Her er historien om, hvorfor Gentofte endte som landets rigeste kommune, og Ishøj ikke gjorde

I hovedstadsområdet ligger to kommuner, som har mere til fælles, end du måske går rundt og tror. 

I begge kommuner finder du et kunstmuseum, en dyrepark, en S-togsstation, en motorvej, en strand og et havneområde. 

De ligger begge tæt på København og har en attraktiv placering ud til vandet. Kommunerne har endda begge en strandvej - den ene dog mere kendt end den anden. 

Og så er de præcis lige store - begge på omkring 26 kvadratkilometer. 

Men her begynder lighederne at indsnævre sig.

Den ene kommune er konservativ. Den anden er socialdemokratisk.

Og særligt på ét punkt kunne de to kommuner ikke være længere fra hinanden:

I den ene kommune tjener indbyggerne nemlig i gennemsnit mere end dobbelt så meget som indbyggerne i den anden kommune. 

Den ene kommune er Gentofte. Den anden er Ishøj.

Højeste ulighed nogensinde

Nye kommunetal fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd - viser, at der blot er 25 kilometer mellem den rigeste og fattigste kommune i Region Hovedstaden. 

I Gentofte Kommune tjener den gennemsnitlige borger 747.000 kroner om året før skat, hvilket er den højeste gennemsnitlige indkomst i hele Danmark. 

Samtidig har Ishøj Kommune en gennemsnitlig personlig indkomst på 317.000 kroner om året før skat og er dermed den sjette fattigste kommune i Danmark, kun overgået af Lolland og de mindste øer.

(Artiklen fortsætter efter tabellen.)

Ifølge en række eksperter er der en helt særlig årsag til, at beboerne i Gentofte og Ishøj kommuner er endt med at have en så forskellig økonomi. 

Men det vender vi tilbage til. 

Først skal vi forstå, hvorfor denne forskel er interessant at se nærmere på netop nu. 

Forskellen på rig og fattig i Danmark har nemlig været stigende i mange år, og i 2022 slår den rekord.

Danmarks Statistik har aldrig målt så høj en økonomisk ulighed, siden de begyndte at måle på den tilbage i 1987. 

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)

Dykker man ned i tallene på VIVE's kommunekort, står det klart, at det i høj grad er landets i forvejen rigeste kommuner, der er blevet endnu rigere.

Den gennemsnitlige indkomst i Gentofte Kommune er steget med hele 20 procent siden 2017. 

Det er markant mere end i resten af landets kommuner, og i særdeleshed mere end Ishøj, hvis indkomst kun er steget med seks procent i samme periode. 

Her er den mulige forklaring, at flere borgere i Gentofte har formuer, der har fået et højere afkast, ligesom mange har oplevet en lønfremgang. 

Det forklarer Ulrik Beck, cheføkonom i tænketanken Kraka. 

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)

Samtidig har Ishøj flere borgere på overførselsindkomst som kontanthjælp, dagpenge og førtidspension, og de indkomster er de senere år blevet reguleret med en lavere sats. 

Men grunden til, at borgerne i de to kommuner har fordelt sig sådan, hele roden til, at Gentofte Kommune i dag er mere end dobbelt så rig som Ishøj Kommune, kan forklares med ét ord. 

Boligsammensætning.

Det fortæller både samfundsforsker på Roskilde Universitet, Bent Greve, og Kurt Houlberg, professor i statskundskab hos VIVE og en af forfatterne bag notatet om kommunernes ulighed. 

(Artiklen  fortsætter efter billedet.)

- Hvis du er en lavindkomstfamilie, har du ikke råd til at bo i Gentofte. Sådan har det været i ganske mange år. Og derfor bliver boligmarkedets indretning selvforstærkende i forhold til at fastholde sådan et billede, siger Bent Greve.

Kurt Houlberg forklarer, at Ishøj Kommune har mange almennyttige boliger, hvis lave huslejer tiltrækker de, der ikke har så høj en indtægt. 

Samtidig bliver landets rigeste tiltrukket af Gentoftes store, rummelige villaer. 

Det er dermed de beslutninger om boligbyggerier, de to kommuner har truffet de seneste mange hundrede år, der i dag er med til at bestemme, at den ene kommune er mere end dobbelt så rig som den anden. 

Et sommerhus ud til vandet

Gentofte Kommune har været velhavende siden midten af 1700-tallet, da en række rige købmænd og embedsmænd begyndte at opføre landsteder langs kysten.

Landstederne ville de besøge henover sommeren for at komme væk fra Københavns snavs og støj og i stedet kunne boltre sig i det grønne. 

Det var en luksus, som det fremvoksende borgerskab pludselig havde fået penge til. Førhen var det kun forbeholdt adelen. 

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

I begyndelsen af 1900-tallet gik kommunen fra at være et sommerhusområde til at blive villakommune beboet af familier, der ønskede at være tæt på både hovedstaden og naturen. 

Ifølge Gentofte Kommunes borgmester, Michael Fenger (K), er det i høj grad de beslutninger, der blev truffet dengang, som i dag præger kommunen. 

- Det er klart, at hvis man har været en velhavende kommune i mange år, så har forgængerne truffet nogle gode, fornuftige beslutninger, som har gjort, at man er blevet ved med at være en attraktiv kommune, siger han til TV 2 Kosmopol: 

- Hvis de i stedet havde bygget almene boliger, som var billigere, havde det tiltrukket nogle andre mennesker. Beslutninger betyder noget. 

Et socialt ansvar

Ishøj Kommune har en noget anden historie. 

I 1800-tallet var det en landkommune med små landsbysamfund. Befolkningsvæksten tog først for alvor fart i forbindelse med Køge Bugt-planen i 1960'erne, som skulle sikre boliger til 150.000 mennesker tæt på København. 

Her steg en stor mængde almennyttige boliger op fra jorden.

Udbygningen gjorde, at befolkningstallet i Ishøj Kommune steg fra nogle få tusinde til mere end 20.000 mennesker i løbet af nogle år. 

- Ishøj løfter et ansvar for at stille boliger til rådighed for borgere i hovedstadsområdet, som ikke har så meget på kistebunden, og det er fordi, vi i tidernes morgen gik ind og tog det ansvar, siger Merete Amdisen (S), borgmester i Ishøj Kommune, til TV 2 Kosmopol: 

- Så på den måde tænker jeg også, at boligsammensætningen er bestemmende for, hvilken type borgere, der flytter dertil. Og her i Ishøj har vi i høj grad bygget almene boliger, der også er til at betale, selvom man ikke har en fyrstelig gage.  

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)

Merete Amdisen ser derfor også uligheden mellem kommunerne som et udtryk for, at det ikke var alle, der dengang tog det sociale ansvar. 

- Det er jo nemt at drive en kommune, hvis alle dem, der bor i ens kommune har en gennemsnitsindkomst på den anden side af 700.000. Vores forudsætninger er nogle andre, siger hun.

Hun synes, at det er problematisk, at uligheden i samfundet stiger. Men der sker flere ting i kommunen, der peger på, at udviklingen er på rette vej, fortæller hun. 

- Traditionelt set har vi altid haft en højere ledighed end i resten af landet. Men nu er den faldet med 0,7 procentpoint i 2022 og er dermed historisk lav, siger hun: 

- Det er vigtigt for mig, at flere og flere af vores borgere får fast tilknytning til arbejdsmarkedet. 

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Samtidig har kommunen stor fokus på uddannelse, så kommunens børn i de kommende generationer kan klare sig lidt bedre gennem uddannelsessystemet, så de kan få nogle af de højtlønnede jobs, som Gentoftes børn har fået i årtier. 

- En god, socialdemokratisk tanke har jo altid været, at man skal uddanne sig ud af fattigdom. Og i 2022 lå Ishøj helt i top blandt kommuner med den bedste løfteevne i folkeskolen, siger Merete Amdisen. 

Ikke nogen fattigrøve

På mange måder er Ishøj Kommune stadig det landsbyfællesskab, det var engang, mener Merete Amdisen. 

- Der er en solidaritetsfølelse af, at vi står i samme båd og tager os af vores egne. I gamle dage var det også landsbyen, der tog sig af de svageste, og her er vi bare en landsby af lidt større dimensioner, men vi hjælper stadig hinanden og har stor omsorg for hinanden, siger hun. 

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Ishøj-borgerne er et stolt folkefærd, fortæller Merete Amdisen.

- Jeg tror ikke, der er nogen, der tænker på sig selv som en fattigrøv. Jeg tror, at de fleste borgere er ret stolte af at klare sig selv, siger hun:

- Jeg er helt på det rene med, at nogle er pressede, men jeg tror, det er lidt en Vestegnsting, at man klarer sig på trods.

Guldhaner på badeværelset

Borgmester Michael Fenger beskriver Gentofte-borgerne som "grundlæggende ordentlige mennesker, som respekterer andre og er meget rummelige". 

- Men jeg ved godt, det ikke er vores image, tilføjer han. 

Da Michael Fengers yngste søn gik på handelsgymnasium i København, blev han spurgt, om det var rigtigt, at de havde guldhaner ude i Gentofte. 

- Der er mange, der har en oplevelse af, at Gentofte-borgerne er nogle snobber, og at de er meget velhavende. Men den typiske borger i Gentofte er ligesom alle mulige andre borgere i alle mulige andre kommuner, siger han. 

Michael Fenger medgiver, at kommunen har landets højeste gennemsnitlige indkomst. Men det er ikke retvisende, mener han. 

Ifølge Michael Fenger er tallet så højt, fordi 20 procent af kommunens borgere trækker gennemsnittet op. 

- Det er derfor, vi brokker os over udligningssystemet, siger han: 

- Jeg synes ikke, det er rimeligt, at hver gang, der skal findes penge til udligning, er det Gentoftes borgere, der skal betale mere. Det kan jeg ikke se fornuften i. 

Synes du, at ulighed er et problem?

- Nej, generelt synes jeg ikke. Jeg synes, at ulighed er et problem, hvis vi ikke alle sammen får glæde af den vækst, vi har i vores økonomi. Når samfundet bliver rigere, skal vi alle sammen blive rigere. Men så vil der selvfølgelig være nogen, der bliver rigere end andre, og det synes jeg er fint, siger Michael Fenger.