Oversigt

Seneste nyt

Josefine reddede 12-årige Theos liv - nu vinder hun pris for sin indsats

21-årige Josefine Schubart Haabegaard reddede i december 2021 12-årige Theo Skovbro-Grønvalls liv. Nu har hun vundet prisen som Årets Førstehjælper 2023, der uddeles af Røde Kors i samarbejde med Aleris Hospitaler.

Det oplyser Røde Kors og Go' Morgen Danmark på Facebook.

Hun blev overrasket med prisen i Go' Morgen Danmark af generalsekretær Anders Ladekarl.

Josefine Schubart Haabegaard udførte livreddende førstehjælp på Theo Skovbro-Grønvalls., da han faldt om under en basketball-kamp i Gentoftehallen.

Samtidig instruerede hun sine omgivelser i at tilkalde ambulance og hjertestarter.

- Det er overvældende følelse, at man har haft en indflydelse på et andet menneskes liv. Jeg føler bestemt en stolthed og har også fået enormt meget ros – også fra folk, jeg ikke kender så godt, men som var til stede i hallen og overværede det hele, har hun sagt til TV 2 Kosmopol.