Chokeret borgmester fandt genstand i haven - nu bekræfter politiet hendes tese

Midt- og Vestsjællands Politi kan nu bekræfte, at der var brandbar væske i den flaske, der blev fundet på Greve-borgmester Pernille Beckmanns (V) privatadresse.

Der var brandbar væske i den flaske, der blev fundet på Greve-borgmester, Pernille Beckmanns (V), privatadresse i slutningen af november. 

Det oplyser vicepolitiinspektør Lars Krogsgaard fra Midt- og Vestsjællands Politi til TV 2 Lorry. 

- Jeg kan konstatere, at der er fundet brandbar væske i den flaske, der blev fundet på borgmesterens adresse, siger Lars Krogsgaard.

I slutningen af november fandt Pernille Beckmann en flaske, der indeholdt hvad hun selv kaldte brandbar væske og et lettere svedent papir i sin have.

I første omgang troede Pernille Beckmann, at hun tidligere på aftenen havde hørt et kanonslag affyret sæt på sit hjem, men efter fundet af flasken, vurderer hun, at den har været kastet mod et vindue og derfor har lydt som fyrværkeri.

Midt- og Vestsjællands Politi formoder da også, at flasken er blevet kastet. De kan dog konstatere, at den ikke er smadret.

- Nu er der nogle ting, som er lidt mere klare, og vi efterforsker videre på sagen, siger Lars Krogsgaard til TV 2 Lorry.

Borgmester Pernille Beckmann (V) har ikke lyst til at kommentere sagen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik