem med stød?, spørger en tredje.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Gør op med faste forestillinger
Der er meget, der tyder på, at Frederikssunds tætte samarbejde imellem skolerne og virksomhederne virker.¨
I Frederikssund vælger 28 procent af de unge en erhvervsuddannelse til. Det er markant over landsgennemsnittet på 20 procent - og der er endda også flere end de 25 procent, som altså er det officielle landsdækkende mål for, hvor mange der skal have en erhvervsuddannelse.
Ifølge Kommunens Opvækst-, Uddannelse- og Kulturdirektør giver de mange indsatser de unge såkaldte "aha-oplevelser".
- De unge siger ofte: "Jeg troede, det var kedeligt at være på en plastvirksomhed eller en stor transportvirksomhed. Nu har jeg været der og snakket med dem. Det er i virkeligheden super interessant", forklarer Julie Becher.
Hovedstadsområdet ligger i bund
Frederikssunds præstation bliver ikke mindre bemærkelsesværdig af, at Hovedstadsområdet ellers er det sted i landet, hvor allerflest vælger gymnasiet frem for erhvervsskolerne.
Det Nationale Center for Viden om Erhvervsuddannelser har i en ny undersøgelse inddelt kommunerne i kategorier efter, hvor gode eller dårlige de er til at lokke de unge ind på erhvervsuddannelserne.
Hele 22 ud af hovedstadsområdets 34 kommuner ligger i den allerdårligste kategori.
Ifølge Signe Tychsen, der er underdirektør i Dansk Industri, skyldes fravalget af erhvervsuddannelserne ofte manglende viden.
- Der er rigtig mange - både unge og forældre - der ikke rigtig ved, hvad det vil sige at være faglært i dagens Danmark. Der er mange, der ikke har kendskab til, hvad der sker i virksomhederne, og hvilken rivende udvikling der er i mange brancher.
Der er nok også mange, der synes, at det er lidt finere at gå i gymnasiet end at gå på en erhvervsskole, kan du forstå det?
- Jeg kan ikke forstå, at man synes, at det er finere. Men jeg ved godt, at mange har haft en forestilling om, at de skulle have en længere uddannelse end deres forældre. Men realiteten er, at mange af dem, der går i gymnasiet, ikke bruger uddannelse bagefter.
- Hvis man ser på dem, der er blevet studenter fem år efter, så er hver sjette ikke i gang med - eller har fået - en videregående uddannelse, uddyber Signe Tychsen.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Færre lange opgaver
Martin Lykke Sørensen er en af de unge fra Frederikssund, der har valgt en erhvervsuddannelse. Han er i lære som salgsassistent i herretøjsbutikken GS Store. For ham var det muligheden for at tage en stor del af uddannelsen på det rigtige arbejdsmarked, der trak.
- Det var, fordi jeg ikke var så meget til at sidde i skolen og lave lange opgaver. Jeg er mere til at komme ud i virksomheden og lave det praktiske, siger han, da TV 2 Lorry besøger ham i tøjbutikken.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Prototypen
Pigerne i gruppen er nu i gang med at lave deres prototype af en rottefælde. De arbejder med pap, ståltråd, papir og hønsenet. Stemningen er dybt koncentreret, imens de limer, klipper, bøjer og bukker.
- Kom nu, så bøjer vi, udbryder en af pigerne.
- Nej, hvor er den grim, siger en anden,
- Neej, den er fin, siger en tredje.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Finde det der passer
Stine Christensen er fagkonsulent i MakerVærket. Ifølge hende er opgaven især at hjælpe de unge med at finde ud af, hvilken uddannelsesvej der passer til den enkelte.
- Vores opgave er at gøre eleverne opmærksom på, at de bruger den viden, de allerede har. Vi trækker så den røde tråd til, hvad er det for nogle uddannelser, der ligger bag. Er det en smed? Eller er det en ingeniør?, siger hun.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Hjælper med at give klarhed
Sofie Segura Saxtorph er en af niendeklassepigerne. Hun har endnu ikke besluttet sig for, hvilken uddannelse hun vil have. Men hun oplever, at kommunens tiltag hjælper hende med at blive mere afklaret.
- Det selv at prøve det, det giver noget andet. Så ved man også, hvad der er for nogle opgaver, man kan få ude i virksomhederne, siger hun.
