Nichlas’ onkel kickstartede smart idé – nu har den reduceret madspild med 190.000 kilo

To krebinetter, lidt sovs, mindst fem kartofler og et touch grøn salat 'on the side' - bare for øjets skyld.

Det er virkeligheden for mange i arbejdsstyrken, når de fem gange om ugen står i kantinen ved frokosttid. 

Men virkeligheden forholder sig også sådan, at meget af den mad, der bliver lavet i virksomhedskantiner, ender i skraldespanden. Særligt når det drejer sig om buffetservering, hvor maven ofte bliver mæt før øjet.

Miljøministeriet anslår, at kantiner landet over har et madspild på 10.000 ton.

Og lægger man de 20.000 ton oven i madspildshatten, som danske institutioner og storkøkkener står for, kan man selv regne det ud: Der er meget mad, der kunne have været spist, men som ender i bioaffaldsposen. 

Men nu har to unge iværksættere fundet et bud på en løsning. Den gemmer sig i samspillet mellem teknologi og statistik. 

Plejecentret Egegården til kamp for mindre spild

Modsat mange fitnessfolk og kalorietællere, vejer de på Plejecenteret Egegården i Gladsaxe deres mad, efter de har spist.

Det gør de, for at få indblik i hvor meget mad der bliver smidt ud, og hvilke retter der er mest - og mindst - populære.

For det kan ifølge Dorthe Dybro, der er serviceleder i Plejecenteret Egegården i Gladsaxe, være en svær opgave at købe mad ind til 130 beboere, der har hver sin smag.

- Her på plejecenteret er aldersspændet mellem 60 og 102 år. Alle med hver sin livret og idé om, hvad et godt måltid er. Derfor handler det virkelig om at lytte til beboerne. Og så drejer det sig om, at vi som personale arbejder sammen. For når man står nede i et centralkøkken, hører man ikke, hvad der sker til måltiderne, siger hun. 

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)

Problemets kerne

Selve udfordringen, det nye madspildskoncept løser, er, at maden bliver lavet et sted - det kunne være i et storkøkken - og smidt ud et andet.

Det andet sted kunne være på Plejecentret Egegården, men det kan også være andre institutioner, plejehjem eller kantiner i virksomheder. 

Indtil videre har de kokke, der har lavet maden i centralkøkkenet, ikke vidst, hvor meget af maden der er blevet smidt ud. Og de, der har ansvaret for at købe ind - som for eksempel serviceleder Dorthe Dybro - har måske haft en fornemmelse af, hvor meget der røg i skraldespanden, men ikke konkrete tal og data på det.

Men det har de altså nu.

Den første uge var der 348 kilo spild på plejecenteret, forklarer serviceleder Dorthe Dybro.

- Allerede ugen efter havde vi reduceret spildet med 40 kilo. Og det fokus, det sætter noget i gang. Vi taler hele tiden om det, og så vil man jo helst ikke være den afdeling i kommunen med det største spild, siger hun.

(Artiklen fortsætter under faktaboksen.)

Kokken får tal på spild

Et andet sted i Gladsaxe har køkkenchefen for kantinen i Lemvigh Müller, Carsten Lundsgaard, også set fordelene i den indsigt, som de elektroniske vægte og computerprogrammet tilsammen giver.

Han tilbereder hver dag mad til cirka 130 af firmaets ansatte. Det nye koncept kræver en lille ændring - og lidt mere tid - i arbejdsgangen, men man vænner sig hurtigt til det, for det er faktisk rigtig nemt, forklarer køkkenchefen. 

Og selvom han har været ansat til at kokkerere for virksomheden i 23 år, har nybruddet øget hans bevidsthed om alt det, man før i tiden kun havde en mavefornemmelse af. 

- Det går rigtig, rigtig fint. Det er nemt at betjene, og vi har fået en god introduktion til programmet af leverandøren. Så det har været en spændende proces at være med i. Vi kan se på vores tal, at vi ikke har haft så meget spild før, vi indførte det nye koncept, men vi har ikke haft konkret bevis på det før nu, siger han.    

Manden bag

Idémager og medstifter, Nichlas Saul, er ligesom sin medstifter Christian Borkenfelt uddannet indenfor statistik og finansiering. 

Nichlas Saul forklarer, at det var hans onkel, der kickstartede ambitionen om at nedbringe madspildet og Co2-aftrykket i de danske institutioner, storkøkkener og kantiner.

Onklen havde et cateringfirma, og det var ham, der gav medstifter Christian Borkenfelt og Nichlas Saul et praj om, hvor meget mad der blev smidt ud i lignende køkkener landet over.

Og når man tænker på, at der hver dag produceres 800.000 måltider i de danske storkøkkener, er det ikke kun krummer, der er at hente på madspildskontoen.

- Når vi kommer ind i en kantine, kan vi typisk halvere madspildet og reducere Co2-aftrykket ret markant. Vi forventer, at det typisk tager tre til seks måneder, før investeringen i vores produkt er tjent hjem, siger han.

Og det er altså penge, der kan bruges på økologiske og lokalt producerede råvarer til medarbejderne, siger medstifteren.

- Det er ingen hemmelighed at det her med økonomi og bæredygtighed skal hænge sammen, hvis vi skal nå bredt ud, siger medstifter Nichlas Saul.

Dertil kommer, at kunder som Gladsaxe Kommune eller Lemvigh-Müller også får en brandingmæssig værdi udadtil, som de kan bruge i deres samlede bæredygtighedsstrategi.

(Artiklen fortsætter efter billedet.) 

Borgmester overrasket over spild

Det har på sin vis også været en aha-oplevelse for borgmester i Gladsaxe Kommune, Trine Græse (S), at få indsigt i, hvor meget mad der rent faktisk bliver smidt ud i de 25 institutioner, hvor konceptet er i gang.

- Jeg tror da, alle er blevet overraskede over, at madspildet i vores institutioner, både ældre- og børneinstitutioner, var så stort, som det var. Det er også kommet bag på køkkenpersonalet derude, fordi de synes faktisk, de havde fokus på det i forvejen. Men det her har virkelig sat det lange lys på, siger hun.

Borgmester Trine Græse (S) forklarer afslutningsvis, at hun er overbevist om, at konceptet sagtens kan implementeres i andre kommuner. 

I Gladsaxe Kommune har de en samlet målsætning om at halvere madspildet for hver enkelt borger inden 2030.

De forventer, at konceptet kan spare kommunen for 970.000 kroner og reducere madspildet med 25 til 60 procent, de 25 steder det bliver udrullet.