ANMELDELSER: Tre af torsdagens fedeste Roskilde-koncerter - én hev seks stjerner hjem

På Roskilde Festivals anden musikdag skilte tre koncerter sig ud ved at være exceptionelt gode. Læs anmeldelserne her.

Torsdagen på Roskilde Festival bød på et væld af fantastiske koncerter.

TV 2 Lorry har lokket GAFFA til at samle et udvalg af anmeldelser af de allerbedste koncerter - heriblandt gav anmelderne seks stjerner til en enkelt koncert.

Udover de nedenstående udvalgte, så fyrede Bruno Mars den af på Orange Scene. Den optræden trak fire stjerner hos GAFFA's anmeldere. Læs hele den anmeldelse her.

Nedenfor kan du se anmeldelser af koncerter med Stormzy, Stone Sour og Chelsea Wolfe. 

1, 2, 3... DØ!

Stormzy - Arena - Roskilde Festival 2018 

6 stjerner

Rapperen træder ind med ”First Things First” og ”Cold” som startskuddet. Og det må forstås nu, at stormen ikke skal forstås abstrakt.

Tværtimod har moshpit-kulturen forladt metalscenen, da den trods vedligeholdelse mister temperament af de alt for velmenende drenge og piger i store læderjakker og lange garn. Mosh’en i rappen har i kontrast destruktiv karakter. Og ”Cold” viser det på skønneste vis. 

Læs hele anmeldelelsen her.

 
 
Foto: Ólafur Steinar - Ritzau Scanpix

Stone Sour spiller fabelagtig, umaskeret rock

Stone Sour, Roskilde Festival, Arena

5 stjerner 

Den absolutte stjerne er Corey Taylor. Ja, ham der også er forsanger i det brutale, maskerede foretagende Slipknot. De fleste af os, som var der, vil næppe vil glemme Slipknots vanvittige koncert i 2013 på Roskildes Orange Scene med ild, masker og de mest sindssyge moshpits og æren af at blive kaldt ”motherfuckers” et utal af gange.

Anderledes venligt er Stone Sour som noget helt andet og umaskeret, rendyrket metalrock, der uprætentiøst leverer en rendyrket vare uden at være noget andet og mere end det giver sig ud for.

Læs hele anmeldelsen her. 

 
 
Foto: Jonathan Nothlev - GAFFA

Slæbt ud af mørket og ind i lyset

Chelsea Wolfe, Roskilde Festival, Pavillion

5 stjerner

De tunge, langsomme droner smadrer én lige i mellemgulvet, og Wolfes stemme er det ene sekund som en hviskende horror-skurk og de næste sekund som en skrigende harpy.

Især på den afsluttende ”Scrape”, den blodige ”Feral Love” og den altid smadrende ”Carrion Flowers” står Wolfes stemme som det naturlige midtpunkt, mens bandet lader de tonstunge breaks (især på sidstnævnte sang) falde som bomber fra en kulsort sky. 

Læs hele anmeldelsen her.

 
 
Foto: Torben Christensen - Ritzau Scanpix

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik