Nordsjælland ramt af indbrudsbølge i dyre biler

Nordsjællands Politi mellem den 1. og 4. december modtaget ikke mindre end 30 anmeldelser om bilindbrud.

I løbet af de første dage i december har Nordsjællands Politi modtaget ikke mindre end 30 anmeldelser om indbrud i dyre biler rundt om i Nordsjælland.

quote Tyvene kører rundt og rekognoscerer områderne og slår også til i private indkørsler

Henrik Sejer, politikommissær, Nordsjællands Politi

Anmeldelserne er fordelt ud på otte kommuner, og på trods af, at bilindbrud ikke er en sjælden ting, så kommer de mange sager siden den 1. december bag på politikommissær Henrik Sejer.

- Det er ikke så usædvanligt, at vi har mange indbrud i biler, men 30 sager på så få dage er alligevel et rigtigt højt tal, siger han til TV 2 Lorry.

Man har en stærk formodning af, at det er de samme gerningsmænd, der er på spil lige fra Gentofte til Gribskov.

30 bilindbrud på få dage

Antal anmeldelser om tyveri fra personbil modtaget af Nordsjællands Politi fra den 1. december 2018 til den 4. december 2018 klokken 09.00

 

Gentofte: 10
Hillerød: 9
Rudersdal: 5
Furesø: 2
Lyngby-Taarbæk: 1
Fredensborg: 1
Hørsholm: 1
Gribskov: 1

- Når vi ser sådan en bølge, kunne det godt tyde på, at det er den samme gruppe, der står bag. Også når man ser på måden, hvordan indbruddene er sket. Det er nogle kontante typer, som smadrer en rude og tager, hvad de skal bruge, siger Henrik Sejer.

Går efter dyre bilmærker

Gerningsmændene går konsekvent efter dyre bilmærker som Mercedes, BMW og Audi, hvor de går målrettet efter navigationsanlæg og bilerne rat, mens der i nogle få tilfælde ”kun” er stjålet løse genstande fra bilernes kabiner, fortæller politikommissæren.

- Det er ikke ting, man typisk ser blive solgt videre i Danmark, så vi arbejder ud fra den formodning om, at det er udlændinge, der står bag de mange indbrud, siger Henrik Sejer.

Politiet har ikke konkrete spor at arbejde ud fra, men de undersøger stadig de seneste gerningssteder for fingeraftryk og dna.

- Vi tager det ganske alvorligt, og det er også til stor gene for de berørte borgere, som pludselig står med omkostningstunge bilskader. Som borger kan man prøve at være opmærksom på, hvor man parkerer, men tyvene kører rundt og rekognoscerer områderne og slår også til i private indkørsler, siger Henrik Sejer.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik