Byggebranchen er en af verdens største klimasyndere. Men det vil Jarl Vindnæs lave om på.
Derfor har han startet virksomheden Stykka. Her laver de bæredygtige møbler, som består af udskiftelige dele. På den måde kan et møbel altid repareres.
- I gamle dage hvis man havde en skammel, og den knækkede et ben, så smed man ikke hele skamlen ud. Man reparerede den, pointerer Jarl Vindnæs.
På få år er Stykka gået fra en lille startup til en større virksomhed, der både laver køkkener og inventar til studieboliger for millioner af kroner.
Men idéen til Stykka opstod for mange år siden, og udsprang faktisk af en frustration.
Artiklen fortsætter under billedet
Som arkitekt havde Jarl Vindnæs nemlig opdaget en stor brist i sin egen branche.
- Når man laver bygninger, så bygger man efter, at de minimum skal kunne holde i 100 år. Sagen er bare, at det inventar man putter ind i bygningerne, sjældent holder i mere end ti år. Det skyldes, at ting bliver slidt, det er dårlig kvalitet og så bliver man også træt af at kigge på det, siger Jarl Vindnæs.
To fremmede og en ramme øl blev starten
Ubalancen mellem bygningens og inventarets holdbarhed synes Jarl Vindnæs er så problematisk, at han delte sine tanker med en fremmed til en polterabend.
- Han var uddannet ingeniør fra DTU, og vi kom til at tale lidt om den måde, man tegner og producerer på. Vi blev enige over en god stak dåseøl, at det kunne være sjovt at prøve at pille ved den måde, man bygger, designer og producerer møbler på, forklarer han.
Da alkoholen havde forladt kroppen, virkede fuldemandssnakken stadig som en god idé, og Jarl Vindnæs kvittede sit job som arkitekt.
- Vi startede med at købe en campingvogn og en syv tons stor CNC-fræser, som vi installerede ude på Refshaleøen i København, og det brugte vi som hovedkvarter. Vi havde en drøm om at prøve at revolutionere møbelbranchen, og det viste sig selvfølgelig at være langt sværere, end vi først antog, siger Jarl Vindnæs.
Vi gør en forskel, når vi går på arbejde.
Efter flere år var de i 2019 endelig klar til at gå i luften med den software, der er kernen i deres forretning.
- Stykka-platformen er et digitalt designredskab, hvor man kan tegne et møbel og se både prisen og CO2-aftrykket undervejs. Med de værktøjer vi har udviklet kan man nemt designe møbler, så man kan skille dem ad igen, og det at kunne skille møbler ad er nøglen til at sørge for, at ressourcerne ikke bliver spildt, forklarer ejeren af Stykka.
Artiklen fortsætter under billedet
Han fortsætter:
- Når man er færdig med at tegne møblet, så kan man sende det til produktion på et netværk af fabrikker, som vi samarbejder med. Når møblet bliver leveret vil der være sat nogle små koder på. Disse koder skal bruges, hvis en del af møblet for eksempel går i stykker. I det tilfælde kan man scanne koden med en mobiltelefon, og så kan man nemt bestille en ny del til møblet, siger han.
At gøre verden til et bedre sted
Alle Stykkas møbler bliver produceret på fabrikker i Danmark – og de producerer kun møbler, der allerede er solgt, for at minimere spild.
- Vi gør en forskel, når vi går på arbejde, og det er det, der driver værket for mig. Vi bidrager til, at der bliver købt færre møbler, fordi vi kan lave møbler, der er langtidsholdbare og som altid kan vedligeholdes, siger Jarl Vindnæs.
I dag har Stykka 17 ansatte og har i samarbejde med PensionDanmark møbleret 900 studieboliger i Ballerup og Lyngby.
Artiklen fortsætter under billedet
En af grundene til at Stykkas møbler er gode for miljøet er, at deres møbler holder på karbon.
- Træ er en fantastisk maskine til at suge kulstof - altså karbon - ud af atmosfæren. Når man arbejder med massivtræ, så kan man begynde at se møblerne i boligerne som en bank af iboende karbon. I et enkelt møbel vil vi mene, at vi kan fange omkring 300 kilo kulstof. Vores mission er at sørge for, at det karbon, som er i vores møbler, aldrig konverteres tilbage til gasform. Det gør vi ved at sørge for at alt genbruges. Vi er virkelig stolte over at kunne være med til at drive den dagsorden, siger Jarl Vindnæs.
Idéen er altså, at materialerne skal indgå i et lukket kredsløb. Derfor skal de udskiftede dele på et Stykka-møbel sendes retur til Stykka. På den måde kan materialet genbruges.
Coronapandemien gav Stykka ny inspiration
Stykkas interesse for cirkularitet opstår især under den første coronanedlukning. På det tidspunkt producerede Stykka specialdesignede kontorlandskaber.
- Da coronaen ramte, der var der ikke så mange, som havde behov for deres kontorpladser lige pludselig. Vi mistede dybest set det meste af vores indtjening, så gode råd var dyre. Vi idéudviklede den første aften efter nedlukningen og fandt ud af, at vi kunne lave pap-skriveborde til hjemmearbejdspladsen, fortæller Jarl Vindnæs.
Vi blev enige om, at vi kan ikke gøre verden til et bedre sted ved at lave flere skriveborde.
Deres skrivebord blev kendt i mange dele af verden, og den nye oplevelse lærte Jarl og teamet, at det kan svare sig at tænke anderledes.
- Vi gik tilbage til tegnebrættet, tog et godt langt kig på vores virksomhed og blev enige om, at vi kan ikke gøre verden til et bedre sted ved at lave flere skriveborde. Hvad nu hvis vi i stedet bruger vores teknologi til at spare en masse ressourcer, og så var det, at vi gik ind og lukkede hele vores kontormøbelproduktion ned og fokuserede 100 procent på byggeriet efterfølgende, fordi det var der, vi følte, at vi kunne gøre en forskel, forklarer han.
Artiklen fortsætter under billedet
At indrette studieboliger blev Stykkas nye fokus. De har til dato lavet 900 styks.
- Hver gang en studerende flytter ud af boligen, vil de normalt kyle deres møbler til storskrald, og så vil der være en ny studerende, som køber helt nye møbler og flytter ind. Hvis vi leverer en fuldt møbleret studiebolig, som er klar til, at den studerende bare kan flytte ind, så sparer vi miljøet for sindssygt meget skrald, fortæller Rasmus Taun, der er ansvarlig for forretningsudvikling og brand i Stykka.
Til at indrette de mange studieboliger, er der brugt 7.000 kvadratmeter bæredygtigt træ og omkring 267.000 møbeldele.
Det er faktisk de mange, udskiftelige dele i Stykkas møbler, der har inspireret til virksomhedens navn.
- Stykka betyder egentlig et stykke, to stykker, som man sætter sammen til et stykka - altså en komposition af flere parter. Alle danskere tror, det er svensk. Svenskerne tror, det er norsk og i virkeligheden betyder navnet Stykka intet på noget sprog i verden.
Stykka lukker trecifret millionaftale
Køkkener er Stykkas nyeste skud på stammen. Også køkkenerne er sammensat af dele, som alle kan udskiftes efter behov.
Stykka har lige lukket en trecifret millionaftale, hvor de skal levere over 6.000 snedkerkøkkener til nybyggeri. Men de fortsætter også med studieboliger.
- Studieboligerne var det projekt, hvor vi virkelig kunne vise, hvad vi kan i stor skala. Vi har lavet næsten 1000 boliger! Det synes jeg sgu er ret vildt, og nu skal vi til at lave køkkener til mange tusind lejligheder rundt omkring i landet. Det er ret vildt at se den rejse, vi har været på det sidste års tid. Nogle gange kan man godt nive sig selv lidt i armen og tænke, kan det være rigtigt, siger Rasmus Taun.
Artiklen fortsætter under billedet
Men som privatperson er det ikke lige til at få fingre i et Stykka-køkken.
- Vi sælger til store nybygger-projekter, hvor vi sælger minimum 100 køkkener af gangen. Vi vil gerne have mest mulig indflydelse med de produkter, vi laver, så vi er startet i den svære del af markedet, hvor det er store volumener. Ultimativt håber vi naturligvis på at kunne tilbyde produkterne til alle, forklarer Jarl Vindnæs.
Stykka vandt Dansk Industris initiativ-pris i 2021, men det har der knap nok været tid til at fejre.
- Vi er jo bare 17 personer, der render rundt i en lagerhal her i Glostrup, vi har øjnene stift rettet mod vores store problemer, som er klimaudfordringerne. Så det er vildt fedt, at Dansk Industri ser det, vi laver, og belønner os for det, men jeg har også øjnene stift rettet mod horisonten. Vi har meget, vi skal nå, siger Jarl Vindnæs og fortsætter:
- Vi vil gerne have, at vi i fælleskab sørger for at løse klimaudfordringerne. Jeg tror på, at byggeriet kan være en stor medvirkende faktor til at få det her løst, hvis vi bare ændrer den måde, vi gør tingene på, afslutter Stykkas stifter og ejer.
