Patrick Brenton bor i Danmarks rigeste kommune.
Med sin kone og deres tre børn har han slået sig ned i en to etagers palævilla på en villavej i Gentofte.
- Vi ser ikke os selv som rige, men statistisk set kan jeg jo godt se, at vi er top én procent, siger Patrick Brenton til TV 2 Lorry:
- Men mit selvbillede er, at vi er en ganske almindelig familie, der har været heldige med at købe på det rigtige tidspunkt, og på grund af nogle valg, vi har truffet. Det gør os hverken bedre eller dårligere end alle mulige andre.
Nye kommunetal fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd - viser, at borgerne i Gentofte Kommune har en gennemsnitlig indkomst 747.000 kroner om året før skat, hvilket er den højeste gennemsnitlige indkomst, ikke bare i Region Hovedstaden, men i hele Danmark.
Blot 25 kilometer derfra ligger Ishøj Kommune, der med en gennemsnitlig personlig indkomst på 317.000 kroner om året før skat er den fattigste i Region Hovedstaden.
Ifølge en række eksperter er det i høj grad kommunernes boligsammensætning, der gør, at de to kommuner - der er lige store, begge ligger tæt på København og ud til vandet - er endt med at blive så forskellige hvad angår økonomi.
TV 2 Lorry dykker i en artikelserie ned i kommunernes historie og undersøger, hvad kommunernes beboere tænker om den økonomiske forskel.
Dette er historien om Gentofte.
Hvor er hesten?
Patrick Brentons første møde med Gentofte, var da han som teenager flyttede til kommunen med sine forældre fra Østerbro.
- Det var noget af et kulturchok. Jeg kom fra en rimelig skole inde i byen, hvor jeg var rockstjernen, til en skole herude, hvor jeg faldt helt igennem, fordi niveauet var meget højere, fortæller han.
Særligt et minde fra gymnasietiden står klart i hans erindring. Han var kommet i skole i en polotrøje, da en klassekammerat kiggede på ham og spurgte: "Hvor er hesten henne?".
- Jeg forstod det ikke, så jeg måtte spørge, hvad det betød. Derefter tog jeg med mine forældre i genbrugsbutikker for at finde Ralph Lauren-poloer, fortæller Patrick Brenton.
Som voksen rykkede han selv til kommunen, denne gang med sin voksende familie, da de havde brug for en græsplæne. Og så var det smart at have bedsteforældrene lige i nærheden, fortæller han.
Patrick Brenton mener ikke, at han er født med en guldske i munden. Hans forældre kom til Danmark fra Polen i 1960'erne og har vægtet uddannelse og flittighed højt. Hans kone, Frederikke Christoffersen, kommer fra en ganske almindelig arbejderfamilie i Sorø.
- Vi har lært hjemmefra, at man skal arbejde hårdt, hvis man vil opnå noget, siger Patrick Brenton.
Selv arbejder han med økonomi i et amerikansk it-firma, mens Frederikke Christoffersen arbejder med marketing i et biotek-firma.
- På den front er vi meget traditionelle, vi er begge gået den klassiske CBS-vej (Copenhagen Business School, red.), siger han.
Som i Matador
Der er mange som Patrick Brentons familie på hans villavej, oplever han. Familier, der har fået friværdi i lejligheder inde fra København, som har fået nogle børn og nu mangler soveværelser og en have.
- Det er uddannede mennesker, der arbejder i funktionærjobs og opefter, siger han.
Men der er også andre typer i kommunen, oplever han.
Der er den ældre generation, det "gamle Gentofte", hvor efternavnet stadig har betydning, næsten som i Matador, fortæller han.
- Jo tættere, du kommer på Strandvejen, jo flere af dem ser du, siger Patrick Brenton.
Og så er der dem, der i høj grad identificerer sig med overklassen. Og det er paradoksalt nok dem, der oftest har mindst på kistebunden, oplever han.
- Det er meget vigtigt for dem, at alt skal stå snorlige. De skal have den rigtige bil og det rigtige hus, siger han.
Der er dermed bestemt sandhed i de fordomme om Gentofte-borgere, Patrick Brenton møder, fortæller han.
- Folk tænker, at her er snobbet og fint, og at vi er en stokkonservativ kommune, hvor alle er mest bekymrede om top- og ejendomsskat. Men det er der også en grund til. Kommunen har været i konservative hænder, jeg ved ikke hvor længe, og folk herude er ressourcestærke, siger han.
Amerikanske tilstande
Patrick Brenton er ærgerlig over, at forskellen mellem rig og fattig de senere år er steget. Det går den forkerte vej, mener han.
- Ulighed og polarisering er dårligt for alle. Hele samfundet bliver dårligere. Jeg har ikke noget imod at bidrage mere, så længe uligheden ikke stiger. Vi må ikke få amerikanske tilstande, siger han.
Han tænker, at der trods alt er mange ligheder mellem familier som hans egen i Gentofte og familier i Ishøj, selvom det økonomiske udgangspunkt er forskelligt.
I hans familie fylder logistik meget. Arbejde og børnefamilie skal gå op, og sådan tænker han også, det er i hjem med andre kår.
Både Patrick Brenton og Frederikke Christoffersen har lange arbejdsdage, og derudover træner de ofte i et fitnesscenter, ligesom deres tre børn, Martha, Theo og Ellen, går til dansegymnastik, kor, svømning, fodbold og basket.
Forskellen er nok bare, tænker han, og de i deres familie har et mere fleksibelt arbejdsliv, end man har, hvis ens arbejde er fysisk forankret et sted.
- Vi er jo teknisk set på arbejde, så længe vi har telefonen med os, siger Patrick Brenton.
Sådan er det ikke, hvis man er buschauffør eller rengøringsassistent.
Cafe latte-moren
Han forestiller sig samtidig, at borgerne i Ishøj Kommune ikke har samme adgang til gode og sunde råvarer. Selv benytter de ofte måltidskasser til aftensmad.
Hvad tror du, de får at spise i Ishøj?
- Jeg tænker, at de i højere grad spiser simple retter som pasta og kødsovs eller hurtige løsninger som frysepizza og mikrobølgemad, siger Patrick Brenton:
- Men vi kan også lave pasta og nuggets, så helt hellige er vi ikke. Nogle gange skal tingene bare gå hurtigt, siger han.
Samtidig prioriterer familien at rejse på ferie. Det sker flere gange om året, at de tager en tur til udlandet. Senest var de på luksusresort i Tjekkiet, og til påske skal de til Mauritius. Og så er de som regel i Dubai en-to gange om året, da de kender nogen dernede.
Noget, den gennemsnitlige Ishøjborger nok ikke har råd til, tænker de.
- Men vi har også været på camping på Stevns, indskyder Patrick Brenton, inden han bliver afbrudt af sin kone:
- Ja, og det gør vi aldrig igen, siger Frederikke Christoffersen og griner:
- Jeg blev stoppet på legepladsen og kaldt "cafe latte-moren" af en anden forælder, fordi jeg rendte rund med en cafe latte-kop og sutsko fra Hotel Hilton i Dubai. Vi passede ikke rigtig ind.
