Frank måtte lukke sin livsdrøm - nu blomstrer naturen i den tomme park

Nordsjællands Fuglepark drejede nøglen om og lukkede permanent sidste efterår. Ejeren har opgivet at sælge dyreparken videre, så nu overtager naturen det, der er tilbage.

”Lukket”, står der på skiltet på porten, hvor en tung kæde holder sammen på gitterlågerne til den store, tomme parkeringsplads.

I krattet ved siden af porten vidner et bedaget og halvrustent stativ, som skilter med et udvalg af Frisko-is, om, at området bag de lukkede porte engang var en form for udflugtsmål i Nordsjælland.

Sådan er det ikke længere, og det kan man se, når man kommer ind på den anden side af hegnet.

I grunden er det meget passende, at det første, man møder i indkørslen bag portene, er en flok påfugle, der frit har lov til at boltre sig på den lidt mere end syv hektar store grund.

Indtil sidste år var stedet nemlig Nordens største fuglepark.

quote Jeg var ked af det. Virkelig trist. Ja, nok deprimeret, når det kommer til stykket

Frank Friis Nielsen om perioden efter parkens lukning

I dag står burene, foldene, drivhusene og anlæggene i dyreparken tomme. Dyrene er borte, og i stedet er naturen rykket ind. I nogle af de forladte anlæg vokser buskadset sig højere end de tomme bure, der langsomt absorberes og forsvinder ind i vildnisset.

I dette vildtvoksende, utæmmede, delvist forladte - ja, nærmest Miyazaki-lignende univers – tager Frank Friis Nielsen sammen med hundehvalpen Eva imod TV 2 Kosmopol, der har inviteret sig selv på rundvisning i den 71-årige fugleentusiasts tilgroede livsværk.

Frank Friis Nielsen har et mildt ansigt, men et tungmetallisk håndtryk, der afslører, at han er vant til at arbejde med sine hænder.

I 26 år (men kun 21 år, hvis myndighederne skulle finde på at spørge) drev han fra sit hjem, en landejendom midt i nationalparken Kongernes Nordsjælland, en zoologisk have med op til 2.000 sjældne og tropiske fugle samt en række krybdyr, padder og pattedyr som kænguruer og aber.

Men sidste år brast drømmen for Frank Friis Nielsen.

Coronaårene havde været hårde for virksomheden, der ad flere omgange var lukningstruet, men mod udgangen af 2023 var det helbredet og ikke økonomien, der tvang Frank Friis Nielsen til at dreje nøglen om.

Et happy place af glas og stål

- Du kommer på et godt tidspunkt, siger han.

Og det er ikke kun, fordi solen skinner og vejret er mildt denne eftermiddag i juni.

Vi er gået fra boligen og over til dyreparkens gamle indgangsparti – et kæmpestort drivhus, der fungerede som billetkiosk, terrarium, botanisk have og hjemsted for parkens mest sjældne, tropiske fugle.

- Var du troppet op ved min ejendom tilbage i januar, havde jeg jaget dig på porten. Der havde jeg det virkelig skidt. Jeg var ked af det. Virkelig trist. Ja, nok deprimeret, når det kommer til stykket, forklarer Frank Friis Nielsen.

Han indfinder sig på en lille bænk i det lumre og fugtige væksthus, der velsagtens er på størrelse med en mindre sportshal.

- Men i dag har jeg accepteret det. Fugleparken er ophørt og kommer ikke tilbage, og det har jeg det bedre med nu, siger han videre.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Spørg Os - Afstemning

_

Frank Friis Nielsens mundering afslører dog, at han ikke har lagt fugleparken helt bag sig. Han er iklædt den klassiske, skovgrønne dyrepasserdragt fra top til tå, fuldendt med fugleparkens tidligere logo på brystet.

I drivhuset, som han brugte tre måneder på at skille ad i Farum og bygge op på grunden, holder Frank Friis Nielsen fortsat en samling på cirka 50 tropiske fugle, som han hver dag fodrer og plejer.
I drivhuset, som han brugte tre måneder på at skille ad i Farum og bygge op på grunden, holder Frank Friis Nielsen fortsat en samling på cirka 50 tropiske fugle, som han hver dag fodrer og plejer.
Foto: Magnus Ankerstjerne/TV 2 Kosmopol

Vi er ikke alene i drivhuset. Langt fra. Vi er faktisk omringet.

Frank Friis Nielsens glasbygning er dyreparkens sidste bastion. Her har han beholdt sine omkring 50 tropiske fugle, der nu kvidrer og boltrer sig i det ældede orangeri uden at blive forstyrret af gæster.

Mest fordi han ikke kunne nænne at skille sig af med alle sine fugle, forklarer ejeren til TV 2 Kosmopol.

- Jeg har jo haft fugl, siden jeg var syv år gammel. Så dem går jeg stadig og passer, og det hygger jeg mig med, siger Frank Friis Nielsen.

Nå ja, der er også en enkelt, ensom sumpskilpadde ovre i dammen. Den passer mest sig selv.

Cambridge-ordbogen definerer et ”happy place” som et sted, hvor man i metaforisk forstand kan søge tilflugt, hvis verden ramler omkring en.

I filmen med den fordanskede titel Golfbanens Skræk fra 1996 søger Adam Sandlers titelkarakter, den balstyrisk temperamentsfulde Happy Gilmore, tankeflugt til en frodig golfbane med fadøl og letpåklædte kvinder, jackpot fra en enarmet tyveknægt, og hvor Carl Weathers-karakteren Chubbs Peterson spiller fløjlsblød piano med begge hænder.

Drivhuset her er Frank Friis Nielsens happy place.

- Her går jeg ned hver morgen og fodrer fuglene og ser, om alt er, som det skal være. Så sidder jeg måske her på bænken og drikker en sodavand. Jeg kigger på fuglene, og jeg betragter planterne, som jeg udplantede for mange år siden. Så kan jeg sidde her og være alene med mine tanker, siger han.

Fra undulat til Nordens største fuglepark

Det begyndte med den føromtalte fugl, en undulat, han fik som syvårig. Kærlighed ved første blik, siger han. Da han var 18 år, købte han et hus i Hornbæk, hvor de første store fuglebure kom op i forhaven. Og siden gik det kun én vej med passionen for fugle.

Sideløbende med, at Frank Friis Nielsen drev en tømrervirksomhed, puslede han med drømmen om at bygge en kæmpestor fuglepark, hvor han kunne dele sin kærlighed for de bevingede dyr med andre ligesindede.

I 1997 købte han den store landejendom uden for Esrum i Nordsjælland og gik i gang med at realisere drengedrømmen om en fuglepark.

Til at begynde med var det ikke som sådan et kommercielt foretagende – og Frank Friis Nielsen havde i øvrigt heller ikke alle de fornødne tilladelser. Alligevel kom folk fra nær og fjern for at se de mange eksotiske fugle.

quote Jeg plejede altid at sige, at hvis man vil et sted hen, hvor det hele var tæmmet og stod snorlige, så skulle man tage i Zoologiske Have i København

Frank Friis Nielsen

Først i 2003 kom tilladelserne på plads og parken ”åbnede for alvor”, som han udtrykker det. Da det gik bedst, havde han fem fuldtidsansatte. Fire dyrepassere og en, der passede den kombinerede billetbod og kiosk.

Siden fulgte nogle gode år, hvor parken blandt andet udvidede med det store drivhus. Men op gennem 2010’erne begyndte Frank Friis Nielsens helbred at skrante, mens forskellige fondsdonationer holdt parken oven vande.

Coronakrisen var slem, men parken klarede det akkurat. 2023, det første år efter coronapandemien, blev dog parkens sidste. Frank Friis Nielsens helbred kunne ikke holde til mere, og parken lukkede og blev sat til salg.

Ifølge Frank Friis Nielsen var der konkret købsinteresse fra flere potentielle arvtagere, men ingen kunne få de fornødne lån i banken, hvorfor Frank og hustruen besluttede sig for at blive boende på landejendommen og i stedet afhænde så meget af dyreparken som muligt til andre zoologiske haver.

Foruden de tropiske fugle og sumpskildpadden i drivhuset har han fortsat et par guldfasaner, en flok bjerglorier – som Zoopark Sydsjælland i øvrigt henter i næste uge – samt de seks påfugle, der går frit rundt på grunden.

Dertil kommer et ukendt antal frie, lokale fugle, der har bygget reder forskellige steder på den lidt mere end syv hektar store grund, hvor Frank har sat et hav af rugekasser og fuglehuse op.

Og så er der hundehvalpen Eva, som har endda meget svært ved ikke at sætte i løb og jagte påfuglene.

- Det er kun fordi, de (påfuglene, red.) reagerer og flyver væk. Det er det, der gør det sjovt for hende (hundehvalpen Eva, red.), siger Frank Friis Nielsen lige dele kærligt og opgivende.

Dermed kan man dårligt påstå, at der ikke er et rend af dyr på grunden, selv om den zoologiske have er fortid.

Frank Friis Nielsens nyeste skud på stammen inden for dyrehold er hvalpen Eva, som boltrer sig på den store naturgrund. Hun skal dog lære at lade være med at løbe efter de seks påfugle, der får lov at gå frit rundt på området.
Frank Friis Nielsens nyeste skud på stammen inden for dyrehold er hvalpen Eva, som boltrer sig på den store naturgrund. Hun skal dog lære at lade være med at løbe efter de seks påfugle, der får lov at gå frit rundt på området.
Foto: Magnus Ankerstjerne/TV 2 Kosmopol

Et godt sted at dø

Det er dog den vildtvoksende lokale flora og fauna, der stjæler billedet, når man går rundt i den nedlagte dyrepark.

Ifølge Frank Friis Nielsen har stedet aldrig været den mest friserede dyrepark.

- Jeg plejede altid at sige, at hvis man vil et sted hen, hvor det hele var tæmmet og stod snorlige, så skulle man tage i Zoologiske Have i København, siger han.

Siden parkens ophør i efteråret sidste år har Frank Friis Nielsen udelukkende slået græsset langs gangstierne. Resten har fået lov at stå til.

Både fordi der ligger et stort arbejde i at holde en landejendom på størrelse med ti fodboldbaner, men mest af alt for biodiversitetens skyld, forklarer han. En gåtur på grunden efterlader heller ikke meget tvivl om, at insekterne trives fint i det høje græs.

- Nogle gange siger jeg til mig selv, at selv om de fleste fugle er væk, har der aldrig været så meget dyreliv på grunden som nu, siger Frank Friis Nielsen.

Han lægger dog ikke skjul på, at han savner tilværelsen som indehaver af fugleparken. Sandheden er formentlig også, at han mod slutningen af sidste år var kørt en smule træt i at drive dyrepark. Det siger han dog ikke direkte.

- Men det er ikke sådan, at mit liv er gået i stå, bare fordi fugleparken ikke længere eksisterer, siger Frank Friis Nielsen.

Han har nye planer for området, der igen skal gøre stedet til et udflugtsmål, forklarer han. Han er ikke helt klar til at dele planerne med TV 2 Kosmopols læsere, men de er højtragende og kredser fortsat om oplevelsesindustrien. For nu er de på idéstadiet.

- Hvis jeg ikke holder mig i gang med vilde projekter, så dør jeg. Det er det, der holder mig i live, siger han.

Græsset har vokset sig højere end tilskuerpladserne på den gamle fremvisningsplads, hvor dyrepassere de seneste to årtier har arrangeret forskellige opvisninger med parkens fugle.

Fra pladsen har man udsigt over overdrevet, hvor Esrum Å og en tilløbende bæk afgrænser grunden. I baggrunden tårner høje træer fra en tyk og sundt udseende skov.

- Jeg ville egentlig have det fint med at falde død om her. Hvis det nu skulle være, siger Frank Friis Nielsen.

Det føles som et naturligt tidspunkt at sige tak for rundvisningen, så vi går tilbage til parkeringspladsen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik