Oversigt

Seneste nyt

Mand får seks års fængsel for voldtægt af 14-årig dreng

Retten i Glostrup har fredag idømt en 29-årig mand fra Ishøj seks års ubetinget fængsel for at voldtage en 14-årig dreng og for at forsøge at afpresse ham til flere voldtægter cirka to år efter.

Retten i Glostrup fandt fredag den 29-årige mand skyldig og dømte ham for have truet og voldtaget en 14-årig dreng i 2019. 

Retten fandt ham skyldig i at have optaget en video af voldtægten og for i februar at have anvendt videoen til at forsøge at true og afpresse offeret til flere voldtægter.

- Det har krævet et stort personligt mod af offeret at modstå en truende voksen mands afpresning, anmelde ham til politiet og stille op i retten. Men det er det helt rigtige at gøre, og retssystemet reagerede prompte og har nu givet gerningsmanden en længere fængselsstraf, siger anklageren i sagen Bjarke Moe Enevoldsen i en pressemeddelelse fra Københavns Vestegns Politi.