Claus laver demo mod spildevand i Øresund: "Det gør ondt i hjertet"

Claus Fredskild Madsen har arrangeret en demonstration imod den planlagte udpumpning af spildevand i Øresund. Den finder sted i dag, søndag, kl. 17.

- Som borger, bruger af havet og ikke mindst som far kan jeg ikke bare lade dette ske. 

Claus Fredskild Madsen fra Gentofte, er som så mange andre borgere, rystede over den planlagte udledning af 290.000 kubikmeter spildevand i Øresund. 

- Jeg kan ikke bare se til, at al dette beskidte spildevand udledes i havet. Jeg måtte gøre noget, siger han til TV 2 Lorry, 

Claus Fredskild Madsen er selv surfer og har nærmest saltvand i årene. 

- I går underviste jeg en gruppe børn og unge i SUP-yoga, (yoga udført på et SUP-board, red.) og jeg kunne bare mærke, at jeg var så ked af det. Ked af kommunernes planer om at forurene vandet. Det gjorde ondt i hjertet. Så jeg måtte gøre noget. 

Der må være en anden løsning end havet
Og derfor valgte Claus Fredskild Madsen, at arrangere en demonstration, så man som borger kan vise ens utilfredshed med beslutningen. 

quote Det gjorde ondt i hjertet. Så jeg måtte gøre noget. 

Claus Fredskild Madsen, arrangør

- Jeg har ikke løsningen på spildevandsproblemet, men jeg er sikke på, at der er en anden løsning og en bedre løsning end at forurene vores have på denne måde. 

- Det er helt uacceptabelt, lyder det fra den nyslåede demonstrationsarrangør. 

Fakta om demonstationen

Sted: Skovshoved Havn, Charlottenlund - ved tankstationen. 
 

Tid: Søndag kl. 17-19.

Se mere på linket her. 

- Det er min første demonstration. Jeg har aldrig prøvet at arrangere sådan noget før. Og jeg havde slet ikke regnet med så stor en opmærksomhed. Det er under et døgn siden, jeg satte det i gang. 

I skrivende stund har næsten 400 personer på Facebook vist interesse for at deltage i søndagens demonstration. Se mere på linket her. 

- Jeg håber, at der komme en god debat og dette bliver stoppet.

- Det kan godt være, at vi ikke får stoppet spildevandet denne gang og det så bliver udledt i morgen. Men så er det vigtigt, at det ikke sker igen, siger Claus Fredskild Madsen.

- Det er ikke spørgsmål om, at der ikke er andre løsninger på dette spildevandsproblem, det koster bare nogle flere penge. Og der må man tænke mere på naturen og miljøet end på pengene. 

Voksende kritik af spildevandsudledning i Øresund. Nu har kritikken også bredt sig til Sverige.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik