Borgmestre i opråb: Vil ændre fartgrænser, men politiet siger nej

Som reglerne er i dag, er det i sidste ende politiet, der skal vurdere, om grænsen for trafikhastigheden skal sænkes. Det vil seks borgmestre have ændret på.

Borgmestrene i Rudersdal, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk, Hillerød, Allerød og Furesø kommuner har sendt et brev til transportminister Benny Engelbrecht (S), hvor de giver udtryk for deres frustration.

De vil have mere indflydelse på, hvor hurtigt man maksimalt må køre på vejene i deres kommuner.

Det skriver fagbladet Ingeniøren.

quote Vi kan godt tage ansvaret på os og stå for at vurdere, hvor det giver mening at ændre hastighedsgrænsen.

Morten Slotved (K), Borgmester, Hørsholm Kommune,

Som reglerne er i dag, er det i sidste ende politiet, der skal vurdere, om grænsen for trafikhastigheden skal sænkes, og borgmestrene oplever, at politiets vurdering ofte er, at det ikke kan lade sig gøre.

For eksempel har et politisk flertal i Furesø Kommune flere gange fået afslag på at sænke trafikhastigheden fra 80 til 60 kilometer i timen på Slangerupvejen, hvor flere beboere i området er generet af støjen fra bilerne.

- Det er brandærgerligt, fordi vi vil meget gerne imødekomme borgernes ønske om mindre støj og dermed lavere hastighed på Slangerupvejen, men vi kan ikke selv sætte hastighedsskilte op som kommune. Vi er nødt til at spørge politiet, og de siger nej, siger  borgmester i Furesø Kommune, Ole Bondo Christensen (S), til TV 2 Lorry.

Kompetencerne er i kommunerne

Nordsjællands Politi har begrundet afslaget med, at lovgivningen siger, at man ikke må sænke hastighedsgrænsen på en landevej, medmindre der er "væsentlige trafiksikkerhedsmæssige" årsager. Støjgener er ikke nok.

Ole Bondo Christensen så, ligesom borgmestrene i Rudersdal, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk, Hillerød og Allerød kommuner, gerne, at lovgivningen blev åbnet mere op, så det er muligt for politikerne at sænke hastighedsgrænsen flere steder.

Samtidig ønsker de, at politiet er mere lydhør overfor deres argumenter.

- Vi har kompetencerne i kommunerne. Vi kan godt tage ansvaret på os og stå for at vurdere, hvor det giver mening at ændre hastighedsgrænsen, siger borgmesteren i Hørsholm, Morten Slotved (K), til TV 2 Lorry.

I Hørsholm Kommune vil politikerne blandt andet gerne sænke farten på Usserød Kongevej. ikke på grund af støj, men fordi de oplever, at der er for mange trafikuheld.

Noget de også mærker i de lokale butikker.

- Der er desværre flere gange, vi har været ude og måtte assistere, hvor folk er blevet påkørt. Det har selvfølgelig været en ubehagelig oplevelse. De dage, hvor man fornemmer, at trafikken går rigtig stærkt, der tænker man kort, om børn og ældre er i sikkerhed, siger Charlotte Højer, der er butikschef i Lagkagehuset.

Lokalkendskabet skal med

Farten må dog heller ikke sænkes på Usserød Kongevej, lyder det fra politiet. Loven taler igen imod.

Politiet går jo ikke ind og tager politisk stilling til det her. De kigger på lovgivningen og data. Er det ikke rimeligt nok, at der er en objektiv vurdering?

- Jeg tror, det er vigtigt, vi får lokalkendskabet med. Det er jo kommunen og politikeren, der ved, hvad der sker i vores by, siger Morten Slotved.

I flere af Danmarks nabolande er det praksis, at kommunerne tager ansvaret for hastigheden på vejene, skriver fagbladet Ingeniøren.

- Jeg tror på, at kommunerne har fået så mange kompetencer, og at vi er blevet så store, at det her ansvar kan vi godt tage på os. Vi kan godt stå for at vurdere, hvor det giver mening at sænke og ændre på hastigheden, siger Morten Slotved.

Spænder ben for mål om CO2-neutralitet 

Det er dog ikke kun i Nordsjælland, man ønsker at sænke farten. Også i Købnehavns Kommune har man årevis forsøgt at sænke farten på flere veje men uden held.

- Det er rigtig sjældent, vi får lov til at lave hastighedsnedsættelser, og det er ofte, at politiet ender med at sige nej, når vi søger om det, siger teknik- og miljøborgmester i København, Ninna Hedeager Olsen (EL).

Det er flere forskellige teknik- og miljøborgmestre i Københavns Kommune, der siden 2017 har forsøgt at få ændret praksis, men altså forgæves.

Og det har store konsekvenser, mener Ninna Hedeager Olsen:

- Den manglende mulighed for at lave hastighedsnedsættelser, det er en af de væsentligste    forhindringer, vi støder på, når vi skal nå vores mål om at blive CO2-neutral i 2025, siger hun.

Det har fredag ikke været muligt at få en kommentar fra hverken politiet eller transportministeren om sagen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik