Mistanke om påsat brand

Torsdag udbrød der brand i værtshuset Stalden i Græsted. Et øjenvidne har set to mænd flygte fra stedet.

Det lød som en eksplosion - og flammerne stod ud af et vindue.

Sådan beskriver en beboer på et klubværelse over værtshuset Stalden i Græsted den brand, der sent torsdag brød ud.

Se flere billeder på localeyes.dk.

Han fortæller samtidig, at han så to mænd flygte bort fra stedet og henover byens nyanlagte torv.

Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Nu skal politiets teknikere undersøge, hvad der kan være årsag til den eksplosionsagtige brand, som brød ud cirka klokken 23.30.

Indtil videre er det politiets teori, at der var tale om en røggaseksplosion.

- Jeg er helt sikker på, at der løb to mænd bort fra bygningen og hen over torvet. Det så ud, som om at de flygtede. Den ene havde en gul eller lys jakke på, siger Mohammad Idrees, til avisen. 

Han er en af de i alt seks enlige, der bor til leje i klubværelser oven på værtshuset.

Revydirektør René Richardt, der er medejer af nabobygningen Græsted Kro, oplyser til Frederiksborg Amts Avis, at politiet under slukningsarbejdet var meget interesserede i at få at vide, om det er flygtninge, der bor til leje i klubværelserne.

I Græsted har der to gange på under to uger været forsøg på ildspåsættelse i en tidligere børnehave, der skal anvendes til flygtningeboliger.

Læs også: Flygtningehus ramt af nyt brandattentat

Det er kun Mohammad Idrees, der i øvrigt arbejder frivilligt som tolk på et nyt asylcenter, der er flygtning. Han har boet i Græsted i tre år.

Også en anden beboer har dog sit udenlandske navn stående på postkassen. Men han er født i Danmark, oplyser han til avisen.

Værtshuset har stået tomt siden den 10. februar, hvor de tidligere restauratører lukkede.

I dagene op til branden har håndværkere arbejdet på at gøre lokalerne klar til en ny restauratør.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik