Lokale redder julehyggen med alternativ julebelysning

Lokale ildsjæle har fundet et grønnere alternativ julebelysning, efter kommunen har valgt ikke at tænde den traditionelle pynt i Søborg Hovedgade i Søborg.

Det bliver alligevel jul i Gladsaxe Kommune i år. 

Eller der kommer i hvert fald julelys, men ikke på den traditionelle måde. 

Flere kommuner har valgt at skrue ned for julebelysningen, mens tre kommuner Gladsaxe, Glostrup og Hørsholm har slukket helt for de lysende pærer. 

Men nu har frivillige kræfter sørget for, at der nok skal blive spredt lysende julestemning i gaderne i Gladsaxe alligevel.

Selvom den sædvanlige julebelysning ikke kommer op i Søborg Hovedgade, har lokale erhvervsdrivende fundet på en alternativ løsning med solcelledrevet lyskæder. 

Hjælp fra kommunal pulje

Med hjælp fra 10 elever fra to-sprogsklassen på GXU - Gladsaxe 10. Klasse og Ungdomsskole, fik indehavere og personale fra forretninger på Søborg Hovedgade hængt lyskæderne op i flagstænger på gaden. Flagstængerne har Gladsaxe Kommune stillet op til formålet.

Gladsaxe Kommunens erhvervsplaymaker Andreas Fatum fortæller, at kommunen havde lavet en pulje, der kunne søges hvis man havde et alternativ forslag til almindelig eldrevet julebelysning.

- En af butikkerne 'Erle Perle Børn' kom med forslaget om at sætte solcelledrevne lyskæder op i stedet. Så lavede vi en aftale med Gladsaxe Kommune om at opsætte flagstænger i gåden, siger han. 

quote Det er fedt for de unge, når de bliver flettet ind i lokallivet i deres område

Andreas Fatum, erhvervsplaymaker i Gladsaxe Kommune

10. klasser tog opgaven på sig

Andreas Fatum koordinerede indsatsen omkring eleverne fra to-sprogsklassen, som har ophav så forskellige steder som Nigeria, Iran og Ukraine.

- Den umiddelbare reaktion var, at det var fedt at skulle laves noget uden for klasseværelset. Det var ganske tydeligt, at de lavede en rollefordeling ret hurtigt. En instruerede, nogle snoede lysene om flagstængerne og nogle bar kasser og rullede ledninger ud. De havde det rigtig sjovt, siger han til TV 2 Lorry. 

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Elever fra to-sprogsklassen på GXU - Gladsaxe 10. Klasse og Ungdomsskole hjælpes ad med at få de solcelledrevne lyskæder op at hænge.
Elever fra to-sprogsklassen på GXU - Gladsaxe 10. Klasse og Ungdomsskole hjælpes ad med at få de solcelledrevne lyskæder op at hænge.
Foto: Andreas Fatum

På trods af de noget overskyede og regndryppende timer fik de 10 unge sodavand på turen, og der røg også lidt i klassekassen:

- Det er fedt for de unge, når de bliver flettet ind i lokallivet i deres område. Og så fik de et tilskud til klassekassen, så de kan komme ud og bowle eller noget lignende en dag, siger Andreas Fatum. 

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Andreas Fatum med holdet af lokale erhvervsdrivende og 10. klasser der i nogle timer satte solcelledrevne lys op i Søborg Hovedgade.
Andreas Fatum med holdet af lokale erhvervsdrivende og 10. klasser der i nogle timer satte solcelledrevne lys op i Søborg Hovedgade.
Foto: Andreas Fatum

Lyskæderne er nu oppe og samler strøm i løbet af dagen, og tænder automatisk om eftermiddagen.

I en rundspørge har TV 2 Lorry undersøgt, om kommunerne i hovedstadsområdet har valgt at spare på julebelysningen i år. Du kan se, hvad de forskellige kommuner har valgt at gøre, her. 

Lokale erhvervsdrivende og 10 elever fra 10. klasse i Gladsaxe hjalp hinanden med at sætte solcelledrevne lys op i Søborg Hovedgade.
Lokale erhvervsdrivende og 10 elever fra 10. klasse i Gladsaxe hjalp hinanden med at sætte solcelledrevne lys op i Søborg Hovedgade.
Foto: Andreas Fatum

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik